Anette Kristine Poulsen
SPONSORERET indhold

"Frisk er blevet det nye ung, og det kræver sgu hårdt arbejde at føle sig frisk"

Skønhedsekspert Anette Kristine Poulsen sætter pris på sit morgenritual med kaffe og karklud, holder sin makeup superminimalistisk, og så har hun det svært med ordet 'smukkest'.

Af: Sine Gerstenberg Foto: PR og privat
28. dec. 2020 | Mode | ALT for damerne

Skønhedsekspert og forfatter Anette Kristine Poulsen er kendt for sine no-nonsense skønhedsudmeldinger og sit ærlige forhold til ingredienser og idealer. Her fortæller hun om sine faste løbeture, et særligt duftmiks og kærligheden til hudens daglige ”husholdning”.

Min morgenrutine består af... en højt skattet time af døgnet, hvor jeg i selskab med dagens første kop kaffe tjekker mails og læser samt besvarer kommentarer på Beautyspace.dk. Det sidste, jeg gør, inden jeg sover, er at glæde mig til lige præcis den første spæde morgentid. Først efter et par timer renser jeg hud med en vaskeklud, mister med fugtspray, så serum og en beskyttende ansigtscreme.

At pleje min hud betyder for mig... en slags husholdning forstået på den måde, at huden jo er det hus, jeg skal blive i, og derfor betaler det sig at være rar ved den. Konkret ser jeg slet og ret bedre ud, og endnu vigtigere: Jeg føler mig friskere af at tage mig af den. En simpel vaskeklud i ansigtet om morgenen gør, at sløve overfladeceller tager flugten, så der er banet bedre vej for glød. Derefter masser af fugtmætning og beskyttelse.

Jeg lægger makeup, når... jeg skal møde andre mennesker. Er oftest superminimalist og bruger bare en anelse foundation, lidt farve på kinderne, tyndere end tynd eyelinerstreg på øjenlågene og lidt farve på læberne. 

Læs også: Journalist og model Ayse Dudu Tepe: "Det har vi heldigvis fået øjnene mere op for"

Den bedste duft for mig er... flere, og gerne samtidig. Altså jeg elsker jo den rene duft af bare lavendel, cedertræ og også sandeltræ. Jeg er glad for Byredos Gypsy Water og også Terralba blandet af Delphine Thierry, som jeg har fundet inde hos Crime Passionnel i Hyskenstræde.

Den alder, jeg har nu, er... virkelig rar, fordi jeg både er udfordret og samtidig bevidst om at dvæle ved alt det gode, jeg er omgivet af. Jeg er meget mere nervøs for ikke at blive gammel, end for at blive det, så jeg ER virkelig glad for min alder.

Nutidens skønhedssideal... har jo flere facetter. En af dem er, at frisk er blevet det nye ung, og det kræver sgu hårdt arbejde at føle sig frisk – og se sådan ud. Selv tvinger jeg mig ud på tre daglige løbekilometer, fordi det er så god og overkommelig en investering for en stueplantetype som mig. Men jeg har stadig til gode at glæde mig til de ture. Det er først rart bagefter.

Jeg føler mig smukkest... på sådan en dag, hvor jeg både har været fysisk aktiv, været sammen med elskelige personer og også haft alene-sofatid med aviser og Netflix. Men altså jeg har det svært med ordet smukkest, fordi det får mig til at tænke på prinsesser.

Læs også: Designer Henriette Pieszak: Skønhedsprodukter behøver ikke at være dyre for at fungere

Anne Kristine Poulsens favoritter: 

karmameju.jpg

Bedre end foundation

Karmamejus BB-creme erstatter foundation for mig, og så indeholder den SPF, der ikke irriterer øjnene. Sun / BB Cream, Karmameju, 300 kr.

madara.png

Tid til kærtegn

Mádaras fugtmættende mist med probiotikaekstrakt er verdens bedste spray – den er nærmest hudkærtegnende. Infinity Mist, Mádara, 325 kr.

BioLumin-CSerum.jpg

Klog cocktail

Dermalogicas Biolumin-C Serum er en favorit, fordi det er så klog en blanding af fugt og glød med masser af C-vitamin, peptider og hyaluron. Biolumin-C Serum, Dermalogica, 750 kr.

ansigtscreme.jpg

A-vitamin for fuld styrke

Jeg er så glad for og stolt over min egen nye hudcreme. Den indeholder A-vitamin for fuld styrke pakket ind i masser af ro. Ansigtscremen, BeautySpace, 400 kr.

rudolph_care.jpg

Den vanedannende duft

Denne bodylotion rummer et fabelagtigt miks af fugt og fedt, og så er den diskrete duft vanedannende for mig. Body Lotion, Rudolph Care, 500 kr.

Anbefalet til dig