Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Svedlugt
Foto: Getty Det sker der med din hud, kropslugt, væskebalance + andre ting, når du sveder

Hvad sker der i kroppen, når du sveder?

Det sker i kroppen, når du sveder

Vi sveder alle dagligt, men hvorfor? Hvad skyldes lugten? Hvad gør sveden ved huden og saltbalancen? Og hvad kan du gøre for at komme den generende og tabuiserede kropslugt til livs?

Hvad sker der...

med din kropstemperatur?

Du sveder, fordi din krop forsøger at regulere sin temperatur. At svede er helt essentielt for at bevare en konstant temperatur i kroppen, så den kan fungere optimalt, og organerne ikke tager skade. I løbet af en normal dag er der kun ganske små udsving i din krops kernetemperatur – blandt andet takket være din svedproduktion. Kroppen sørger nemlig for at holde på varmen, når du udsættes for kulde, og for at svede, når du har det for varmt, og derved undgår du de store temperaturudsving.

… i hjernen?

Når temperaturen stiger, sætter hjernens temperaturregulerende center, hypotalamus, gang i svedproduktionen. Aktiviteten i dine svedkirtler reguleres af hypotalamus og det sympatiske nervesystem. Herfra sendes der impulser til huden og blodkarrene.

… i huden?

Hvis du overophedes indefra, for eksempel på grund af fysisk aktivitet eller ophold i et varmt lokale, vil blodkarrene i din hud udvide sig. Din hud bliver varm, rød og fugtig. De udvidede blodkar giver blodet bedre mulighed for at slippe af med varmen og køle ned. Tilsvarende vil impulserne fra hjernen bede blodkarrene om at trække sig sammen for at holde på varmen, hvis det er koldt. Huden har svedkirtler overalt. I alt har vi mellem to og fire millioner svedkirtler. Der er flest af de såkaldte ekkrine kirtler. De findes overalt på kroppen, og det er dem, der afgiver størstedelen af kroppens sved. Kirtlerne afgiver sveden til din hud. Når væsken fordamper derfra, fjernes varme fra kroppen. Sætter du dig ind i en bil lige efter træning, dugger ruderne på grund af denne fordampning af sved.

LÆS OGSÅ: Det sker i kroppen, når du prutter, bøvser og andre charmerende ting

 

… under armene?

Armhulerne har en særlig høj koncentration af de apokrine svedkirtler. De findes kun få andre steder på kroppen, også i skridtet, omkring brystvorterne og ørerne, og afgiver samlet set kun en meget lille andel af kroppens sved. Sved fra disse kirtler kan lugte ubehageligt, når den nedbrydes bakterielt, mens sveden fra de ekkrine kirtler som udgangspunkt er lugtfri. Du kan mindske svedproduktionen fra armhulerne ved at anvende antiperspirant eller andre aluminiumkloridholdige produkter. Lugtgener kan også reduceres ved at fjerne eventuel hårvækst.

… med din væske- og saltbalance?

Sved består hovedsageligt af vand og salte. Din krop mister begge dele, når du sveder, og det forstyrrer både din væskebalance og din saltbalance. Væskebalancen kan du rette op på ved at drikke vand eller andre former for væske. Vær dog også opmærksom på, om du får salt nok. Hvis du sveder meget og drikker tilsvarende store mængder vand, kan det gøre din saltkoncentration lav. Det kan give dig hovedpine og gøre dig træt. I svære tilfælde kan det også resultere i forvirring og kramper, men det er et sjældent fænomen – medmindre du tager vanddrivende medicin eller er nyresyg. Farven på din urin er en god indikator for din væskebalance: Er din urin lys, er din væskebalance sandsynligvis fin. Er den mørk, kan det være et symptom på, at du mangler væske. Saltbalancen kan måles i en blodprøve hos din praktiserende læge.

… hvis du dehydrerer?

Hvis du har tabt en større mængde væske ved at svede – og har glemt at kompensere ved at drikke en tilsvarende mængde – kan du opleve hovedpine, svimmelhed og forvirring. I mere alvorlige tilfælde kan dehydrering også resultere i nyresvigt, hjerteproblemer og død, hvis det ikke behandles i tide. Svær dehydrering er dog sjælden, og lever du forholdsvis sundt, varieret og husker ekstra væske efter hård træning, er det ikke noget, du behøver at frygte. Vær blot opmærksom ved langvarig feber, og når du befinder dig i varme omgivelser eller laver aktiviteter, hvor du sveder voldsomt.

