Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Madspild
Foto: Line Thit Klein

Sådan undgår du madspild

22 tips til mindre madspild

Er den gulerod ikke lidt rynket? Og salaten lidt slatten? Ud med det, og ind med noget nyt. Hvert år smider vi alle sammen 47 kilo spiselig mad i skraldespanden, og det koster en gennemsnitsfamilie 7.200 kroner om året. Heldigvis er der meget, du kan gøre for at mindske dit madspil.

25 procent. Så meget er madspildet i Danmark mindsket inden for de seneste fem år, så selvom der er et godt stykke vej endnu til pladsen som mønsterelever, nærmer vi os med hastige skridt. Det er dog stadig i de daglige husholdninger, der bliver smidt mest mad ud, men med lidt omtanke og en række huskeregler kan det tal nemt reduceres. En af de mest markante stemmer i kampen mod madspild er Selina Juul, der står bag forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, som hun startede i 2008. Hun arbejder ihærdigt på at lære os alle sammen at smide mindre mad ud.

– Ikke alene er det vores egen tid og penge, som vi smider i skraldespanden, det er også naturen og jordens ressourcer, vi spilder. I takt med at de bliver mere og mere knappe, og vi bliver flere og flere mennesker, kan vi ikke blive ved med at producere så meget mad til skraldespanden. Når du undgår madspild, er du ikke kun med til at redde din egen økonomi, du er også med til at redde verden, siger Selina Juul.

Definitionen af madspild er fødevarer, der kunne være spist, men som i stedet er blevet smidt ud. Det, vi oftest smider i skraldespanden, er frugt og grønt, brød, mejeriprodukter og restemad tilovers fra dagen før. Og spildet stiger ofte i højtiderne.

– I højtiderne som for eksempel påsken, der netop er slut, bliver vores indre hamstrer vækket til live. Fra gamle dage er vi vant til, at butikkerne er lukkede, så vi køber og køber og ender med at planlægge helt skævt. Det er slet ikke nødvendigt. Butikkerne har åbent hele tiden, så vi skal nok alle sammen få noget mad, siger Selina Juul.

Danske husholdninger står for det største madspil, nemlig 36 procent. Selina Juul
glæder sig dog over, at madspildet er faldet 25 procent over de sidste fem år.

– Det er godt gået. Når folk først oplever og hører om madspild, begynder de at tænke og handle derefter. Man kan ikke være sur over madspild i butikker og
andre steder uden selv at gøre noget, og bliver det først indkodet i ens tankegang, bliver det starten på en positiv spiral, hvor folk også begynder at tænke over andre ting, der er gode for miljøet. Det er en positiv bevægelse, der smitter overalt, og når først man er smittet, er der ingen redning.

Bliv smittet af din egen lille madspildsbacille med de 22 nemme råd fra madspildseksperterne Kirsten Høgh Fogt og Anne Marie Fogh Larsen, der begge er tilknyttet Suhrs Højskole og forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.

LÆS OGSÅ: Derfor kan du roligt smide smør på panden

Inden du køber ind
1. Tag et billede af dit åbne køleskab og dit forrådsskab, så du kan huske, hvad du har på hylderne. Vi handler ofte efter arbejde, og så kan vi ikke huske, hvad køleskabet egentlig indeholder. Resultat? Vi kommer til at købe ting, vi allerede har.

2. Lav en overordnet madplan skitseret ud fra, hvor mange dage og hvor mange mennesker du skal lave mad til. Sørg for at planlægge et cirkulerende køkken, hvor du kan bruge råvarerne over flere dage. Planlæg gerne med flere retter, så den ene dags suppe til hovedret bliver til en forret dagen efter, de bagte rodfrugter genopstår som marinerede i en salat og kød eller fisk bruges enten i en lille salat eller til madpakker.

3. Planlæg din ugemenu efter tema. Den ene uge kan være italiensk, den næste thai og den tredje klassisk dansk. Blander du for mange temaer, får du ikke opbrugt de mange indkøbte råvarer, specialprodukter og krydderier.

4. Tænk spisning på andre måder end den traditionelle. Hvorfor ikke lave en madklub, spise sammen med naboerne på vejen eller kalde vennerne sammen? Det behøver ikke vare mere end halvanden time, indtil ungerne skal i seng. Social dining er hyggeligt og giver ny inspiration til dine egne madvaner.

