Veneda Budny: “Der er vigtigere ting i livet end at være tyndere, have en fladere mave eller mere tonede arme”

Hun er iklædt en kamelfarvet trenchcoat, hvid T-shirt, grå herrebukser, Vans, et utal af guldsmykker og et kæmpe smil. Selvtilliden ikke til at overse. Men der er alligevel noget hemmelighedsfuldt over Veneda Budny, da Eurowoman sætter hende stævne efter skydningen af modeserien på de kommende sider for at gøre status over den modelkarriere, som hun er ved at afslutte. Næsten i hvert fald.

Var du den fødte model?
– Som barn var jeg både højere og større end mine veninder og begyndte allerede som 10-årig at tænke meget over, hvordan jeg så ud. Jeg kunne godt se, at jeg ikke var en af de tynde i min klasse. Jeg fik min menstruation som 12-årig og begyndte at vokse helt vildt. Uden at tænke over det smed jeg mange kilo hen over en sommer, og kort tid efter blev jeg scoutet som model. Jeg var en rigtig drengepige dengang og gik slet ikke op i mit udseende. 

Hvornår begyndte du på det?
– I mange år har jeg ikke festet og drukket. Det kom med jobbet. Jeg har fokuseret på sport og mad og alle de ting, som hører med for at kunne være blandt de bedste inden for modelfaget. Jeg har været et produkt, som skulle levere hver gang. På et tidspunkt fik jeg angst, fordi arbejdet var ekstremt hårdt psykisk. Livsstilen som model har fyldt så meget i mit liv, at jeg for nogle år siden havde en form for ortoreksi, hvor jeg var helt besat af at træne, spise sundt og se atletisk ud.

LÆS OGSÅ: Veneda Budny: ”Jeg tror på, at disse 3 sneakers aldrig går af mode”

Hvornår fandt du ud af, at du ikke gad det mere?
– Efter en intens træningsperiode tog jeg til New York og gik til castings i håb om at blive booket til modeugerne, men jeg fik ikke et eneste jobtilbud. Jeg var på det mest selvsikre niveau i hele min karriere, fordi jeg havde knoklet så hårdt og følte mig toptunet, så det var et kæmpe nederlag. Jeg kunne ikke forstå, at ingen ville booke mig, og derefter begyndte jeg at give mere og mere slip på kontrollen. I oktober sidste år tog jeg tilbage til New York for at give det en sidste chance, men modelbureauet, som jeg skulle skrive kontrakt med, var ikke tilfredse med mine mål. Jeg syntes selv, at jeg så godt ud, så jeg besluttede mig for at droppe modelkarrieren.

Hvordan er det?
– Jeg tænker ikke længere over, at jeg skal træne og spise på en bestemt måde. I hvert fald ikke så ofte. Når du har haft så stor kontrol over din krop i så mange år, er det svært ikke at falde tilbage engang imellem, men hvis jeg har en delle på maven, prøver jeg at sige: "Fuck det." Jeg tror altid, at jeg vil være opmærksom på, hvordan jeg ser ud, men jeg tvinger ikke mig selv til at gå i fitnesscenteret om morgenen og spiser is og croissanter uden nogen form for dårlig samvittighed. Modelarbejdet har formet og dannet mig. Jeg har rejst hele verden rundt alene og har mødt mange interessante mennesker. Den livserfaring er der ikke nogen skole eller uddannelse, som har kunnet give mig. Men der er vigtigere ting i livet end at være tyndere, have en fladere mave eller mere tonede arme.

Hvad skal der så ske?
– Jeg bliver hos mit bureau 2pm, men som en personlighed, hvor jeg ikke skal passe ind i nogle bestemte mål. Hvis folk vil booke mig og bruge mig til noget, så booker de Veneda. De booker mig, mit image og min person. Ikke bare min krop.

Veneda har en ny plan, som hun dog gerne vil holde for sig selv lidt endnu. Allerede dagen efter hun blev afvist af modelbureauet i New York, blev hun headhuntet til et job, som ikke har noget med modelarbejdet at gøre. I Los Angeles.