Bliv klogere på de nye kostråd: Kan de holde vægten?

Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. Sådan lyder det første af de ti ocielle, nye kostråd, som Fødevarestyrelsen efter års spænding og flere udsættelser oentliggjorde sidste år. Men hvor sund kan du regne med at blive, når du følger dem? Hos Fødevarestyrelsen fortæller man, at målet med rådene er at få danskerne til at spise på en måde, der nedsætter risikoen for at få livsstilssygdomme.

Kostrådene skal være med til at sikre, at du holder en sund vægt og får dækket dit behov for vitaminer og mineraler. På den måde kan du forebygge en række livsstilssygdomme som visse kræfttyper, type 2-diabetes og hjertekar- sygdomme. Det vil sige, at hvis du følger kostrådene, har du en større chance for at leve længere uden livsstilssygdomme, fortæller Trine Enevold Grønlund, der er akademisk medarbejder i Fødevarestyrelsen, som står bag kostrådene.

De ti kostråd er en revideret udgave af de otte kostråd fra 2005. Da de nye råd blev lanceret i september 2013, mødte de kritik fra flere sider. I Politiken udtalte direktør fra Københavns Madhus, Anne-Birgitte Agger, at kostrådene og den medfølgende madplan lignede „en kedelig slankekur”, redaktører fra American Journal of Hypertension mente ikke, at der var belæg for at sige, at danskernes nuværende saltindtag var skadeligt, og fra Dansk Industri udtalte chefkonsulent Mette Peetz-Schou, at kostrådene var et ideal, der lå langt fra de fleste danskeres kostvaner. Men ifølge Fødevarestyrelsen er de ti kostråd lige nu det bedste bud, når det kommer til at rådgive danskerne. €

Der vil altid være forskellige holdninger til, hvordan kostråd skal formuleres. Nogle kan bedst lide at få budskabet råt for usødet, mens andre vil have en positiv vinkel og selv beslutte, om det er råd, de ønsker at følge. Sådan vil det altid være. Men når det kommer til det videnskabelige grundlag, mener vi, at den baggrund, der ligger til grund for de nye kostråd, er meget stærk. Det er muligt, at vi ved mere om f.eks. fem år. Men på nuværende tidspunkt mener vi, at kostrådene holder, siger Trine Enevold Grønlund og fortæller, at rådene bygger på resultater fra store skandinaviske og internationale forskningsprojekter og er bakket op af ledende danske forskere i sundhed, kost og ernæring.

FLERE VEJE TIL SUNDHED
Det er Fødevareinstituttet på DTU, der har gennemgået diverse forskningsresultater om sammenhængen mellem kost og helbred, hvorefter de konkrete råd er blevet til i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og en lang række organisationer bl.a. Kræftens Bekæmpelse, Foreningen af Kliniske Diætister og Coop. €

Der er meget, der skal tages højde for, når man udarbejder kostråd. Det være sig lige fra de ernæringsmæssige udfordringer, som vi ser i dagens Danmark, hvor for mange bliver overvægtige, bl.a. fordi de spiser for få grønsager, fisk og fuldkorn og for meget sukker og mættet fedt, til hvordan det er bedst at kommunikere budskaberne ud på. Derudover er det vigtigt at have samarbejdspartnere, der støtter op om kostrådene, således at flere troværdige aktører inden for ernæringsformidling går ud med de samme ernæringsmæssige budskaber, siger Trine Enevold Grønlund.

I selve udarbejdelsen af rådene har man også taget hensyn til danskernes eksisterende madkultur € f.eks. giver det jo ikke mening at sige, at folk skal spise tofu, selv om tofu sagtens kan være en del af en sund kost. Derudover beror de konkrete råd også på en vurdering. I England siger man f.eks., at man skal spise fem stykker frugt og grønt om dagen, andre steder siger man, at man skal spise så meget som muligt, og i Danmark har vi så valgt at sige seks som minimum, fortæller Trine Enevold Grønlund og erkender, at de ti ocielle danske kostråd ikke er den eneste vej til sundhed.

De danske kostråd er ikke nødvendigvis det perfekte kostregime til et sundt liv. Der er mange måder, man kan leve sundt på. Men de har den fordel, at de er nemmere at følge end andre kure, fordi de bygger på den madkultur, vi har, og man kommer ikke til at kede sig med meget stringente madvalg.

NYDELSE ER OGSÅ SUNDHED
Sociolog med speciale i sundhed, Jon Fuglsang, er enig i, at de ti kostråd er et godt bud på, hvad der er en sund kost.