LÆS OGSÅ: Sådan spiser du dig til en knivskarp hjerne

Når du køber ind
5. Brug lokale butikker som slagter, fiske- og grønthandlere. Her kan du få nøjagtig den portion, du efterspørger, så du undgår, at noget ligger og bliver for gammelt. Køb gerne frosne grøntsager, som du nemmere kan dosere efter den mængde, du skal bruge. De er lige så god kvalitet som de friske, og du undgår en stor bunke grønt, der visner på bunden af grøntsagsskuffen.

6. Gem din indre kræmmer væk. Det kan godt være, der hænger et stort skilt, der skriger tilbud, men har du egentlig brug for fem kilo kartofler eller 10 bananer? Og sparer du ret meget, når det kommer til stykket? Er der tilbud, du slet ikke kan modstå, så del dem med en, du kender, så du ikke ender med at købe til skraldespanden.

7. Drop angsten for, om der er mad nok. Den ligger dybt i os og er nedarvet fra generationer bagud, men det er okay, at bordet ikke bugner. Udryd ordene vælge og vrage fra din ordbog, for det er slet ikke nødvendigt at kunne det. Du har valgt menuen, og derfor er måltidet helt, som det skal være.

8. Gennemgå dine indkøb, og sorter. Er der noget, du allerede ved, at du ikke får brugt det hele af, så kom det i fryseren med det samme, inden det når at ligge og blive kedeligt. Køber du for eksempel et bundt chili til chili con carne, så tag dem fra, du skal bruge, og frys resten ned, hvis du ikke lige har andre spicy retter på ugens menu.

LÆS OGSÅ: Drop idealet om, hvordan du skal se ud, og hvordan du skal have det med din krop

Når du laver mad
9. Drop opskriftstyranniet. Opskrifter behøver ikke at blive fulgt fra punkt til prikke for at blive vellykkede. Det er langt vigtigere, at du oparbejder en metodik, så du ved, hvilke ting, der for eksempel kan erstatte hinanden. Dermed ender du ikke med at brænde inde med et bundt persillerødder, fordi du skulle bruge 100 gram i en ret, hvor du lige så godt kunne have brugt de jordskokker, som du allerede havde i køleskabet.

10. Husk, at nogle ting fylder meget mere, når de bliver kogt, så pas på med portionerne. Pasta og ris fordobler deres vægt, så hæld ikke blindt 500- gramspastaposen ned i gryden. Regn med cirka 100 gram pasta og cirka 80 gram ris pr. person, og kog efter det.

11. Lær din egen og din families maver at kende, så du laver mad til netop dem. Find for eksempel ud af hvilken skål, der passer til den portion salat, som familien spiser, så du ikke laver for meget. Og accepter de forskellige personligheder. Hvis du ved, at ingen spiser særlig meget salat, så lad være med at lave det. Det ryger ikke ned, selv om du laver en stor portion. Det ender bare med at blive overflødigt.

12. Smag til, smag til, smag til. Det er noget af det allervigtigste, når du laver mad. Mad, der er smagt godt til, bliver oftest spist op, for hvem vil lade god mad gå til spilde?

Når du har lavet mad
13. Smid aldrig noget ud, der kan spises igen. Gem rester i køleskabet eller fryseren. Og hold orden. Du er garanteret meget organiseret på dit arbejde, så overfør de evner til både køleskab og fryser, som ellers ofte ender som en slagmark, hvor ingen kan huske, hvad de forskellige bøtter indeholder, og hvornår maden egentlig blev gemt. Hav nogle flotte glasbeholdere til rester i køleskabet, så der ikke er noget, der kan gemme sig, og skriv nedfrysningsdato på dine bøtter i fryseren. Og husk at du kan bruge – næsten – alle rester. En broccolistilk kan for eksempel bruges i en wokret, blancheret i en salat eller til at koge fond på. Kun fantasien sætter grænser.

14. Lav en kort status over aftenens måltid, og gem din viden omkring, hvad og hvor meget der blev spist og ikke spist. Skriv det på din opslagstavle, så du har overblik over portionsstørrelser til næste gang, du laver samme ret. Lav også din egen inspirationsliste over, hvordan du kan bruge dine rester. Et kyllingelår behøver ikke altid ryge på et stykke rugbrød. Det kan også bruges i pitabrød, til risotto eller i en salat.

15. Vær ikke bange for at lade restemad stå et stykke tid. Du behøver ikke nødvendigvis spise den tiloversblevne lasagne dagen efter, det kan sagtens holde sig et par dage i køleskabet, så du lige får en pastapause. Og husk, at meget mad faktisk smager bedre dagen efter, fordi smagen udvikler sig over tid. En suppe eller en chili con carne vil for eksempel have langt mere smag dagen efter, den er blevet lavet.

