Sukkerkrans med tranebær og farinfyld
SPONSORERET indhold

Sukkerkrans med tranebær og farinfyld

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Denne skønne skærekage er nem at have i ovnen, lige før gæsterne træder ind ad døren, og den er også god at tage med ud på visit som et sødt indslag til kaffen.

Af: Susanne Engelstofte Rasmussen Foto: Mikkel Adsbøl
26. jan. 2012 | Opskrift | Hendes Verden
ca. 16 stk.

Ingredienser

Dej
150 g smør
2½ dl kærnemælk el. yoghurt
1 dl sødmælk
25 g gær
2 spsk. sukker
¼ tsk. salt
100 g tørrede tranebær
425 g hvedemel


Farinfyld:
100 g smør
150 g brun farin
1 spsk. stødt kanel
Glasur:
1½ dl florsukker
1 spsk. vand

  1. Smelt smørret i en gryde over svag varme. Hæld kærnemælk og sødmælk i gryden, og varm blandingen op, så den er lunken. Rør gæren ud i mælken, og tilsæt sukker og salt. Bland tranebær og mel, og ælt dejen sammen (den skal være lidt klistret). Dæk skålen med køkkenfilm, og stil den lunt i 45 min.
  2. Rør fyldet sammen til en ensartet smørcreme, mens dejen hæver.
  3. Slå dejen ned på et meldrysset bord, og form den til en tyk pølse. Rul dejen ud til en lang flad dej, og fordel fyldet i et jævnt lag på dejen. Rul dejen sammen som en roulade, og læg den i en smurt ringform.
  4. Bag kagen midt i ovnen ved 180 gr. i ca. 30 min., eller til den er gennembagt. Læg evt. stanniol over kagen, hvis den bliver for mørk på overfladen.
  5. Pynt med glasur, når kagen er afkølet.