Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Foto: Rasmus Weng Karlsen

Josephine Skriver er regnbuebarn: ”Jeg har altid vidst, at jeg var elsket”

Vi mødte den 23-årige model i hjembyen New York til en snak om gode gener, regnbuebørn, hadforbrydelser og fri kærlighed.

Et regnbuebarn i New York.

Hun ligner en engel og fik da også for nylig sine vinger, da hun blev en del af Victoria's Secrets legendariske angels. Eurowoman mødte modellen Josephine Skriver, 23, i hjembyen New York til en snak om gode gener, regnbuebørn, hadforbrydelser og fri kærlighed.

LÆS OGSÅ: Derfor hitter danske modeller på catwalken

Josephine Skriver er netop ankommet. Klokken er otte, og hendes endeløse ben er kun delvis pakket ind i bløde ruskindsoverknees, mens hendes kærestes hoodie med print er brugt som kjole. Hendes hud er fejlfri, hun er sund i ordets oprindelige betydning, og hendes hår behøver ikke megen hjælp, før det falder i de tunge, glatte længder, som dagens skydning kræver.

Vi sidder i Brooklyn i et af den slags treetagers huse, man kender fra talrige tv-serier og film. Et brownstone-hus. Huset, dets tagterrasse og de nærliggende gader er i dag kulisse for et fotoshoot for det danske highstreet-brand Vero Moda, som skyder sin vinterkampagne.

Josephine Skriver og veninde og topmodel Caroline Brash i Vero Modas vinterkampagne.

Josephine Skriver lever af sine gode gener, og det er netop det med de gener snarere end det tøj, hun har på, der optager hende. Det er nemlig kun, i skrivende stund, et par uger siden, at byen Orlando i Florida blev væltet af den største massakre siden 11. september, da en mand gik ind på en natklub favoriseret af homoseksuelle og slog 49 mennesker ihjel.

Tragedien er tæt på Josephine, og et par dage efter reagerede hun med et åbent brev på Huffington Post, en meget ærlig og dybfølt erklæring om, at kærlighed ikke lader sig begrænse, men at snæversynethed er ødelæggende. I brevet sætter hun spørgsmålstegn ved, at politikerne ikke tør tale om begrænsning af skydevåben i USA, den såkaldte gun control, men at der kan indføres en lov, som forhindrer homoseksuelle i at benytte de samme toiletter som heteroseksuelle.

Uddrag af Josephines brev, som kan læses på Huffington Post:

Today I am angry. I am angry that there is so much talk on the news about building walls. I am angry that our first instinct is to point fingers. I am angry that recycled 'prayers and thoughts' seem to be all that is ever done to change what is happening. I am angry that there have already been 133 mass shootings in the United States this year. I am angry that this happened during a month of pride and celebration. I am angry that the press puts a spotlight on the shooter when they should be focusing on the victims. I am angry that the leading politicians act more like reality television stars than decision makers for our country. I am angry that the politicians here are on the payroll of gun companies. I am angry that these mass shootings happen more often than I get to see my family. I am angry that this has become almost as common as the sun rising in the morning and the moon soaring high at night. I am angry that I cannot do more. I am angry.

Bluse, Vero Moda, 250 kr. Jeans, Vero Moda, 500 kr.

Brug for at blive hørt

I USA må homoseksuelle heller ikke donere blod, og da der efter den tragiske massakre i Orlando var brug for blod, virkede den lov endnu mere absurd. Noget, som Josephine også påpeger i sit åbne og meget lidt konfliktsky brev.

Men i en tid, hvor tonen i åbne debatter kan være meget hård, hvordan kan det så være, at Josephine Skriver tør udtale sig så klart og tydeligt? Hun, der lever af sit navn, sit ansigt og af, at andre kan lide hende?

