Mode efter Covid-19: "Vi ser allerbedst ud, når vi også har det godt"
Foto: PR Kjole fra Skall Studio.

Mode efter Covid-19: "Vi ser allerbedst ud, når vi også har det godt"

Med Covid-19-pandemien er intet pludseligt, som det plejer at være. Men hvad betyder de mange timer på hjemmekontoret egentlig for vores tøjstil nu og i fremtiden? Det forsøger skribent Sine Gerstenberg at stille skarpt på.

Intet er som det plejer. For forårets opbremsning af hamsterhjul og hverdagsliv har ikke bare forplantet sig til vores økonomi og vores hygiejnevaner, den har også hevet modebranchen ud af sit opskruede tempo. Designerne havde kun lige vist deres bud på denne vinters tøj til januars modeshows, så blev de sendt hjem.

På en ufrivillig kreativ tænkepause. De modehuse, der udnyttede den bedst, forstod, at nu var tiden inde til forandring. De skar ganske enkelt i deres kollektioner, så du fremover skal vælge blandt langt færre ting. Og ikke tænke i, hvad der er det sidste nye, men hvad der passer til det liv, du gerne vil leve.

Tid til eftertanke

Derfor er der også god hjælp at hente i dine egne reaktioner på dit klædeskabs indhold i den periode, hvor det kun var pizzabuddet og leverandøren fra Nemlig. com, der så dit outfit. Greb du altid efter den samme kimono, hættetrøje eller buksedragt?

Så hold fast i deres snit, farver og fit, når du fremadrettet skal vælge dine nye investeringer. Intet er så flatterende som velbehag. Samtidig er det også blevet langt nemmere at handle bæredygtigt. For mens designerne de seneste sæsoner har stået på hovedet for at opfinde tekstiler lavet af alt fra plastikflasker til appelsinskræller, så har de sammen med forbrugerne endelig opdaget, at intet er så bæredygtigt som nøjsomhed.

Vi skal som forbrugere være langt bedre til at gå på shopping i vores egen garderobe og bruge det tøj, vi allerede HAR købt. Mens designernes opgave bliver at skabe designs af så høj æstetisk og funktionel kvalitet, at du får lyst til at bruge det i mange år, rense og reparere det.

Og det spørgsmål, som du skal stille dig selv som kritisk forbruger før hvert eneste køb, er ikke ”Er det her et godt udsalgsfund?” eller ”Kan jeg finde kjolen på lagersalg om tre måneder?”. Tænk i stedet: ”Ville jeg betale fuld pris for kjolen om et, tre eller fem år?”.

Hvis svaret er ja, så skal du slå til. Er det ”måske”, så er det i virkeligheden ”nej”. Daniel Lee, Bottega Venetas nye stjernedesigner, udtalte forud for denne sæson til Vogue.com: ”Det er i dystre tider, at kreativiteten er så afgørende. Nu gælder det om at skille sig ud og lave noget, der skiller sig ud fra alle andre. Hvis ikke det gør det, hvad er så overhovedet meningen med at lave mere?”

Samme logik kan du med god samvittighed anvende, når du skal gøre status over din klædeskabssituation. Hold op med at prøve at ligne dine kolleger, veninder og dem på skærmene. Sats i stedet på at købe kloge ting, der får dig til at føle dig godt tilpas.

Kigger man ud i verden, betyder det for designerne hos Bottega Veneta, Balenciaga og Chanel, at du klæder dig i blød strik fra top til tå. Hos Gucci, MSGM og Versace at du sørger for at dække kroppen i iøjnefaldende print, der lyser op i dagligstuen såvel som i det virtuelle møde. Og hos Valentino, Max Mara og Erdem at du gør som i 1950’erne: Hopper ud af yogabuksen og kameluldstøflen før ”cocktail hour” og ifører dig en gulvlang silkekjole eller laber ”housecoat”.

Internationale mode- og livsstilsmagasiner som The Cut, The New Yorker og T-Magazine har allerede analyseret, hvilke beklædningsgenstande vi er begyndt at revurdere værdien af. For hvis vi arbejder hjemmefra, ikke må deltage i store julefrokoster og i stadig større grad skal vænne os til intime dates, små familiemiddage og lange traveture i skoven frem for timer i fitnesscentret, hvad kommer vi så til at foretrække at have på? Her er de bedste bud fra inderst til yderst.

Balenciaga.jpg
Balenciaga

Minimalisme og mormortrusse

Starter vi med undertøjet, er der én ting, som den nye sæson har sat fokus på: Hvis det, vi har på, ikke føles godt, så er det fuldstændig ligegyldigt, hvordan det ser ud. Og det gælder i særlig grad, når det kommer til vores mest intime garderobe: undertøjet.

