-
Frida Bolm afslører: Derfor skal jeg ikke være med i "Bachelorette"
-
Tidligere "Bachelor" afslører relation til Sofie
-
Alexander Wessel Rasmussen og Ida Karstoft afslører: Vi er kærester
-
Laurids og Sofie afslører deres fremtidsplaner
-
Sofie takker nej til reklamejobs efter "Bachelerette"
-
Anton fra “Bachelorette” jubler: Nu er vi kærester!
-
To timer efter hjemkomst: Laurids tvunget til at rejse ud af landet
-
Det tænkte Sofie under kysset med Oliver
-
Winnie Topp efter operation: Giver status på helbredet
-
Hvor sødt! Sådan har Laurids og Sofie foreviget minderne fra "Bachelorette"
-
Petra forklarer: Derfor bliver "Bachelor" fravalgt til fordel for "Bachelorette"
-
Carl-Emil havde særlig kvinde med på rød løber
-
Simon om kærligheden efter "Bachelorette": Jeg har lidt kørende
-
Se alle billederne: Så vild var "Bachelorette"-finalen
-
Adam afviser Reddit-rygter
-
Mie og Adam gik fra hinanden efter seks måneder: Derfor taler de ikke sammen i dag
-
Adam blev væk fra finalefesten: Nu forklarer han årsagen
-
Gravide Mille Funk stråler på rød løber: Starter mødregruppe med Jenna
-
Sofie Martinusen afslører sød historie bag nyt look
-
Lauritz fandt kærligheden i flyet på vej hjem fra "Bachelorette"
Er det sundest at drikke eller spise sine grøntsager?
Er det bedst, at du spiser et æble eller presser dit frugt og grønt til juice?
Umiddelbart vil mange nok håbe på, at svaret er det sidste, så man fortsat kan slubre sin hindbær-mandel smoothie i sig og smide et par kilo med en effektiv juice-faste. Men svaret er kort og godt, at det er bedst at spise frugt og grønt, fortæller Trine Enevold Grønlund, der er ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen, og forklarer hvorfor:
– Hvis du presser en gulerod i stedet for at spise den, er der en hel masse kostfibre, der går tabt og formentlig også nogle vitaminer og mineraler, siger hun.
Derudover er det også sandsynligt, at du kommer til at indtage flere kalorier.
– En del af mæthedsfornemmelsen består i, at maven arbejder. Når den gør det, bliver der nemlig sendt nogle signaler til hjernen om, at du er mæt. Men når der er tale om juice eller saft, har maven ikke noget at arbejde med, og derfor bliver der ikke sendt de samme mæthedssignaler, siger hun.
Skal du så helst lade være med at drikke presset grønt og frugt?
– Nej, juice og saft er fint nok, du skal bare ikke lade det udgøre hele din daglige ration af frugt eller grønt. Men du kan godt drikke et glas om dagen og tælle det med som en af de i alt anbefalede seks stykker frugt og grønt om dagen, siger hun og fortæller, at det forholder sig anderledes, når det kommer til smoothies. I hvert fald de hjemmelavede.
– Laver du en smoothie med for eksempel et æble, en rødbede og en gulerod, kan du godt tælle de tre med i det samlede regnskab, fordi fibrene, vitaminerne og mineralerne er bevaret, når du blender frem for at presse, siger hun. Hun fortæller dog, at du skal drikke smoothien med det samme.
– Når du blender dine frugter og grøntsager, bliver overfladen på dem større, og dermed er de også mere følsomme over for iltning, hvilket gør, at vitaminindholdet bliver hurtigt nedbrudt. Derfor tæller de smoothies, du kan købe, også "kun" som et styk frugt eller grønt, selvom de måske indeholder flere.
Sådan får du mest ud af dine grøntsager
Jo, mere dine grøntsager er forarbejdede, des flere vitaminer og mineraler går tabt. Dermed kan man argumentere for, at du skal spise dine grøntsager og frugt rå. Men det vil ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen Trine Enevold Grønlund ikke råde til.
– Det vil mange hurtigt køre træt i. Derudover er der også risiko for, at du kommer til at spise meget ensidigt. For det er nok de færreste, der for eksempel vil spise rå persillerod. Så det bedste råd, når det kommer til grøntsager, er variation: Spis dem rå, kogte, bagte, purerede og så videre, så du får nok af dem.