– Jeg har altid været højlydt. Min mor siger nogle gange, at hun ikke ved, hvor jeg har det fra, for der er ikke andre i familien, der er det. Men det her var for voldsomt og for meget til, at jeg kunne være stille. Massakren i Orlando skete i juni, en måned, hvor paraderne (Gay Pride Parade, red.) bevæger sig igennem de store byer i USA, og hvor vi fejrer kærligheden og mangfoldigheden. Jeg er selv en del af det. Dagen før massakren blev en ung kvinde myrdet, også i Orlando, men det har medierne nærmest overset. Hun var deltager i det amerikanske show The Voice og var med i en meet and greet, og der havde en mand kørt i fire timer kun for at trække en pistol og skyde først hende, senere sig selv, fordi hun ikke havde svaret på en Instagram-besked, han havde sendt, siger rygtet.

Kjole, Prada, 13.760 kr. Øreringe, Marianne Dulong, 8.900 kr. Armbånd, Olga Bonne, 8.000 kr.

– Vi kendte hende ikke personligt, men min kæreste har en veninde, der stod i køen med gerningsmanden og så det hele ske. Den unge kvinde, der døde, var i gang med at udføre et job, som min kæreste normalt gør, efter han har givet en koncert (Josephines kæreste er musiker, red.), så denne umenneskelige handling kom lige pludselig meget tæt på, og vi gik begge helt i sort.

– Om natten vækkede min kæreste mig og sagde: "Josephine, du er nødt til at vågne. Der er sket noget forfærdeligt." Jeg havde brug for at reagere og brug for, at min reaktion ikke blev noget overfladisk hashtag-noget, hvor man skriver #prayfororlando eller noget andet. Jeg havde brug for at blive hørt. Min kæreste hjalp mig med at skrive mine følelser og frustrationer ud, og det var vigtigt for mig at være meget klar," siger hun.

Hvorfor er hashtagget ikke nok?

– Jeg er stor fan af de sociale medier og af, at vi i min generation har stemmer og mulighed for at bruge dem. Men nogle gange bliver det for meget en like-jagt til for alvor at gøre en forskel. Og lige netop det her rammer mig. Det er jo min familie og min opvækst, de angriber, forklarer Josephine.

Buksedragt, Vero Moda, 300 kr. Øreringe, Marianne Dulong, 8.900 kr. Halskæde,Rebecca Elbek, 6.500 kr.

Jakke, Vero Moda, 700 kr. Top, Filippa K, 400 kr. Nederdel, Miu Miu, 2.900 Kr. Sko, Converse, 700 kr.

Det stærke delebarn

Josephine lever måske nok af sine gode gener, men netop kernen i hende er næsten en kontrovers. For foran mig sidder et regnbuebarn. Født af en lesbisk mor med en homoseksuel far og opvokset i ikke bare et, men tre stærke, kærlige hjem, hvor hun aldrig var i tvivl om, at hun var ønsket, elsket og beskyttet.

– Det var jo nærmest ulovligt for min mor at få mig på den måde, hun gjorde, fortæller Josephine.

– Jeg kendte ikke andre børn end mig, der var blevet til på den måde, men da min lillebror kom syv år senere, var der efterhånden flere regnbuebørn. Jeg har aldrig sat spørgsmålstegn ved mine forældres kærlighed til mig, og selv om jeg er vokset op med en weekendtaske og som delebarn, har jeg aldrig oplevet mig selv som splittet eller som skilsmissebarn. At mine forældre ikke var sammen, har altid været helt naturligt og uden konflikt, fortæller hun.

Konflikten er mere kommet udefra, lader det til. Og Josephine er altid gået ind i den med åbne øjne og stærke holdninger.

– Da jeg var 17 år, startede min veninde i et internationalt skoleforløb med unge fra hele verden. Hun skrev til mig fra sin skole i Norge og fortalte, at hun undrede sig over, at hendes medstuderende nærmest var homofobiske. Så gav min mor mig lov til at tage fri fra skole, så jeg kunne flyve til Norge med en PowerPoint, der beskrev min komplicerede familie. Og så stod jeg dér i et auditorium og talte om at være regnbuebarn og om fri kærlighed.

Hvad synes du om betegnelsen regnbuebarn?

