Lille fredag

Foto: PR

Lille fredag

Lille fredag: Til bal på slottet og med champagne i glassene

Dronning Margrethe fylder år i morgen, og vi tager forskud på glæderne og bruger det som anledning til at skåle i champagne - for dronningen og for, at det endelig er lille fredag. Så hvad enten du er inviteret til taffel på slottet eller 'bare' vil hoppe i dit fineste skrud og skåle i Asti derhjemme, så har vi din ryg. Kom med til royal lille fredag her:

Kan du huske dengang, der var noget, som hed lille fredag? Dengang man kunne tage ud og drikke drinks en torsdag, selvom man skulle på arbejde dagen efter? Og ofte bare fordi man kunne. Tage ud, that is.

Siden marts 2020 har landet været lukket ned on/off, og det er efterhånden vanskeligt at huske, hvordan det føltes at tage ud. Og du er træt af det. Træt af ikke at kunne mødes med vennerne på en brun bodega til en enkelt. Men det skal være slut med al den tristesse.

Det er tid til at feste igen. I små hold, det er klart. Vi guider dig derfor hver torsdag til, hvordan du får stablet lidt festivitas på benene.

LÆS OGSÅ: Lille fredag: Tyl fra top til tå og champagne i krystalglas

Hip hurra for dronning Margrethe, som i morgen fylder 81 – og for, at det i dag er torsdag og dermed også lille fredag og tid til fest. Og drinks. Eller i dagens anledning vin og pagne. Alt sammen til ære for Margrethe, naturligvis.

Hårpynt fra Pico Copenhagen.

Guld og diamanter

Håret skal bobbes præcis ligesom de kongeliges – og smykkes med perler og diamanter (eller dét, der ligner), fordi det fungerer som prikken over i’et og egner sig godt, til når man skal til bal på slottet. Eller bare skåle i Asti hjemme i stuen.

Caren hårbøjle og kam med perler fra Pico Copenhagen.

Scattered Sequins Stine Goya kjole

Dress to impress

Hvorfor ikke fejre, at det er lille fredag med pomp og pragt? Og det gør ikke noget at drømme stort… Men mindre kan naturligvis også gøre det.

Kjole fra Stine Goya.

Nailberry neglelak

Royal til fingerspidserne

Hvis du har bidt mærke i det, har vores allesammens Margrethe nærmest altid smukt lakerede negle. Og den røde farve er en all time klassiker. For andre skønhedsprodukter, der giver dig følelsen af at være dronningen selv, skal du tjekke listen her.

Neglelak fra blossom.dk.

Sophie Bille Brahe ørering

Perler til øreflippen

På en aften som denne skal øreflipperne dekoreres med smukke perler – og gerne dem her, hvis man havde lommerne fuld af guld…

Sophie Bille Brahe Botticelli 14-karat guld perleørering fra net-a-porter.com.

Champagnekøler fra Ellos

Champagnen skal holdes kold, og det må gerne være i en messingsag a la denne. Skål!

Staycation Champagnekøler/vinkøler fra Ellos.dk.

Daisy kager

Med dejlig chokolade og kaaaager til

Til enhver fødselsdag hører der sig kage til, og hele Danmarks Daisy skal selvfølgelig fejres med intet mindre end en daisycupcake. De fløjlsbløde vaniljecupcakes med citrus & lækker smørcreme og de fineste margueritter på toppen er selvskrevne, når vi skal skåle og fejre, at det er lille fredag. Og Majestætens fødselsdag…

Se opskriften her.

Royal Copenhagen kagefad

Små Daisykager på et musselmalet stel? Det er sgu da royalt.

Kagefade fra Royal Copenhagen.

God lille fredag til dig og på gensyn i næste uge, hvor vi igen hopper i stiletterne og holder lille fredag her på ALT.dk.

Se, hvad vi ellers skriver om: Lille fredag og Shopping