Karina Mundt Holst
SPONSORERET indhold

"Jeg tager det egentlig ret let og omfavner mine grå hår og rynker"

Designer og iværksætter Karina Mundt Holst har fundet ro i sin alder og i at være familiens eneste B-menneske. Hun tager sig nu god tid om morgenen til at nyde kaffe og renseritualer og glæder sig til at komme på arbejde hver eneste dag.

Af: Sine Gerstenberg Foto: Privat & PR
27. aug. 2021 | Mode | ALT for damerne

Min morgenrutine består af... presset citron i kogt vand, når jeg husker det, og mindst to kopper kaffe. Jeg vågner senest i familien, og med to store drenge, der selv kommer op og afsted hjulpet på vej af deres far, har jeg heldigvis tid til mig selv om morgenen. Jeg tager et skønt bad, efterfulgt af bodylotion, som jeg er storforbruger af.

Min favorit er Tromborgs Aroma Therapy, der har den dejligste duft. Ansigtsplejen består af toner fra Sisley, C-vitamin-serum fra Dr. Barbara Sturm, hvorfra jeg også bruger Hyaluronic Serum om aftenen. Det er de bedste sera, jeg har prøvet. Bagefter bruger jeg Sisleys Black Rose-creme og den matchende øjencreme.

Sisleys produkter dufter virkelig lækkert, og det er vigtigt for mig. Hele min morgenrutine er en sanselig oplevelse, hvor jeg kommer i kontakt med sind og krop og vågner langsomt op til en ny dag.

At pleje min hud betyder... velvære. Jeg bliver glad af at pleje min hud og af at tage den tid til mig selv, som det netop kræver. Jeg kan se og mærke, at det gør en forskel for mig, både synligt men bestemt også mentalt. Krop og sind hænger uløseligt sammen, og den følelse af velvære jeg får, når jeg er velplejet, giver mig et mentalt overskud.

Læs også: "Jeg prøvede med alle mulige produkter, der giver fylde, men det gav ikke nok"

Makeup er for mig... et must hver eneste dag. Kun når jeg er syg eller på solferie, er jeg makeupfri. Min mor har aldrig brugt makeup – kun læbestift, og det er sjovt nok det eneste, jeg ikke bruger. Jeg bruger en BB-cream med solfaktor, concealer og solpudder. Alt fra Sisley. Dernæst lidt highlighter fra RMS, lidt øjenbrynspudder fra Bobbi Brown og til sidst mascara fra L’Oréal Paris. Det er ikke så meget, der skal til, bare lige lidt kulør og definition.

Den bedste duft for mig er... en, der er frisk, lidt speciel og absolut ikke for tung. Lige nu har jeg gang i Loewe, Byredo Bal d’Afrique og Le Labo Another 13. Men parfume er ikke en hverdagsting for mig.

Den alder, jeg har nu, er... faktisk fantastisk, og jeg er lykkelig over, at jeg ikke har følt et behov for at tage skrappe midler i brug, såsom indgreb eller botox. Jeg tager det egentlig ret let og omfavner mine grå hår og rynker, fordi de fortæller en historie om det liv, jeg har levet, og jeg føler, at de passer til mig. Alder er smukt og skal fejres, for alternativet er jo slet ikke til at holde ud at tænke på.

Nutidens skønhedsideal er... hvad man gør det til. Selvværd skal komme indefra, og der har jeg været heldig; jeg har lært at sætte pris på mig selv og på, hvordan jeg nu engang ser ud. Faktisk synes jeg det er lidt lettere at blive ældre og ikke længere føle, at jeg skal ligge under for diverse skønhedsidealer. Der er heldigvis mere fokus på diversitet i dag, end da jeg var ung, og jeg tror, vi bliver bedre og bedre til at favne vores forskelligheder.

Jeg føler mig smukkest, når... jeg føler mig i form og stressfri. Jeg har døjet en del med stress, og det er stadig noget, som jeg aktivt må arbejde med i min dagligdag for at holde fra døren. Men nu er jeg et rigtig godt sted med min virksomhed, og vigtigst af alt så har jeg fået min arbejdsglæde tilbage.

Læs også: Designer Saf Hayat: "Jeg er faktisk fan af nutidens skønhedsideal"

Karina Mundt Holsts favoritter: 

rudolph.jpg

Kølende på farten

Her i varmen kan jeg ikke undvære Rudolph Cares facemist, og jeg har altid en i tasken. Den frisker op og køler – jeg elsker alt ved den. Mist Delight, Rudolph Care, 295 kr.

børste.jpg

Luksus til lokkerne

Min Mason Pearson-børste er så blid ved håret og hovedbunden, så jeg kommer aldrig til at bruge andre. Det er en favorit. BN2, Mason Pearson, 1.195 kr.

sisley.png

Hverdagsfavorit

Illusion d’été, Sisley, 740 kr.

bioderma.png

Vanedannende læbepomade

Biodermas læbepomade køber jeg igen og igen, fordi jeg hader tørre læber og følelsen af, at de strammer til. Jeg har læbepomader alle steder: i bilen, i mine mange tasker og på mit natbord. Atoderm Lip Balm, Bioderma, 100 kr.

aveda.jpg

Vigtig varmebeskyttelse

Jeg bruger et par dråber hårolie og Avedas Thickening Tonic, inden jeg føntørrer mit hår. Det gør det glansfuldt og flot. Thickening Tonic, Aveda, 295 kr.

tromborg.jpg

Mild favorit

Tromborgs Cleansing Foam er en fast favorit, fordi den er så mild og skøn mod huden både morgen og aften. Cleansing Foam, Tromborg, 290 kr.

Anbefalet til dig