-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
To danske vintage-butikker er på Vogue-listen over verdens bedste
Det er som at vinde i Lotto, når det lykkes dig at finde et par (næsten nye) Chanel-støvler i en secondhand-butik. Her vinder du altid.
Hvad der ellers har været associeret med en snert af kælderlugt, en flod af discount jeans, udtrådte sko og Val Thorens-hættetrøjer fra en gymnasieskiferie i 2006, er i dag et mekka for vintage-besatte modeprofiler. I vores eget kongeriges mange genbrugsbutikker finder du ikke bare gode fund til langt over halv pris af, hvad de kostede i din favoritbutik, men også unikke sager, som du automatisk bliver en ud af få, der ejer.
Om du er til de klassiske Røde Kors-butikker, hvor der kan være langt imellem de gode fund, eller mere er typen, der besøger de velkuraterede forhandlere, hvor priserne også er derefter, er ét fedt.
Her kan du nemlig shoppe med god, økonomisk samvittighed og fylde garderoben med luksus fra alle dine yndlingsmærker, selvom du ikke har lommerne fyldt med guld. Alt sammen, hvis du kan leve med, at din nye Chanel-, Balenciaga- eller Yves Saint Laurent-taske har været i en andens hænder før dig, og at din lille sorte kjole højest sandsynligt har været båret ved en tidligere fest.
Som det anerkendende og utroligt hjælpsomme medie, vi nu er, har vi selvfølgelig en guide til, hvad du skal gå efter, og hvor du kan gøre de bedste secondhand-kup online. Du kan shoppe luksus secondhand online og finde Chanel, Gucci og Louis Vuitton på halv pris.
Men det er vi ikke ene om. Også Britisk Vogue har fundet deres i alt 17 favorit-vintagebutikker – udvalgt mellem de allerbedste butikker fra hele verden. Og heriblandt er to danske, som begge ligger i København:
Time’s Up Vintage
Hos Time’s Up Vintage finder du alt fra klassiske Chanel-dragter til 90'ernes Helmut Lang og Prada, samt højkvalitets, ikke-designertøj på tværs af forskellige prisniveauer.
"Time's Up Vintage er et omhyggeligt kurateret rum, der fungerer som laboratorium og har en meget særlig stil. Det betyder, at det er et forsøgsrum og en butik, der leger med smag og også forsøger at skubbe konventionen lidt,” fortæller ejer Jesper Richardy til Britisk Vogue.
En mand, hvis kunder både tæller Naomi Campbell, Kanye West, Jane Birkin, Leonard Cohen og Lady Gaga – sidstnævnte, hvis besøg i butikken endte med, at den i dag 33-årige amerikaner ifølge Ekstra Bladet fyldte 22 poser med tøj fra butikken, da hun i september 2012 var i København for at optræde. Om oplevelsen sagde Jesper til B.T.: ”Jeg ved ikke, hvad der sker for den her butik.”
Time’s Up Vintage
Krystalgade 4
1172 København
Paloma Vintage
Også Britisk Vogue har fanget trenden i #oldcéline, og netop det mener de, karakteriserer Paloma Vintage. Om butikkens udvalg siger ejer, Ferial Berri: “Jeg vælger vintage, som jeg kan se mig selv i – det er mit udgangspunkt. Vintage tøj bør ikke være kedeligt. Jeg forsøger at vælge de mest spændende og spraglede ting, og jeg tror, at mine kunder kommer i Paloma Vintage for at se, hvad jeg synes, er cool.”
Hos Paloma Vintage finder du et stærkt udvalg af Chanel, Ralph Lauren, Ungaro, Loewe, Oscar de la Renta, Missoni, Dior og sager fra ikoniske stormagasiner, herunder Saks Fifth Avenue.
Paloma Vintage
Grønnegade 29
1107 København
Begge butikker ligger i de københavnske gader, men du behøver ikke nødvendigvis at være bosat i nærheden, for du kan sagtens shoppe fra deres respektive Instagram-profiler.
Artiklen er oprindeligt udgivet i 2019. Genudgivet af Julie Bruun Lund i 2020.