Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Solcreme
Foto: Getty Images 3 ting, du bør vide om din solcreme.

Kend din solcreme: Hvor ofte? Hvor meget?

Hvad er forskellen på UVA og UVB, og hvor tit skal du egentlig smøre dig ind? Det giver vi dig svaret på, så du bliver endnu klogere på den solcreme, du smører dig ind i.

Hvor ofte? Hvor meget?

En god tommelfingerregel er, at du bør smøre dig godt og grundigt ind, mindst en håndfuld, så hele kroppen er dækket. Gerne en halv time inden, du udsætter huden for sol og herefter mindst hver anden time.

Forskellen på UVA og UVB

UVA-stråler findes året rundt, og du kan ikke mærke, at de er der. De er farlige, fordi de trænger dybt ind i huden og kan forårsage pigmentforandringer, rynker og hudkræft. UVB-stråler mærkes ofte om sommeren i Danmark og er dem, der kan give dig forbrændinger, som skader dine hudceller, hvilket kan lede til hudkræft. I EU er det lovpligtigt, at alle solcremer beskytter mod både UVA og UVB.

Mineralsk vs. kemisk filter

Forskellen på et kemisk og et fysisk solfilter er, at det kemiske solfilter smelter på huden og absorberer UV-strålerne, så de ikke trænger længere ned i hudlaget og skaber skader. Der findes en række kemiske filtre, som både er Svane- og Astma-Allergi-mærket. Det fysiske filter lægger sig ovenpå huden og giver typisk et hvidt skær. Det virker ved at reflektere UV-strålerne væk. Der er kun et godkendt fysisk filter i Danmark, og det hedder Titaniumdioxid.

Se, hvad vi ellers skriver om: Solfaktor og solcreme, Sol, Skønhed og Hudpleje