… med din kropslugt?

Det er ikke din sved i sig selv, der lugter. Svedlugten opstår, når der er bakterier til stede på huden eller i svedkirtlerne, og disse nedbryder sveden. Bakterierne trives i et varmt og fugtigt miljø, som armhuler, skridt og fødder. Mindsker du forekomsten af bakterier her ved regelmæssig brug af sæbe, antiperspirant og hårfjerning, vil svedlugten ofte blive tilsvarende mindre hos de fleste.

LÆS OGSÅ: Det sker i kroppen, når du ikke dyrker motion

 

… med din tiltrækningskraft?

Sveden fra de apokrine kirtler indeholder feromoner. Feromonerne lugter ikke, men de fungerer som eksterne signalstoffer og kan påvirke andres opfattelse af os. De har endda betydning for, om vi opfattes seksuelt tiltrækkende.

… når du bliver nervøs?

Nervøsitet og angst får kroppen til at producere sved, nøjagtigt lige som varme omgivelser og fysisk træning. Det er adrenalinen, der aktiverer svedproduktionen, og særligt de apokrine kirtler, der giver anledning til svedlugt, bliver ofte aktiveret i disse situationer. Stress sender besked til hypotalamus om, at der er fare på færde og aktiverer hele dit ‘kæmp og flygt’-beredskab. Når al dit overskud således mobiliseres omkring den forestående kamp, og dit adrenalinniveau vokser, stiger også din kropstemperatur og svedproduktion, og dine muskler og hjerne kører på fuld kraft.

... når du er syg?

Når du bliver syg, øger kroppen temperaturen i et forsøg på sammen med immunforsvaret at slå virus eller bakterier ihjel. Når du har feber – en temperatur på 38 grader eller derover – sveder du mere end normalt, og det er derfor meget vigtigt at drikke ekstra mængder væske. Behovet er individuelt, men en glimrende tommelfingerregel er, at du mister en halv liter væske per grad, din temperatur stiger over de 37 grader. Har du en temperatur på 39 grader, vil du i løbet af et døgn miste en hel liter væske ekstra. Den skal tankes på igen løbende. Har du feber i mere end 5 dage eller mistanke om mere alvorlig sygdom, skal du naturligvis opsøge din læge for at blive undersøgt nærmere.

SLIP AF MED SVEDLUGTEN

ANTIPERSPIRANT: Antiperspirant og aluminiumklorid blokerer svedkirtlernes udførselsgange. Ved lette svedproblemer kan det have en god, tidsbegrænset effekt. Dog kan aluminiumklorid også give hudirritation.

MEDICIN: Der findes receptpligtig medicin, som blokerer for den del af nervesystemet, der er ansvarlig for svedproduktionen. Det kan være en udmærket behandling, specielt hvis du har overdreven svedtendens flere steder på kroppen.

BOTOX Botulinum toxin, også kendt som Botox, kan i små mængder sprøjtes ind i de områder, der er plaget af sved, hvor det blokerer nervesystemet, så produktionen nedsættes. Behandlingen skal gentages typisk hver 6.-9. måned.

STRØM: En let strøm kan blokere svedkirtlernes udførselsgange, så mængden af sved mindskes. Denne metode bruges oftest til hænder og fødder ved hjælp af et såkaldt iontoforese- apparat, der sender svag elektrisk strøm igennem vand.

MIKROBØLGER: Det er muligt at behandle for overdreven sved under armene med mikrobølger, den såkaldte Miradry- behandling. Behandlingen reducerer både svedproduktion, hårvækst og svedlugt under armene. Svedkirtlerne gendannes ikke senere, så behandlingen har ofte en blivende effekt.

OPERATION: Svedkirtlerne i armhulerne kan fjernes, enten ved en svedkirtelsugning eller bortskæring. Det reducerer svedproduktion, hårvækst og svedlugt, men efterlader også ar i området.

OM EKSPERTERNE

LISA SECHER er speciallæge i hudsygdomme, kompagnon hos Hudlægerne i Virum og indehaver af klinikken SVEDfri samt censor ved Københavns Universitet.

CARL SWARTLING er ph.d., speciallæge i hudsygdomme og medicinsk ansvarlig læge ved Svedklinikken Hidros. Desuden tilknyttet Institutionen för medicinska vetenskaper, Dermatologi och venereologi, Uppsala Universitetet.

Se, hvad vi ellers skriver om: Træning og Hud