Koboltblå eyeliner Diana Spencer Eurowoman
SPONSORERET indhold

Koboltblå eyeliner, skal vi virkelig til det igen?

Ingen tvinger dig til at lægge blåt på øjnene. Men derfor vil vi alligevel gerne invitere dig til at give 80’er-klassikeren en chance (mere). For blå makeup klæder alle og gør glad.

Af: Marie Lodberg Foto: Getty Image
30. mar. 2021 | Mode | Eurowoman

Blåt, blåt, koboltblåt overalt – i beautyboksen, på mors vipper, i folde ud-øjenskyggepaletten, på den våde kant i prinsesse Dianas øjne. 80’erne kunne ikke få nok af primærfarven. Huden sugede den til sig, og den satte prikken over i’et på den pink rouge anlagt som fartstriber langs kindbenene. Det kan da ikke være rigtigt, at det nu igen er blevet moderne? Nej, det kan det ikke. Den skal nemlig ikke have alt, hvad den kan trække. Den blå makeup skal bruges sparsomt, som det eneste farverige element, i selskab med naturlig, frisk hud.

LÆS OGSÅ: Lille fredag: Tyl fra top til tå og champagne i krystalglas

Claudia Vega.jpg
Foto: Claudia Vega.
Blå bryn. Hvorfor ik’? Makeup af Mette Schou

"Du kan for eksempel vælge at lægge en flydende mørkeblå liner, i stedet for en sort, langs vippekanten og gerne som cateye, dvs. med et lille svirp ud mod tindingen. Du kan også bruge en blå øjenskygge som et wash, altså bare et strejf af blåt på øjenlåget. Det behøver ikke at være farvemættet. Leg med forskellige teksturer som mat, shiny og perlemor," guider makeupartist Mette Schou. Hun vender selv tilbage til blå igen og igen, når hun lægger makeup på modeller.

"Den blå farve lyser op og gør dig glad. Det er ligesom en blå himmel og havet. Hvem kan ikke lide blå?"

"Jo, men også i makeuppen?" spørger den skeptiske skønhedsredaktør. Mig. "Også når man er 37?"

"Så kan du måske vælge en mørkeblå mascara i stedet for den sorte. Det er med til at fremhæve det hvide i øjnene."

"Eller hvad med en blå neglelak?" spørger jeg, lettere ledende.

"Det kan du sagtens. Der er masser af nuancer af blå. Du kan prøve dig frem og se, hvilken farve der klæder din hudtone, så du ikke ender med at ligne en, der har kolde hænder."

Så går der to sekunder.

"Ved du hvad. Glem, hvad jeg sagde. Du lægger bare den blå på neglene, du har lyst til. Det vigtigste er at have det sjovt med det," siger Mette Schou.

Anna von Rüden.jpg
Foto: Jonas Bie.
Blå øjenskygge har ingen alder. Anna von Rüden i Eurowoman i 2019

LÆS OGSÅ: Julia Lahme om krystaltrend: "Reelt er det en bamse, man går rundt med"

Hvis 80’erne var lig med koboltblå, var slut-90’erne og start-00’erne lig med lyseblå. Paris Hilton, Angelina Jolie, J-Lo, Gwen Stefani og Courtney Love. Pop eller grunge, lige meget. Der skulle bare lyseblåt på øjnene.

"Vi har lige set 90’er-tendensen med læberne. Brune optegnede læber og lipgloss, der i den grad har gjort comeback. Nu er det øjenskyggens tur til at blive genoplivet. Lidt lyseblåt på øjenlåget klæder de fleste. Det er appetitligt, hvis du spørger mig," siger Mette Schou. Og det gjorde vi sådan set.

Opfordringen er hermed givet videre. Så er vi andre, der vover os ud i en mørkeblå lak på neglene.

YSL mascara.jpgMascara Vinyl Couture i farven Blue fra YSL, 240 kr.

Hypnose palette.jpg

Hypnôse Palet i farven Blue Hypnotic fra LANCÔME, 400 kr.

Byredo.jpgColour Stick i farven Kindablue fra BYREDO, 215 kr.

Essie.jpgNail Polish i farven Lapiz of Luxury fra ESSIE, 100 kr.

Nyx Glitter.jpg

Face and Body Glitter i farven Blue fra NYX, 70 kr.

Le liner.jpg

Le Liner Signature i farven Blue Jersey fra L’ORÉAL PARIS, 79 kr.

Anbefalet til dig