Renserutiner
SPONSORERET indhold

Sådan renser du huden rigtigt

Dine daglige renserutiner er afgørende for, hvor effektivt din hud optager de produkter, du smører i ansigtet efterfølgende. Det siger, kosmetolog og klinikejer Helle Thorup, som opfordrer til, at man ikke springer over, hvor gærdet er lavest.

Af: Julie Bruun Lund Foto: Getty Images
14. jul. 2020 | Mode | ALT.dk

Der er delte meninger om, hvor meget man egentlig skal rense sin hud. Nogen sværger til frugtsyrer og enzym-masker, mens andre nøjes med at vaske huden med koldt vand. Men hvad og hvor meget er egentlig godt for huden? Vi har spurgt Helle Thorup, en af Danmarks førende kosmetologer med klinik i Aarhus, som svarer:

"Det er vigtigt, at du renser din hud dagligt, da en tynd film af døde hudceller, støv, snavs og sved ophober sig på huden i løbet af dagen. Vasker du dig kun med vand, får du ikke opløst fedtet, og så optages din hudpleje dårligere, og du risikerer, at porerne stopper til."

LÆS OGSÅ: Kære kollagen: Giv mig mine spændstige kinder tilbage. Nu, tak!

Lad hudtypen bestemme

Det er dog ikke lige meget, hvad du renser din hud med. Først og fremmest skal du ifølge Helle Thorup vælge den konsistens – hvad end det er skum, gel, mælk, creme eller olie – du bedst kan lide, da renserutinen lige så godt kan være en fornøjelse og en proces, hvor huden får din fulde opmærksomhed.

Rensegel og -skum, der masseres op med vand og skylles af, har længe haft ry for at virke affedtende, men der er sket meget på den front, og rygtet må derfor delvist afvises, for der findes også mange rensegel og -skum, som er milde mod huden og gode til den sarte hudtype.

"Selv sværger jeg til Murads Environmental Shield Essential-C Cleanser med små E-vitaminperler, som virker ekstra blødgørende, eller den milde Cleansing Foam fra det franske apotekermærke Caudalíe. En micellarrens er god at bruge, når man er på farten eller til at fjerne makeup som første step i renserutinen – gør man det, skal der følges op med et andet renseprodukt, som eksempelvis Lings Cleansing Foam med 10 % Glucolsyre, der også har en peeling indbygget i sig," siger Helle Thorup og fortsætter:

"Har du en mere tør og moden hud, foretrækker mange en rensemælk, olie eller balm, som også giver en fantastisk følelse af blødhed på huden, og i de fleste tilfælde renser denne type rens også øjenmakeuppen af på en blid måde. Disse produkter er bedst at fjerne igen med en blød vaskeklud og lunkent vand.

Skal huden dybderenses er det godt med en lerbaseret rens eller maske a la Cleansing Mask fra Raz Spa, som kan bruges efter behov hver eller hver anden dag."

LÆS OGSÅ: De bedste solcremer til at have under makeup

Undgå alkohol

Som trin to i din renserutine anbefaler Helle Thorup, at du bruger en toner eller fugtspray til at normalisere din huds pH-værdi.

"De tonere vi har i dag indeholder ofte både fugtgivende hyaluronsyre og beskyttende antioxidanter og fungerer derfor som et let serum, der forbereder huden på at modtage de aktive ingredienser fra dine efterfølgende hudplejeprodukter."

Så ligesom en våd karklud er bedre til at opsuge vand, så er huden også bedre til at opsuge fugt og pleje, hvis den er gennemfugtet frem for tør. Til gengæld advarer Helle Thorup mod tonere med alkohol, medmindre du har et område, der skal desinficeres. Alkohol virker nemlig udtørrende på huden og får den til at miste sin smidighed.

En ugentlig kur

Har din hud brug for ekstra pleje, anbefaler Helle Thorup, at du giver den en ugentlig kur i form af en maske. Det kan være en eksfolierende eller peelende maske med frugtsyrer eller enzymer, der virker opfriskende på huden.

"Det er en god idé for alle hudtyper at peele huden 1-2 gange om ugen enten med frugtsyre, enzymer eller med exfolierende korn, som masseres på huden. Det er særligt godt for den modne hud, da cellefornyelsen bliver langsommere med alderen og afstødelse af døde hudceller bliver sløvere. Med peeling stimuleres blodcirkulationen, og huden får mere glød."

Du kan også bruge en fugtmaske, hvilket alle hudtyper har glæde af, eller en lermaske, som er god til den urene hud med tendens til tilstopninger og grove porer.

"Det eneste problem med masker er dog, at folk glemmer at bruge dem, fordi det kan være lidt besværligt at gå rundt med en maske i de 15 minutter, de typisk kræver. Et godt alternativ er derfor en såkaldt ”overnight”-maske, som man kan bruge i stedet for natcreme en gang om ugen. Det er en nem måde at få tanket huden op med fugt på, uden at det tager ekstra tid."

LÆS OGSÅ: Skal din hudplejerutine have et sjette gear?

rens tor og sart hud.jpgGode renseprodukter til tør eller sart hud

Fra venstre:
Ekstra mild og særdeles effektiv øjenmakeupfjerner til sensitive øjne. Solution Micellaire, Bioderma, 195 kr. (sponsoreret)

Kombineret rensecreme og fugtmaske, der også blødgør og beroliger huden. Multi-Action Creme Cleanser/Moisture Mask, Estée Lauder, 240 kr.

Fugtspray du kan bruge efter behov til at opfriske og fugte din hud. Essence Mist, Chanel, 460 kr.

rens normal og kombineret hud ny.jpg

Gode renseprodukter til normal eller kombineret hud

Fra venstre:
Fugtgivende og let rensevand, der effektivt fjerner alle former for makeup. Hydrating Micellar Water 2-in-1, Yves Rocher, 190 kr.

Fugtgivende rensecreme, som fjerner makeup og snavs, samtidig med at den exfolierer huden og efterlader den blød og ren. E.X.F.O. Cleanse, pHformula, 269 kr.

Rensende og beskyttende rosenvand, der fugter og beroliger huden. Rose Water, Santa Maria Novella, 156 kr.

rens fedtet hud.jpg

Gode renseprodukter til fedtet eller uren hud

Fra venstre:
Plejende to-faset øjenmakeupfjerner, der nemt fjerner enhver type mascara. Instant Eye Make-Up Remover, Clarins, 79 kr. (sponsoreret)

Mild og effektiv renseskum, der renser og forfiner huden i dybden. Silky Purifying Foaming Facial Wash Step 2, Sensai, 385 kr.

Eksfolierende lotion med antibakterielle og udrensende egenskaber, som regenererer og opretholder hudens pH værdi. Lotion P50, Biologique Recherche, 595 kr.

Anbefalet til dig