Allerede sidste år skrev danske og udenlandske medier om, hvordan Gen-Z’s kropspositivister smed bh’en (og droppede intimbarberingen), og selvom de ældre generationer stadig ikke er helt klar til at slippe tyngdekraften fri, så går en stor undertøjs-trend i komfortens retning. Det ved om nogen Anna Stark, der er marketingschef for Sloggi i hele Nordeuropa, og som derfor helt konkret har set den stigende efterspørgsel efter det, hun kalder ”boob-friendly” undertøj.

"Trekantsbh’en har været ekstremt populær de seneste år, og alt, der er uden bøjler, har særligt millennials efterspurgt", fortæller Anna Stark og understreger, at den spirende efterspørgsel efter komfort kun er vokset efter Covid-19, hvor bløde tekstiler, der samtidig kan forme og støtte barmen, ikke mere er en futuristisk drøm, men et reelt krav til moderne undertøj.

Mens brysterne skal føle, at de er del af en gnidningsfri, futuristisk utopi, er rumpen fortsat solidt placeret i fortiden. – Når man kigger på trusse-trends, er det en ”the bigger, the better”-logik, vi kan spore. Over de seneste par år har vi i kølvandet på de tilbagevendte højtaljede bukser og ”mom jeans” også kunnet se , at mormortrussen har fået et seriøst comeback.

Anna Stark bekræfter, at samtlige undertøjmærker, der har solgt bløde, bøjlefri alternativer til blondetrusser og push up-bh’er, har oplevet fremgang under coronakrisen, og særligt deres egne versioner ”Zero Feel” og one-size-linjen ”Go Allround” har været voldsomt efterspurgte.

"Kvinder er blevet opmærksomme på, at de alt for længe har ofret deres personlige komfort for at se sexede ud. De har fokuseret på, hvad der er moderne, fremfor hvad der føltes rart. Men den nye situation har lært os, at vi ser allerbedst ud, når vi også har det godt."

Læs også: Sine Gerstenberg: "Moden er ikke dum og unødvendig"

sloggi.jpg
Sloggi

Natkjole om dagen  

Og viljen til at have det godt har vi også overført til måden, vi klæder os uden på undertøjet. I The New Yorker beskriver modejournalist Rachel Syme, hvordan den såkaldte ”Nap Dress” fra Hill House Home har vist sig at være den ultimative investering ikke bare nu, men for de kommende år. Det er den sprøde, hvide kjole, der muligvis har en smocksyning på bærestykket, et pufærme eller en diskret flæse, men som ellers er lige så anvendelig, som den er uskyldig.

Den er ikke en decideret natkjole, men alligevel heller ikke en fuldgyldig voksen-kjole. Det er den kjole, man kan dandere den i og ligge på divaneseren og læse en Virginia Woolf-bog i. Med sort te og en ingefærsnitte on the side. Herhjemme har vi en dansk pendant til den populære middagslurs-kjole, og den finder du hos den økologiske succeshistorie Skall Studio – et brand, der er skabt af søstrene Marie og Julie Skall (se kjolen i toppen af artiklen).

"Vi ønsker, at vores tøj skal være tilgængeligt og behageligt at have på, samtidig med at det skal være flatterende og få kvinden, som bærer det, til at føle sig godt tilpas", svarer designerduoen, når man spørger, hvorfor der er så mange kvinder, der har omfavnet deres rene, enkle og trend-ligeglade designs.

"God stil handler for os om at have det godt i det tøj, som man har på. For så bliver der mere plads til personligheden", lyder det fra Skall-søstrene.

De har derfor skabt kjoler, toppe, strik og leggings, der er enkle og nydelige, og hvor farveholdningen i hvid, creme, beige og blå vrister tøjet ud af sæsonerne og gør det brugbart året rundt.

"Om vinteren elsker vi at style vores tøj med lag-pålag. En skjortekjole over et par bukser eller en strik over en skjorte. I år har vi lavet en skøn strikket vest, som vi bruger over vores lange kjoler. Det er en virkelig fin kombination, som holder kroppen varm, mens udtrykket stadig er feminint og enkelt."

Læs også: Søren Le Schmidt: ”Jeg elsker at hylde diversiteten”

Skræddersyet genbrug

Men hvad skal vi så iføre os, når middagsluren er forbi, hjemmekontoret skal forlades, og en ny virkelighed venter? Et godt bud er at gøre, som den dygtige designer Soeren Le Schmidt foreskriver, nemlig at starte med at bruge alt det, du allerede har hængende i skabet, og ellers kun købe tøj, der passer til din krop. Han er snart aktuel med bogen ”Genbrugsmode”, som han har lavet i samarbejde med Røde Kors.

