Anna Bogdanova: Sig farvel til stress, træthed og ondt i kroppen

Har du nogensinde tænkt på din krop som en bankkonto? Det burde du ifølge trænings- ekspert Anna Bogdanova gøre. Især hvis du er træt, overvægtig, stresset eller har ondt. Disse tegn viser nemlig, at din kropskonto er i minus. Det sidste, du har brug for, når du skal få energien og kræfterne tilbage, er en hård kamp. Det vil bare forværre din tilstand. Det, der er i stedet er brug for, er nænsom genopbygning gennem præcise øvelser, der genopretter hjernens styresystemer, og små, gode vaner, der bygger dig op. Og en helt ny måde at anskue din krop på, så du lytter til og lærer at forstå dens signaler og genopbygger mere, end du bruger. Helt på samme måde som hvis din krop var en økonomi.

Læs også: 2 øvelser, der beroliger nervesystemet og får kroppen i balance

Hjernen – din indre formuebestyrer

Første step er at sige tak til din hjerne. Den passer på dig og din kropsøkonomi. Ved at samarbejde med den og sætte ind på din krops ”konto” med nænsom træning og gode vaner, kan du dæmpe smerte, stress og træthed. Se på hjernen som en meget ansvarlig formuebestyrer, der har påtaget sig ansvaret for din krops ”økonomi” – lige som en bankkonto, der kan gå i plus eller minus, alt efter hvor meget du sætter ind på den, og hvor meget du bruger. Hjernen holder hele tiden øje med indtægterne, udgifterne og balancen eller saldoen. Den kan hjælpe dig med et energilån, hvis der er noget vigtigt, du skal bruge kræfter til. Det er derfor, du for eksempel kan gå udmattet i seng, høre gråd fra barneværelset og sekundet efter med høj fokuseret energi tage dig af et lille barn med hoste eller høj feber.

Men hjernen kan også lukke for kontoen, hvis den ikke kan forudsige dine indtægter og udgifter. Hjernens opgave er nemlig at sikre, at der er ressourcer til at holde dig i live. Når den bliver bekymret, tilbageholder den ressourcer til basal overlevelse og begrænser eller beskytter dig gennem blandt andet smerte og træthed, når du nærmer dig minus. Overtrækket kan komme af for lidt søvn, for hård træning, for meget arbejde eller måske tyngende konflikter. Står overtrækket på længe, får du det rigtig skidt. Du bliver træt, får ondt og føler dig presset. Energi til små ting som at lege med dine børn eller kysse din kæreste kan mangle. Kræfterne til at komme af sted på arbejde eller få styr på hjemmet er der måske slet ikke.

Læs også: Yin yoga: 11 øvelser, der smidiggør kroppen

Små investeringer giver stor effekt

Når økonomien er god, er det let at hæve ressourcer til at investere i din egen sundhed og øge formuen. Du har lyst og kræfter til det hele, og alt hvad du gør, skaber nye positive afkast. Du restituerer effektivt og mærker let, når du behøver hvile. Når du er i minus, tager det tid at komme i plus igen, og du må gå nænsomt frem med små, effektive investeringer. Det er alle pengene værd, for selv en lille fremgang vil sætte skub i en positiv udvikling. Og heldigvis kan du altid genetablere samarbejdet, så hjernen igen giver dig kræfter til det, du finder vigtigt. Det gør du ved at skabe balance og allerhelst overskud på kropskontoen. Der skal mere ind og mindre ud. Helt ligesom i banken.

Du skaber også balance og overskud ved at gå ind i en mere stabil livsrytme, så din hjerne bedre kan forudsige dine behov og allokere præcis de ressourcer, du behøver. Det er dyrt at overforbruge ressourcer på små opgaver, så større præcision i hjernens forudsigelser vil bygge din konto op.

Læs også: 8 spørgsmål: Få svar på, om du er stresset

Stress skader opsparingen

For at kunne passe på dig og din krop har hjernen en kompliceret overvågningsmekanik, der gennem sanser, hormoner og signalstoffer modtager myriader af informationer om, hvad der sker i dit system. Ved pres og stress bliver hjernens overblik dårligere. Sigtbarheden falder, og hjernen overmobiliserer energi, så du går død af en lille gåtur eller 5 minutters træning. Eller også kan hjernen slet ikke mobilisere energi, så det nærmest er umuligt at få hængt vasketøjet op eller gjort regnskabet færdigt.

Er du hårdt presset på arbejdet eller derhjemme, bruger hjernen ikke så mange ressourcer på at danne de hormoner,der giver dig ægløsning, eller på at vedligeholde hud, hår og negle. Frygter du, at din aggressive chef eksploderer, hvis du ikke afleverer rapporten i morgen, prioriterer din hjerne ikke søvn. Den tager din uro som udtryk for, at rapporten er vigtigere end alt andet, og holder dig vågen, så du kan arbejde om natten eller ligge søvnløs og prøve at løse problemet.

Din appetit bliver forstyrret, og dine tanker kører i ring. Fortsætter presset på jobbet, går der måske langt tid, uden at du får rigtig, genopbyggende søvn. Der er ikke overskud til at lave eller sørge for sund mad. Du snacker løs uden at være sulten, og når du endelig træner, er det alt for voldsomt i forhold til, hvad din krop kan klare. For du kan ikke længere så godt mærke, hvad kroppen kan lide.

Alt dette betyder, at du ikke længere sætter ret meget ind. Samtidig bruger du mere end normalt. Saldoen falder, og opsparingen forsvinder. Jo færre penge på kontoen, jo hårdere prioriterer hjernen de tilbageblevne ressourcer. Fordøjelse og genopbygning går på standby. Det samme gør indlæring og kreative processer.

Læs også: Hannes mand fik stress