met gala kim 2021

Foto: Getty Images Kjoler, dragter - og en robotdukke? De kendte dukkede op til The Met Gala 2021 i vilde rober.

Kim Kardashian fik i nat de sociale medier til at gå amok over dette look - og hun var ikke den eneste...

De kendte dukkede op i en lind strøm på den røde løber til dette års The Met Gala. Se deres kreative og vilde outfits her.

Det er en af verdens største modebegivenheder - og igen i år skuffede de kendte ikke, da de skulle finde deres mest kreative outfits at tage på til dette års The Met Gala.

På denne aften er de med til at indsamle penge til Metropolitan Museum of Art's Costume Institute, og i år var værterne for begivenheden:

Popstjernen Billie Eilish, skuespilleren Timothée Chalamet, tennisspilleren Naomi Osaka og digteren Amanda Gorman.

1 årets værter met gala.jpgÅrets fire værter ved The Met Gala 2021, som blev afholdt natten til tirsdag dansk tid. (Foto: Getty Images)

Hvert år er der et nyt tema for den berømte aften i New York, og i år var de inviterede blevet bedt om at tage tøj på under temaet: In America: A Lexicon of Fashion.

Det blev fortolket på vidt forskellige måder, når vores tanker blev ledt hen på alt fra en cowboy-film og antikke riddere til Marilyn Monroe ... og en robotdukke? 

Vi har her samlet et galleri med nogle af de interessante fortolkninger:

1. Hyldest til Marilyn Monroe

Som en af aftenens værter dukkede Billie Eilish op i denne imponerende kjole - og med hår og makeup, som vi tolker som en hyldest til en af Hollywoods største filmstjerner, Marilyn Monroe.

2021 met gala billie eilish.jpg

2021 met gala billie eilish 2.jpg

Billie Eilish var ikke ene om at hylde den afdøde skuespiller. Også Blondie-sangeren Debbie Harry hyldede det amerikanske ikon med sit look og (meget amerikanske) kjole.

2021 met gala Debbie Harry.jpg

2. Mørkeleg

En anden tendens på årets røde løber har helt givet os lyst til at synge: "Mørkeleg - er det dig eller mørket, der leger med mig...?" 

For er der én, der tager sine outfits til The Met Gala seriøst, er det Kim Kardashian! Og i år formåede hun igen at skabe overskrifter med dette ... lad os kalde det: mørke og mystiske look. Tag ikke fejl, hun er iklædt Balenciaga haute couture fra (vitterligt) top til tå. 

Kims tøj har fået sociale medier til at koge, og det er (naturligvis) allerede blevet et meme. Nogle af de bedste eksempler har magasinet Cosmopolitan samlet her

2021 Met Gala Kim Kardashian.jpg

En anden kendis, som dyrkede den meget "mørklagte"-tilgang til årets tema, var sanger Erykah Badu.

2021 met gala Erykah Badu.jpg

3. Statement-tøj

Engang var det særligt T-shirts, som man kom udsagn på, men under årets Met Gala havde både politiker Alexandria Ocasio-Cortez og model Cara Delevingne valgt at benytte alverdens øjne på dem til at sende budskaber ud i verden på deres 'røde løber'-rober.

"Tax the Rich", stod der på AOC's kjole, mens Cara Delevingne havde skrevet "peg the patriarchy" på maven af en skudsikker vest. Senere forklarede hun til Vouge: "Det handler om kvinders empowerment - ligestilling, ligestilling mellem kønnene."

image1luzn.png

3. Corona-dynen

Vi er mange, der fik et nært forhold til vores dyne i forbindelse med nedlukningerne under corona - og måske rapperen A$AP Rocky har det på samme måde?

Han ankom i hvert fald omfavnet af både kæresten, Rihanna, og denne farverige "kappe" - som han så kastede fra sig på den røde løber og afslørede, at han indenunder var iklædt et skarpt suite. Måske for at få netop dét smil fra Rihanna?!

2021 met a$ap rocky rihanna.jpg

2021 met a$ap rocky rihanna uden dynen.jpg

5. Luft undertøjet-looket

Både Kendall Jenner og Zoë Kravitz valgte at iklæde sig to mere luftige looks. 

2021 met gala kendal jenner zow kravitz.jpg

6. Nye hårfarver

To personer, der særligt vakte opsigt med deres hårfarver var:

Den verdensberømte model Gigi Hadid, der var iklædt en sort/hvid-kjole fra Prada, luftede en ny, rødhåret frisure.

2021 met gala gigi hadid.jpg

Og sangeren Frank Ocean, der sportede en frisk neongrøn hårfarve - og som OGSÅ valgte at medbringe en grøn robotdukke (der til forveksling ligner lidt et kærlighedsbarn mellem Shrek og Ternet Ninja, tænker vi i vores stille sind...)

2021 Met Frank Ocean dukke.jpg

7. Stjernekvalitet x 2 

Var der en sand stjerne på den røde løber, var det OL-gymnasten Simone Biles. Hendes smukke, stjernebesatte kjole vejede lige over 36 kilo. "Hvordan føler jeg mig i kjolen? Det er bestemt tungt, men jeg føler mig smuk, stærk og empowered," fortalte hun Vogue.

2021 met simone biles.jpg

Også tennislegenden Serena Williams vakte "stjerne"-opsigt ikældt denne sølvfarvede kropsheldragt med pink stjerner på og en imponerende form for fjerpelsjakke.

Serena Williams.jpg

8. En moderne cowboy'der - og hest

Jennifer Lopez er på mange måder selv et levende amerikansk ikon, og den 52-årige sanger valgte at hoppe i et western-look i sin hyldest til aftenens modetema - hvor det virker oplagt at synge: "Jeg har min hest, jeg har min lasso..."

2021 met gala Jennifer Lopez.jpg

Hvor kommer hesten ind i billedet, tænker du?  Sådan en var der SELVFØLGELIG også tænkt på til årets Met Gala.

Den tyske sanger Kim Petras ønskede at repræsentere "alle hestepiger og hestemennesker", har hun fortalt ifølge BBC - og derfor havde hun fået designeren Hillary Taymour til at lave denne kjole. 

2021 met Kim Petras.jpg

9. Lidt lyserødt og lilla, tak!

Disse to farver var populære på den røde løber, hvor de dukkede op i alskens versioner. Her hos Whoopi Goldberg og Carey Mulligan, som fulgtes med Valentino's kreative direktør Pierpaolo Piccioli. 

2021 met gala Whoopi Goldberg og Carey Mulligan.jpg

Også en af tidens hotteste sangere, Camila Cabello, var ikældt lilla - ved sin side havde hun kæresten Shawn Mendes. 

2021 met gala Camila Cabello.jpg

10. Med sværd og ridder-dragt

Der var en form for "ridder"-fortolkning over sangeren Grimes, der havde medbragt et sværd og en jernmaske til The Met Gala. 

GettyImages-1340131831.jpg

Musikeren Lil Nas formåede også at skabe masser af opmærksomhed med sit 3-delte look:

Først ankom han i en form for kongelig kappe, så viste han en forgyldt Versace (ridder-)dragt, og til sidst flash'ede han et paillet-bodysuit.

2021 Met Gala Lil Nas X 1.jpg2021 Met Gala Lil Nas X 2.jpg2021 Met Gala Lil Nas X 3.jpg

Se, hvad vi ellers skriver om: Model og New York