"Når jeg laver mine egne kollektioner, bruger jeg restmetervarer, jeg har opkøbt, tektstiler lavet af plast fra havene, og så upcycler jeg styles fra tidligere kollektioner, som ikke er blevet solgt", forklarer han og foetsætter:

"Sådan har jeg altid arbejdet. Derfor gav det også mening at samarbejde med Røde Kors, for jeg har altid købt tøj i deres butikker. Helt siden jeg var barn. Tøj har altid fascineret mig, og jeg syede min første blazer, da jeg var seks år. Jeg sad hos min farmor og nørdede ved hendes symaskine og redesignede gammelt tøj."

Ifølge Wall Street Journal bruger vi kun 20 procent af det tøj, vi har, og selvom vi indleverer det til genbrug, så kan Røde Kors knap nok nå at sortere alt det tøj, de får. Derfor vil den danske designer ikke bare opdrage os til at bruge det, vi har, men også appellere til, at vi overvejer hvert et køb.

"Brug nu det, du har, og lad være med at kassere ting med et hul eller med slid. Vi kan alle blive mere bæredygtige, også derhjemme", opfordrer han.

"Jeg har selv sørget for aldrig at producere til lager. Jeg sælger først en style, når kunderne er der. Mine shows skiller sig ud, fordi de fungerer som et inspirationskatalog, ikke som en bøjlestang. Hvert design kan justeres i længder og farver, jeg har ikke 300 styk af hver, og man kan ikke genbestille en ordre. Og den tendens er der ræson i. For fremtidens forbrugere vil hellere bestille et design, få det lavet på mål og vente på, at det er syet færdig", mener Soeren Le Schmidt.

"Jeg kan se på min efterspørgsel, at det, som folk bedst kan lide, er minimalistiske simple elementer. Den gode blazer, der sidder knivskarpt for eksempel. Vi går op i pasform og skrædderi frem for modeluner, når vi køber ting, vi vil beholde i mange år."   

Søren_Le_Schmidt.jpg
Soeren Le Schmidt

Yderste lag

Nu har vi fået cirkulation i vores inderste favoritter og investeret i en sentimental kjole og et skarpt suit. Hvad så med yderste lag? Hvordan skal vi skærme os mod kuling, slud og tøsne? Frakker og jakker er den beklædningsdel, som danske kvinder bør investere flest penge i. For vi bruger dem året rundt – også i det lunefulde forår og i løbet af de vankelmodige somre.

Og det er måske netop derfor, at designer Pernille Utzon oplever større succes end nogensinde. Hun har nemlig altid satset på overtøj i pels og skind, der kan holde i flere generationer.

"Pels er blødt og behageligt, du kan ånde i det, og det kan gå i arv fra generation til generation. En pels kan holde dig varm fra september til maj, og du kan tage den på, når du fejrer sankthans på stranden eller bruge den på kontoret i stedet for en cardigan. Og så er det jo det ultimative, bæredygtige materiale. Vi bruger alt fra dyrene, og når du er færdig med din frakke, kan du grave den ned, og så forsvinder den igen", siger designeren. 

Hun mener, at de få gode investeringskøb kommer til at tegne fremtidens modebillede.

"Coronakrisen fik alle i branchen til at stoppe op og erkende, at vi ikke skal fodre forretningerne med nye snit hele tiden. Vi har fået en ny tålmodighed og respekt for det, vi hver især kan bidrage med. Tingene behøver ikke at gå så hurtigt. Vi når det nok", beroliger Pernille Utzon og forklarer videre:

"Mange af vores forhandlere har oplevet en stor fremgang det seneste år, fordi vi vil have det langsomme, velovervejede køb. Utzons ting bliver lavet i Danmark og kun ud af dyr, der har haft de bedste vilkår. Ordentlighed bliver fremtidens fashion. Vi skal vænne os til, at pels må koste penge, og at dyr skal behandles ordentligt. Så du må hellere investere i den bedste rulam end en billig mink."

Læs også: Catwalken har talt: Her er, hvad du skal iklæde dig dette efterår

utzon.jpg
Utzon

Logofri lækkerhed

Vi er ved at være klædt godt på til den nye sæson. Så hvad med the final touch? Sko, taske og accessories. Tidløsheden fortsætter. For selvom vi har vænnet os til at gå i strømpesokker og klipklappere det meste af sæsonen, så er det nu, du skal investere i sko, der kan holde i årevis uden at skifte nævneværdig karakter.

Og selvom Instagram er overfyldt med billeder af Chanel-sandaler og Bottega Venetastiletter, så kan du gå langt mere stilsikkert til værks ved at gøre som danske stylister og internationale moderedaktører: keep it simple.

