
Raw nougatkage
Nogle gange skal man bare trække stikket i den travle hverdag og tage sig en sød pause – helt uden sukker. Her får du Michelle Kristensens opskrift på en skøn sukkerfri raw kage med nougat:
Ingredienser
BUNDE TIL RAW KAGE
5 ½ dl havregryn
3 dl mandelmel
3 spsk. agavesirup
2 store tsk. kokosolie
¼ tsk. vanilje
CREME TIL RAW KAGE
150 g cashewnødder
8 dadler (fjern stenene)
100 g mørk
chokolade, 80%
1 - 1 ½ dl vand (røres sammen med 1 dl hakkede peanuts og 1 dl rosiner)
Sådan laver du raw kage med nougat
Læg cashewnødderne i blød i vand i min. 2 timer. Hæld vandet fra inden de tages i brug.
Bunde til raw kage: Kom havregryn i en foodprocessor sammen med de andre ingredienser, og kør det sammen i 1 minut. Pres det ud i bunden af en lille bageform (ca. 30 x 20 cm).
Creme til raw kage: Kom cashewnødder, dadler, mørk chokolade og vand (start med 1 dl) i en blender, og blend til det er en ensartet masse. Hvis blandingen er for tyk under omrøring, så tilsæt ½ dl ekstra vand. Kom cashewcremen i en skål og rør den sammen med rosiner og peanuts. Hæld cremen over havregrynsbunden og stil det på køl i min. 1 time.
Raw kagen kan holde sig ca. 3 dage i køleskabet. Kan fryses.
Flere søde pauser uden sukker
Opskriften er fra: 33 søde pauser - helt uden sukker (e-bog)
Min nye e-bog ”33 søde pauser – helt uden sukker” indeholder 33 sundere søde desserter uden sukker og hvedemel, som både tilfredsstiller dine smagsløg og som samtidig indeholder gode vitaminer og mineraler.
E-bogen består af dessert opskrifter for enhver smag – brownie, tærter, rawkager, barer, småkager og mange flere. Nogle desserter er lækre som et lille treat til dig selv, mens andre er perfekte at servere for din familie og venner.
Nogle gange skal man bare trække stikket i den travle hverdag og tage sig en sød pause – helt uden sukker!
Velbekomme!
Kh Michelle