16. Har du haft mange gæster og har rigelig med mad tilbage, så del ud af det. Til din nabo, din søster eller din veninde. Og giv gerne dine gæster en doggybag med hjem, så flere får glæde af den mad, der er tilovers. Hvem vil ikke blive glad for færdiglavet mad i en travl hverdag?

Madglæde, mandolinjern og minimale indkøb
17. Tag en dag om ugen, hvor du tømmer køleskabet og får spist det meste, og en uge om året, hvor du gør det samme med din fryser. På den måde ender du med at smide minimalt ud, ligesom du bliver tvunget til at tænke i kreative madbaner.

18. Flåede tomater, makrel og majs. Du har sikkert masser af dåser i dine køkkenskabe, men får du dem altid brugt? Lad være med at hamstre, men køb kun det nødvendige, så ender du aldrig der, hvor halvdelen af skabets indhold ender i en skraldepose. Det samme gælder mel og gryn. Tænk omsætning, omsætning, omsætning.

19. Brug dine krydderier helt op, inden du køber nye. Ofte har vi så mange krydderibreve, at flere af dem ender med at blive tudsegamle og uspiselige, inden de ender i en ret. Køb små poser i stedet for store, så kommer du nemmere i bund.

20. Er et mandolinjern ikke bare sådan et redskab, hvor folk altid får snittet sig i fingeren? Jo, hvis de er uheldige. Men det er også et redskab, der kan hjælpe dig med at kreere mange forskellige retter ud af de samme råvarer. Mandolinjernet udfordrer for eksempel det kogte blomkål ved at snitte et råt blomkål i fine tynde skiver til en lækker salat.

21. Meld dig til et madkursus, eller gå på jagt i en række kogebøger. Mange tror, at de kreative madevner magisk dukker op, når vi forlader mors kødgryder, men ligesom vi skal lære at køre bil, skal vi også lære at lave mad. Du får et langt sjovere madliv, hvis du er i stand til at kombinere madvarer på kryds og tværs, og du vil være i stand til at bruge næsten alle indkøb, så du undgår madspild.

22. Sidst men ikke mindst, gå til din madlavning med højt humør. Hvis det bliver en sur pligt, er det ikke sjovt. I stedet gælder det om at finde madglæden frem, så du får overskud til at være kreativ og dermed få det optimale ud af dine indkøbte råvarer.

LÆS OGSÅ: Er dåsemad sundhedsskadeligt?

LÆS OGSÅ: Lev 100% plantebaseret i tre dage

LÆS OGSÅ: 5 tips til at undgå overspisning


Her kan du undgå madspild

■ Too good to go. Når restaurantkøkkenerne lukker ned, er der ofte en stor mængde mad tilovers, og i stedet for at smide den ud kan du købe den til spotpris gennem appen Too good to go. Det eneste, du skal gøre, er at hente maden selv.
Toogoodtogo.com

■ WeFood. Danmarks første supermarked med overskudsmad der sælger alt fra fødevarer til kosmetik, der ikke længere kan sælges i almindelige supermarkeder, fordi de er mærket forkert, har beskadiget emballage eller er tæt på udløbsdato. Prisen er 30-50 procent billigere end normalt. WeFood drives af frivillige, og overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælp.
Noedhjælp.dk

■ LØS Market. Er du træt af varer pakket i for store portioner, skal du handle i det nyåbnede LØS Market, som er landets første emballagefri supermarked. Her finder du blandt andet frugt og grønt, som du kan blande fra særlige doseringsbeholdere ned i glaskrukker, stofposer eller kompostbare poser.
Loes-market.dk

■ Coop. I samarbejde med Stop Spild Af Mad har Coop udarbejdet et madspildsmanifest, der skal reducere madspild. Det gør de blandt andet ved at sætte priserne ned på varer, som nærmer sig sidste holdbarhedsdato, så hold øje med de særlige kølediske med spotvarer i butikker som Kvickly, Fakta og SuperBrugsen.
Coop.dk

Ekspertkilderne

Kirsten Høgh Fogt er viceforstander på Suhrs Højskole. Hun er medforfatter på kogebogen ”God mad, let at lave”. Anne Marie Fogh Larsen er højskolelærer på Suhrs Højskole, medforfatter til bogen ”Stop Spild Af Mad – en kogebog med mere”. Begge er tilknyttet ”Stop Spild Af Mad” som rådgivere. 

Se, hvad vi ellers skriver om: Madspild