– Jeg holder meget af den. Der findes også andre navne nu. Jeg har hørt ord som gayby baby. Det bruger jeg personligt ikke, men det er jo op til den enkelte at identificere sig med det, der passer bedst til dem. Regnbuebarn er et smukt ord, og vi samles under et fælles flag. Det elsker jeg. Jeg brugte som barn engang alle mine lommepenge på en tee, hvor der stod rainbowchild hen over brystet. Min mor har ikke haft behov for, at jeg gjorde det, men det føles meget rigtigt for mig at stå frem. Jeg er talsperson for en sag, min sag, og det er jeg stolt af.

Skjorte, Chloé, 3.650 kr. Bukser, Wood Wood, 1.400 kr. Øreringe, Marianne Dulong, 8.900 kr.

Privilegeret og ambitiøs

At Josephine kommer fra et hjem med nærhed og tryghed, er der ingen tvivl om.

– Jeg har altid vidst, at jeg var elsket. Min mor har altid sagt, at hvis du kender nogens historie, kan du ikke hade dem. Det har jeg taget med mig, og det er også derfor, jeg er så åben omkring min egen historie. Desuden er jeg lidt ligeglad med, hvad andre mener. Du behøver ikke have den samme historie som mig eller mene det samme som mig, bare vi kan give hinanden plads, siger hun.

Den 23-årige model blev opdaget som 15-årig og har nu været fem år i New York.

Hun fortalte mig dagen inden, at hun ikke altid har lyst til at tage i byen, at hun kun sjældent drikker alkohol, og at hun nogle gange sniger sig hjem fra en natklub, når folk har opdaget, at hun er der.

Hun cykler. Løbetræningen er lagt lidt på hylden, efter hun overtrænede op til Victoria's Secret-showet for et år siden, og knæet skulle bruge lidt ro. Men at hun trænede op til et Victoria's Secret-show, er ikke for sjov. Det er bydende og bidende nødvendigt. Victoria's Secret er stort i USA, og det er større end det. Det årlige show markerer ikke bare, hvor lingerigiganten ser sig selv, men er også et udtryk for, hvem og hvad der har markeret sig i året, der gik.

At være en Victoria's Secret-engel er derfor ikke enhver beskåret – man skal have vundet i det genetiske lotteri, men derudover også være indstillet på at træne sig endnu smukkere. Englene, the angels, brandets talspersoner, som nu også tæller Josephine Skriver, skal nemlig udstråle sundhed, femininitet og styrke. Så Josephine træner og spiser sundt. Hun er alt andet end det, tidligere generationers modeller havde ry for at være.

– Jeg er ambitiøs, og jeg vil gerne gøre det godt. Jeg har stor respekt for andres tid, så når jeg møder op, skal jeg være klar. Jeg skal være udhvilet, have god hud, være på og kunne levere. Det går ikke, hvis jeg ikke tager det hele meget seriøst. Jeg ved, at jeg er privilegeret, men jeg har også arbejdet så hårdt for det, siger hun.

Når man ser din karriere udefra, ser det ellers ud, som om det er kommet let til dig?

– Det er det ikke. Det har været hårdt arbejde. Jeg har taget et skridt ad gangen og er ikke sprunget et eneste over. Jeg er meget kommerciel som model, og det har været en udfordring. Det er lidt, ligesom hvis du er ejendomsmægler og skal sælge din egen lejlighed, og nogen rynker på næsen ad din sofa. Jeg er både mig selv og det produkt, jeg sælger, og nogle gange kan man godt blive lidt såret. Men altså, jeg kan ikke gøre alle tilfredse. Det har jeg lært.

– Hvis jeg skulle give nogen et godt råd, inden de kom ind i denne branche, skulle det være at være sig selv. Aldrig løbe efter de andres ønsker. Så er der en, der synes, du skal være mørkhåret, og nogen, der synes, din næse er forkert. Men du er dig. Så hold fast i det.

Hvordan har du kunnet det? Har du aldrig følt dig ensom i dine valg?