Rent ernæringsmæssigt er rådene et udtryk for den bedste viden, vi har på området nu. De er lavet på baggrund af evidensbaseret forskning i modsætning til modekostregimer som palæo, der ofte bygger på et eller to studier, der ikke er blevet bekræftet af andre forskere, og derfor hviler på et spinkelt grundlag.
Jon Fuglsang forholder sig alligevel kritisk til de ti kostråd.
De er udtryk for et meget snævert syn på sundhed, hvor der udelukkende er fokus på ernæring, og jeg synes, at man burde brede det ud, så mad også handler om trivsel, veltilpashed og glæde, siger han og fortæller, at man i Danmark ofte lader sig inspirere af de nordiske lande, når det gælder anbefalinger om kost. Ideen til Nøglehulsmærket kommer f.eks. fra Sverige, men han mener, at man med fordel kunne kigge andre steder hen.

Det er jo ikke, fordi det går specielt godt med sundheden i f.eks. Sverige. Så hvorfor ikke i stedet lade sig inspirere af Japan, som er verdens sundeste land, og hvor det første kostråd lyder, at man skal nyde maden. Eller af Frankrig, som er det sundeste land i Europa, hvor man ud over de gængse kostråd også har fokus på, at man skal spise varer, der er i sæson, nyde maden i godt selskab osv. Holdningen er altså, at måltidet er mere end bare ernæring, og det viser sig jo, at hvis man får opbygget en interesse for mad og har den sociale dimension med, træ‡er man også sundere fødevarevalg, siger han.

KAN DU TÆNKE DIG SUND?
Trine Enevold Grønlund fra Fødevarestyrelsen fortæller, at styrelsen har fokus på f.eks. nydelse, men at der ikke er nok evidens til, at det er med i et egentligt kostråd.

Det videnskabelige grundlag har været altafgørende, og da evidensen for sammenhængen mellem sundhed og f.eks. nydelse og gode madoplevelser ikke fifindes, har vi ikke haft mulighed for at lave anbefalinger om, hvordan sundhed og kulinariske oplevelser kan forenes til egentlige kostråd, siger hun.

At den slags er svært at forske i, er humanbiolog og forsker i Folkesundhed, Janne Tolstrup enig i.

Det mentale spiller helt sikkert en rolle for sundhed, men det er svært at tage med i forskningen. F.eks. giver alkohol folk nydelse. Men hvordan skal man måle det og sætte det op imod konsekvenserne? Det er helt vildt svært, siger hun, der som forsker i sundhed ser kostrådene som god vej til at forsøge at undgå livsstilssygdomme, men understreger, at de ikke nødvendigvis får dig sikkert gennem livet.

Der er stadig mange sygdomme, som ikke afhænger af vores livsstil, så selvom du spiser gulerødder og løber ture, kan du godt blive syg. Det er farligt at tro, at du selv bestemmer det hele selv. Om kostrådene kan man sige, at mange bliver syge af ikke at overholde dem, men der er altså også folk, der bliver syge, selvom de overholder dem. Du kan ikke leve risikofrit.
 
De nye danske kostråd
1. Spis varieret, ikke for meget & vær fysisk aktiv
2. Spis frugt og mange grønsager
3. Spis mere fisk
4. Vælg fuldkorn
5. Vælg magert kød og kødpålæg
6. Vælg magre mejeriprodukter
7. Spis mindre mættet fedt
8. Spis mad med mindre salt
9. Spise mindre sukker
10. Drik vand
Kilde: Altomkost.dk

Hvordan er kostrådene i andre lande?
De fleste lande er enige om, at vi skal spise godt med frugt, grønsager og komplekse kulhydrater og minimere indtaget af salt, sukker og mættet fedt. Alligevel varierer kostrådene både i form og indhold.
USA har tre overordnede mål, der handler om at balancere kalorieindtag med fysisk aktivitet, at spise mere frugt, grønt, fisk og skaldyr samt mejeriprodukter med et lavt fedtindhold. Derudover rådes man til at spise bl.a. mindre salt, mættet fedt, tilsat sukker og raffnerede kornprodukter.
Norge har 12 råd om kost og fysisk aktivitet. Et af dem lyder, at man bør spise fire portioner fuldkornsprodukter hver dag.
Grækenland har en madpyramide, der er delt op på den måde, at man rådes til at spise fra bunden dagligt (bl.a. olivenolie og mælkeprodukter), fra midten ugentligt (f.eks. æg, kartofler og fisk) og fra toppen månedligt (rødt kød).
Sverige har fem kostråd, hvor et af dem lyder, at man helst skal vælge flydende margarine eller olie i madlavningen, og et andet er, at man gerne skal vælge varer, der har Nøglehulsmærket.
Canada har tilpasset kostrådene efter alder og køn. F.eks. rådes kvinder mellem 19 og 50 til at spise 7-8 stykker frugt og grønt om dagen, mens et toårigt barn kan nøjes med fire.
Italiens svar på kostrådene guider bl.a. til at vælge kvalitet, når det gælder fedt.
Schweiz har en madpyramide, der har drikkevarer i bunden og fysisk aktivitet i siden.

Kilder: Eufic.org, Slv. se, Helsedirektoratet.no, Hc-sc.gc.ca og the Dietary Guidelines for Americans, 2010