Skønhedsprodukter
SPONSORERET indhold

9 danske skønhedsprodukter, vi ikke kan klare os foruden

Vi har, efter grundig research, udvalgt vores yndlingsprodukter fra de danske skønhedsbrands.

Af:: Marie Lodberg Foto: Jonas Bie
24. aug. 2018 | Mode | Eurowoman

Hvis bare vi kunne bo, bade og klæde os i udelukkende danske produkter, så ville alting være lidt sjovere, og en god måde at starte på er at skifte badeværelseshyldens indhold ud med udelukkende danske produkter.

LÆS OGSÅ: Mie Harritz: "Hvis du kan, skal du undlade at vaske dit hår hver dag"

Her får du 9 af slagsen

Danske skønhedsprodukterDanske skønhedsprodukter. Fotograf: Philip Ørneborg.

1. Concealeren: Organic Mineral Concealer Duo, Miild, 250 kr.

Bag Miild står to unge kvinder, Tanja og Tine, der knokler for at skabe makeup, alle kan tåle. Emballagen er prydet med øko-, allergi- og miljøcertificeringer. Særligt deres tofarvede cremeconcealer står frem og får mørke rande under øjnene og rødme omkring næsefløjen til at forsvinde.

2. Blushen: Cream Blush i farven Reverence, Kjær Weis, 195 kr.

Selvfølgelig er det muligt at kombinere luksus og naturlighed. Det beviser Kirsten Kjær Weis med sin makeup, der ikke lægger sig på huden, men smelter ind i den, så den ser alt andet end makeuppet ud. Når Kjær Weis' cremeblush er inden for rækkevidde, kan du lade, som om du har været en tur i Puglia.

LÆS OGSÅ: 12 skønhedseksperter afslører deres favoritprodukter

3. Dagcremen: Delicate Skin, Amazing Space, 550 kr.

Huden er taknemmelig for Amazing Spaces dagcreme-klassiker Delicate Skin, hvis konsistens balancerer mellem fyldig og soufflé. Kamille, agurk og lavendel er nogle af ingredienserne, der sørger for, at huden får det godt.

4. Ansigtsolien: Perfecting Facial Oil, Nuori, 399 kr.

Den nærende ansigtsolie fra Nuori, der bruger 100 procent naturlige, friske og aktive ingredienser, smører huden, så den bliver elastisk og stråler. Nogle olier har tendens til at lægge sig som en hinde ovenpå huden. Det er vi ikke ude i her. Brug den efter rens, og hvis din hud er særlig tørstig, kan du supplere med efterfølgende dag- eller natcreme.

LÆS OGSÅ: 9 produkter, der hjælper dine kindben frem

5. Masken: Facial Scrub, Rudolph Care, 295 kr.

Andrea Elisabeth Rudolph er en klog dame. En af hendes særlige genistreger er scrubmasken til ansigtet. De fine korn renser dit ansigt for kedelig, grå hud, mens olier og sheasmør fugter den igennem. Resultat: Gennemfugtet hud med god glød.

6. Hårplejen: Treatment Oil, Rønsbøl, 249 kr. (sponsoreret)

Håret har været i saltvand og under solen, og de stakkels spidser kæmper. Rønsbøls hårolie får sat skik på den tørre stemning uden at tynge fint skandihår. Oplagt at bruge i håndklædetørt hår inden hårtørring, da den også er dygtig til at beskytte mod hårtørrerens udtørrende varme.

7. Rensen: Herbal Cleansing Water, Tromborg, 280 kr.

Når sengen kalder, skal det gå stærkt med at få renset makeup af huden, så hovedet kan ramme puden rent. Det ved Tromborg, og deres Herbal Cleansing Waters olie- og alkoholfri rens er en gave, der bare skal påføres med en vatrondel og ikke skylles af og er god til både sart hud og den med akne.

LÆS OGSÅ: Marianne Schrøders favorit deo er naturlig, effektiv og aluminiumsfri

8. Bodyscrubben: MORE Exfoliating Salt Balm 03, Karmameju, 299 kr.

Er der brug for et opløftende quick fix til sind og krop, er løsningen Karmamejus sanselige bodyscrub. Det er umuligt ikke at blive i bedre humør af dens stimulerende duft af grapefrugt og mynte. Benene står flottere efter sådan en omgang, og sommerkjolen virker ikke længere så uoverskuelig.

9. Duften: Oud-Couture, edp 100 ml, Zarkoperfume, 800 kr. (sponsoreret)

Hatten af for Oud-Couture, der dufter varmt og godt af sort peber og rosentræ. Tænd for George Michaels Careless Whisper på Spotify, skænk en stor rom i glasset, og det kan kun blive en lummer aften.

Anbefalet til dig