– Jo, det har været ensomt. Da jeg flyttede til New York, boede jeg i et år i en modellejlighed. Jeg havde en seng, men hver gang jeg rejste et sted hen, skulle jeg tage alle mine ting med, for jeg vidste ikke, hvor min seng var, når jeg kom tilbage. Hele tiden ud og ind og hele tiden nye mennesker. Efter halvandet år lejede jeg et sted på størrelse med et klædeskab.Det har været svært – også at bygge et helt nyt liv op her. Men nu er jeg landet og har faktisk været det i nogle år. Men ensomhed er lidt som en mavepuster og svær at forstå, medmindre man selv har prøvet det, fortæller Josephine.

Du er både meget åben og meget privat. Hvordan balancerer du?

– Der er mange ting, jeg ikke taler om. Jeg er ikke bange for at lufte mine holdninger. Men jeg kan for eksempel ikke fortælle dig, hvilket kvarter jeg bor i, og hvem mine nærmeste venner er, og jeg lægger heller ikke så meget på de sociale medier. En del af mine meget gode venner er blevet meget kendte, men nogle gange har man mere brug for at være to piger, der sidder sammen en fredag aften, end en model og en verdenskendt sangerinde. Der er ting, jeg ikke vil dele med verden, og mennesker, jeg bare gerne vil have for mig selv.

Josephine Skriver blev opdaget som model som 15-årig. I dag er hun 23, og når hun ikke hænger ud på et tag i en rød nederdel, cykler hun New Yorks gader flade.

Cardigan, Balenciaga, 10.600 kr. Nederdel, Balenciaga, 13.350 kr. Halskæde, Anni Lu, 850 kr. Halskæde, Rebecca Elbek, 6.500 kr. Ring, Rebecca Elbek, 11.300 kr. Ring, Marlene Juhl Jørgensen, 6.000 kr.

Første milepæl er sat

Josephines kæreste er singer-songwriteren Alexander DeLeon (fra bandet The Cab, red.). De mødtes i den analoge verden efter først at have set hinanden i den digitale, nemlig på Twitter. De er julekærester, siger hun. Hvert år omkring jul kan de fejre årsdag, og nu, to et halvt år inde i deres forhold, bor de sammen og deler alt det, de kan, med hinanden. Ham er hun ikke bange for at dele billeder af – hvorfor?

Josephine lyser op, når hun taler om ham og forklarer, at han selv er kendt og selv er offentlig.

– Han er mit anker herovre. Jeg er familiemenneske, og jeg har brug for at vide, hvem jeg har i mit liv. Han er der for mig. Og jeg er der for ham. Han rejser selv meget og har gang i sin karriere, så jeg skal ikke undskylde over for ham. Han sidder ikke derhjemme, mens jeg rejser verden rundt, han gør faktisk det samme. Så der er ingen grund til, at nogen af os har dårlig samvittighed. Vi er lige, og det betyder meget for mig.

Hvor er du i din karriere lige nu?

– Det var jeg faktisk nødt til at spørge mig selv om, da jeg fik min Victoria's Secret-kontrakt i februar. Den er på to år, og det føltes, som om jeg havde nået noget, opnået et mål. Som om jeg nu var på vej til at være dér, hvor det, jeg havde håbet for mig selv, så ud til at blive til noget.

– Man bliver lidt hurtigt slidt i denne branche, forstået på den måde, at man ikke er ny ret længe. Folk har set én, og jeg vil gerne vide, at jeg har gjort det så godt, at jeg bliver ved med at være interessant. Da jeg begyndte i branchen, havde jeg tre store mål: For det første en kontrakt med Victoria's Secret, for det andet en beautykontrakt og for det tredje et Vogue-cover. Nu har jeg nået ét mål. Det føles meget stort, siger hun.

 

LÆS OGSÅ: "Ingen børn skal leve med AIDS i disse tider"

LÆS OGSÅ: "Jeg behøver ikke at arbejde mere end en gang om ugen"

LÆS OGSÅ: "Jeg ville gøre noget, som vi aldrig har gjort før"

Se, hvad vi ellers skriver om: Stil og Kærlighed