Sundt og nemt: Nem mad til hverdagsgæster
Foto: Anders Schønnemann Sukkersaltet laks med spidskålssalat

Sundt og nemt: gæstemad

Sundt og nemt: Nem mad til hverdagsgæster

Jeg er helt vild med at have gæster i hverdagen, hvor det er mere uformelt og spontant! Derfor er her fem bud på nemme og sunde retter, som hurtigt kanserveres for (uventede) gæster.

Forårskylling
Ovnen gør det meste af arbejdet for dig. Hvis du vil, kan du vende perlespelt, mynte og hele balladen sammen i fadet. Få opskriften her. 
 
Grillet roastbeefsalat med chimichurri
Chimichurri er en argentinsk "sauce", der, ligesom en pesto, består af masser af krydderurter. Men her er den ikke rund og blød men syrlig og spids. Og helt perfekt til kød! Få opskriften her. 


Lun salat med torskerogn
Torskerogn er et hit. Og skal det gå virkelig stærkt, kan den købes kogt. Så er den lige til at skære i skiver og riste. Det er også top-i-orden-gæstemad! Få opskriften her. 


Mørbrad de luxe med hvide bønner 
Jeg synes, det er nemt at servere bønner som tilbehør. Jeg koger dem gerne dagen i forvejen, hvis jeg ved, at jeg skal bruge dem. Dåsebønner kan til nød bruges, hvis du ikke har kogt selv. Husk at iblødsætte dagen før kogning. Få opskriften her.

 
Sukkersaltet laks med spidskålssalat
Retten er supernem at lave, men du er nødt til at gøre klar mindst to dage i forvejen. Laksen kan holde sig i cirka 3-4 dage, når den er sukkersaltet, Husk at vælge en god laks (vild eller øko). Få opskriften her.

 
PRØV OGSÅSundt og nemt: 5 nemme retter

PRØV OGSÅ: 5 lækre vegetarretter

PRØV OGSÅ: Spicy gæstemad