Sanne Sehested
SPONSORERET indhold

Sanne Sehested: Dette trick hjælper altid, når min hud slår ud

Kreativ direktør Sanne Sehested er vild med Paris, tidlige morgener, en særlig styler fra Dyson og en hemmelig fransk duft. Alderen har lært hende at droppe solariet, nyde sine ferier og værdsætte alt det, hun har opnået.

Af: Sine Gerstenberg Foto: Petra Kleis
16. aug. 2022 | Mode | ALT for damerne

Min morgenrutine består af… at jeg senest står op kl. 6, hvor jeg springer i bad, laver kaffe og spiller musik. Så er min dag allerede godt i gang.

At pleje min hud betyder for mig… at passe godt på mig selv. Jeg har en god rutine, hvor jeg renser morgen og aften, og så bruger jeg SkinCeuticals produkter, der bare er gode og effektive. Jeg bruger altid både serum, øjen- og dagcreme.

Jeg lægger makeup… efter badet, imens jeg drikker min kaffe og hører musik. Rutinen er den samme, som den altid har været. Jeg bruger en sandfarvet øjenskygge, min yndlingslipgloss fra Smashbox og altid sort mascara. Jeg plejer mit hår med … en tur til frisøren hvert halve år. Jeg vasker mit hår for tit, men arbejder på at vaske det mindre. Og så elsker jeg min Dyson Airwrap, der tæmmer mine krøller.

LÆS OGSÅ: "Jeg har haft den samme makeuprutine siden gymnasiet"

Den bedste duft for mig er... Diptyques Tam Dao. Og så har jeg en hemmelig duft, som jeg elsker, og som jeg køber, når jeg er i Paris.

Det mærkeligste produkt, jeg har... med mig overalt, er tandstikker og grøn Stimorol.

Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået... fik jeg af min ansigtsbehandler, og det var at inkludere kollagen i min morgenjuice og at spise olie for at få blød hud.

Hvis min hud slår ud, er mit trick at… drikke ekstra vand og give den ro. Det værste, jeg kan gøre, er at prøve at fikse det med alt for mange produkter. Hvis jeg kunne give mit unge jeg et skønhedsråd, ville det være ... stop nu med at gå i solarium!

LÆS OGSÅ: Trine Lundager elskede solbadning – nu er hendes bedste skønhedsråd, at unge ALDRIG går i solarium

Det sted, jeg er i livet, netop nu... føles helt rigtigt. Jeg har været i modebranchen i mange år efterhånden, og jeg føler mig virkelig tilpas lige der, hvor jeg er nu. Jeg laver det, jeg elsker, og jeg har et fantastisk team, som jeg sætter enormt stor pris på. Vores forretning går godt, og vi har rykket os meget de seneste år. Det er jeg meget stolt af. Jeg har nået en alder, hvor jeg føler mig tilpas i krop og sind.

Nutidens skønhedsideal er... til tider forskruet. Jeg gør mit for at være glad for den, jeg er, og for den erfaring, min krop og mit sind har. Der var naturligvis også fokus på skønhed, da jeg var yngre, men det var alligevel på en anden måde end i dag. Dengang brugte man måske Niveas fede creme til krop og ansigt, og så var det bare det. I dag er der et utal af vitaminer, cremer og olier, man kan vælge – alt sammen for at blive sundere, blødere og smukkere ind- og udvendigt.

LÆS OGSÅ: "Uanset hvor lækker du er, vil dit udseende ændre sig med tiden"

Jeg dømmer på ingen måde, for mine rutiner er langt fra, hvad de var, da jeg var yngre. Det handler nok mest om at prøve at finde en balance, så det ikke får lov at fylde for meget. Og så kan skønhed heldigvis komme i mange former og afskygninger. Det ville blive kedeligt, hvis vi alle lignede hinanden.

Jeg føler mig smukkest, når… jeg har haft ferie. Så har jeg en helt speciel følelse i kroppen, og den gør, at jeg føler mig afslappet og smuk.

Sanne Sehesteds favoritter:

SkinCeuticals.jpg

De bedste produkter…

… er fra SkinCeuticals. De fugter min hud og er de bedste, jeg har prøvet indtil nu. Gentle Cleanser, SkinCeuticals, 300 kr.

Smashbox.jpg

Ingen klister

Jeg elsker min lipgloss fra Smashbox, fordi den har lidt farve, ikke klistrer og holder længe. Liquid Metal Lipstick, Smashbox, 180 kr.

Oribe.jpg

Hold på krøllerne

Jeg får styr og struktur på krøllerne med min yndlingshårspray. Dry Texturizing Spray, Oribe, 300 kr.

biotherm.jpg

Genial læbepomade

Læbepomaden fra Biotherm er genial og giver masser af fugt. Den bruger jeg hver dag. Beurre de Levres, Biotherm, 100 kr.

CAUDALIE.jpg

Hverdagsfavorit

Beauty Elixir, Caudalíe, 360 kr.

Anbefalet til dig