Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Beyoncé Shapewear
Foto: Mark Sagliocco/Stringer/Getty Images Beyoncé i latexkjole.

Shapewear til din kropstype

Sådan får du det bedste ud af dine former

Hvis du er velsignet med kurver og en stor barm, kan det være svært at få dit tøj til at sidde pænt. Gør som de kendte, og brug shapewear.

Shapewear har den fantastiske effekt, at det kan gøre dig et par kilo smallere på mave, numse eller lår. Gør som de kendte som Christina Hendricks, Beyoncé, Oprah Winfrey og Kate Winslet, og brug shapewear under dit stramme tøj for en formfuldendt kvindekrop!

LÆS OGSÅ: Sådan finder du din kropstype, og tøjet, der klæder dig

Husk at få hjælp og rådgivning i butikken til at finde den helt rigtige størrelse. Hvis det sidder for stramt, kan det ellers magiske shapewear have den modsatte effekt og få din krop til at syne større.

5 uundværlige tips til brug af shapewear

  1. Undgå at overdrive. Vælg det, du vil fokusere på med dit shapewear, og sats kun på den ene kropsdel. En flad mave ser fladere ud, når den får lidt modvægt!
  2. Shapewear skal sidde tæt og give en god støtte. Du må aldrig gå på kompromis med komforten. En flad mave er kun flot, hvis du samtidigt kan trække vejret!
  3. Byg din shapewear-garderobe op, som du ville bygge din øvrige garderobe op: Begynd din samling af shapewear med basis-styles som en opstrammende trusse og en underkjole, og tilfør herefter mere vovede styles.
  4. Gå efter styles i nuancer tæt på din hudfarve. Sådan opnår du den største fleksibilitet.
  5. Får begrebet shapewear dig til at tænke på din mormor iført et hudfarvet korset, så tænk igen! Det moderne shapewear er for alle, der ønsker en mere strømlinet figur.

Få inspiration af disse fire skønne kvinder til, hvordan du kan bruge shapewear.

Timeglas-figur

Kate Winslet. Den engelske skuespillerinde er blevet kaldt den engelske rose på grund af sin blege hud, og mange misunder hende den perfekt formede krop med både hofter, barm og bagdel. En misundelsesværdig timeglas-figur.

Prøv den perfekte og eksklusive bodystocking, der strammer ind, hvor den skal eller gå efter højtaljede trusser, hvor maven strammes ind og giver dig en smal talje. Bagdelen får også et flot løft, og lårene bliver udglattet.

Body, Triumph, 600 kr. Trusse, Spanx hos Net-a-Porter, 490 kr. 

Barm med volumen

Christina Hendricks. Mad Men-stjernen blev verdenskendt på rekordtid for sine kvindelige former og timeglasfacon med stor barm og hvepsetalje.

Få looket med en undertrøje med indbygget løft, der holder maven og taljen på plads, og får barmen til at sidde, hvor den skal. Undertrøjen er perfekt under tætsiddende bluser eller kjoler, og spiller godt sammen med en bøjle-BH uden indlæg og med såkaldt minimizer-effekt, der får barmen til at syne mindre.

Undertrøje, Wolford hos Zalando, 830 kr. BH, Triumph, 350 kr.

Runde og bløde former

Oprah Winfrey. Har du runde og bløde former som Oprah Winfrey, er det en god ide at sætte fokus på taljen – og at bruge de lyse farver foroven og de mørke forneden.

Prøv en chemise med et indvendigt, opstrammende stykke, der holder maven på plads og giver en smal talje. Den passer til enhver størrelse barm, da du har din egen BH på indenunder. Hvis du har mere brug for hjælp forneden, kan et tubeskørt med shaping-effekt opstramme din mave, og glatte hoftekurven ud. Med den får barmen også et løft, og hvisker den afslørende trussekant ud.

Chemise, Decoy hos Zalando, 250 kr. Tubeskørt med stropper, Maidenform hos Zalando, 500 kr.

Fyldige hofter og bagdel

Beyoncé. Hun har en krop, som vi er mange, der ville dø for, men selv den pæreformede sangerinde – også kendt som Queen B – får hjælp fra shapewear.

Fremhæv dine kvindelige hofter med feminine pencilskirts og sæt fokus på taljen med en jakke med skød eller et smalt bælte. Her kan dit shapewear hjælpe dig til at undgå de buler, som du ikke vil dele med verden.

Heldragt, Spanx hos Net-a-Porter, 690 kr.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kropstype og Skønhed