Amerikansk Vogues moderedaktion kårede Birckenstocks mange varianter af åbne og lukkede sko som den moderne hverdags fodtøjsfavorit. Har du dem i skabet, er du dækket ind på hjemmefronten, og så mangler du kun den lækre læderstøvle, som ingen kan lave bedre end danske brands som Yvonne Koné, Bruno & Joel, Notabene og Billi Bi.

Glem de tynde hæle denne og kommende vinter, og gå efter den grove terrængående læderstøvle som set hos Dior og Prada, den forede gummistøvle som hos Louis Vuitton, og hvis du ikke kan lade være så en langskaftet støvle à la Isabel Marant og Balenciaga. Også på accessoriesfronten er det nedtonede, men gennemtænkte design relevant.

Loewe, Chanel, Louis Vuitton og Hermès viser igen, at luksus ligger i detaljen – ikke i det opblæste logomani. Og det klæder en dansk hverdag at tænke i diskret charme frem for sofistikerede symboler. Det ved taskedesigner Karina Mundt Holst, der står bag taskebrandet Decadent, der i mere end 15 år har haft succes med at skabe underspillede, logofri lædertasker, der kan rumme et helt liv.

"Mine tasker har overlevet trends og modebobler. De er diskrete i udtrykket og passer både til læreren, sygeplejersken og advokaten."

Ifølge Karina Mundt Holst kan den gode taske samle alle trådene i et outfit og i et kvindeliv.

"En taske bliver jo hurtigt huset, hvor vi har alle vores ting. Derfor får vi også et særligt forhold til en kvalitetstaske, som vi kan ”bo” længe i."

Hus-terminologien fortsætter hos Sarah Müllertz, når hun taler om sine smykker – den sidste accessory, vi mangler. For selvom vi måske har skrællet alle overflødige indkøb og frivolitet af fremtidens modeforbrug, så er der intet, der tyder på, at vi færdige med at pynte os.

Derfor har iværksætteren skabt det bæredygtige smykkefirma Kinraden, der udelukkende laver smykker i genanvendt guld, sølv og den stenhårde træsort Mpingo, der kan facetslibes som diamanter. Mpingo kaldes Afrikas sorte guld, og den høstes fra den frodige FSC-certificerede skov i Tanzania.

"Smykker er ikke mode, og jeg arbejder ikke med sæsoner. Jeg er uddannet arkitekt, og jeg tænker som en arkitekt. Et hus skal holde i 100 år, og det skal et smykke også kunne", fastslår Sarah Müllertz.

"For mig er det ikke en ny tidsånd, vi køber ind i netop nu. Vi skal agere og forbruge hensynsfuldt fremover, og derfor skal smykkerne være tænkt ind i en cirkulær og anstændig produktion, og så skal de give plads til bærerens personlighed. De skal være det rum, som folk kan føle sig hjemme i. Hvis du vil have et smykke, du kan bære med dig ind i den nye sæson, et nyt årti og et nyt århundrede, kan du også kigge i din farmors smykkeskrin og se, hvad der ligger af glemt guld." 

Mode uden udløbsdato

Hvordan giver man de gamle klude nyt liv på en personlig og klædelig måde? Det giver designer og skrædder Soeren Le Schmidt sit bud på i den smukke modebog ”Genbrugsmode”, som han har skabt i samarbejde med Røde Kors. Bogen udkommer 8. oktober med modeller som Trine Dyrholm, Ibi Støving, Helle Joof, Margrethe Vestager og Mads Langer.

Bog, "Genbrugsmode" af Soeren Le Schmidt og Røde Kors Danmark, 250 KR. 

Hvad er klog mode?

  • "Gennemgå dit klædeskab, og tænk over, hvor lidt der egentlig skal til for at give din gamle favoritblazer nyt liv, inden du smider den ud."
    Soeren Le Schmidt, Designer og skrædder
  • Invester i kvalitet,og sørg for, at du kun køber skind og pels fra brands, der sætter dyrevelfærd lige så højt som design. Så får du en frakke, der kan holde i mere end 30 år, og som er 100%  biologisk nedbrydelig.
    Pernille Utzon, Pelsdesigner
  • Overvej, hvad du skal bruge din taske til, og hvilke reelle behov du har, inden du køber en ny taske. Tænk på praktikken, og så skal du sikre dig, at den ikke sidder forkert. Tasker skal prøves på ligesom en kjole. 
    Karina Mundt Holst, Taskedesigner
  • Et smykke er ikke mode. Tænk på et smykke, som du ville tænke på et hus: Det skal kunne holde i 100 år.
    Sarah Müllertz, Arkitekt og smykkedesigner
Se, hvad vi ellers skriver om: Tøj og Trends