Svinemørbrad med persillefyld og flødestuvede radiser
SPONSORERET indhold

Svinemørbrad med persillefyld og flødestuvede radiser

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Her laver vi den klassiske mørbrad på en lidt anderledes måde - mørbradstykkerne er fyldt med en fars med persille og hasselnødder, og stegt færdige i ovnen. Til mørbradbøfferne serveres flødestuvede radiser og nye kartofler.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Martin Dyrløv
29. apr. 2019 | Opskrift | Hjemmet
4 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 50 min.
Stege/kogetid: ca. 15 min.

1-2 svinemørbrad (ca. 700 g i alt)
salt og peber
15 g smør
½ spsk. olivenolie

Fyld:
1 bundt kruspersille
30 g hasselnødder
1 lille æg

Flødestuvede radiser:
2 bundter radiser
1-2 agurker
15 g smør
3 dl flødefraiche (se TIP)

Tilbehør: 800 g nye kartofler/ aspargeskartofler

TIP: Flødefraiche er en blanding af fløde og cremefraiche; du kan erstatte det af halv piskefløde og halv cremefraiche 38 %

Sådan laver du svinemørbrad med persillefyld

  1. Afpuds kødet: Træk bi-mørbraden af, og fjern sener og fedt. Afpuds også bi-mørbraden, og skær den i små stykker. Del den/de afpudsede mørbrad i 4 lige store stykker, og brun dem på alle sider i smør og olie på en varm pande. Tag dem af panden.
  2. Skyl persillen, og slyng den tør. Hak de små stykker af bi-mørbraden i en hurtighakker/foodprocessor. Tilsæt persille og nødder, og hak igen. Tilsæt æg, kør farsen hurtigt sammen, og krydr med salt og peber.
  3. Skær en lomme i hvert mørbradstykke, og fordél fyldet i dem. Læg dem i et ovnfast fad, og sæt dem i ovnen ved 200 grader i ca. 10 min. – til fyldet akkurat er gennemvarmt.
  4. Rens radiserne. Vask agurken, og halvér den på langs, og skrab kernerne ud med en teske. Skær agurken i 1½ cm tykke skiver på skrå.
  5. Rist radiser og agurk gyldne på en pande med smør i 3-5 min., og krydr med salt og peber. Tilsæt flødefraiche, og kog det cremet i 3-5 min.
  6. Servér de persillefyldte mørbradstykker med flødestuvede radiser og agurker og giv kogte nye kartofler (evt. ristet i smør) til.

Anbefalet til dig