Okay, så er det så det, man vejer. 49 kilo. Det har jeg nok ikke vejet, siden jeg gik i tiende klasse. Og heller aldrig haft nogen ambitioner om. Men det er min egen skyld. Jeg har fastet. I fire dage. Al indtag har været flydende. Grøntsagsjuicer og -afkog, urteteer og havrevand. Og vand. Masser af vand. Fire dage har jeg tilbragt på Vejrø – en helt igennem skøn ø ikke langt fra Lolland, som Kropsinstituttet med Martin Bonde Mogensen i spidsen har valgt som ramme om deres fasteretreat.
Nu står jeg her foran mit spejl hjemme i Valby og kigger ned ad en udhulet mave, hvor to striber afslører noget, der minder om mavemuskler. Skønt, tænker du måske. Men faktisk synes jeg, jeg er for tynd. Det er næsten forbudt at sige. Sikke et skarn, man er at sige det! Det er jo kun tilladt at sige, at man er for tyk. Ikke det dsatte – så er man krukket. Det var nu heller ikke det, der var formålet med mit ophold på Vejrø. At tabe mig. Det, der lokkede mig var den ro, der var i sigte – som jeg med god samvittighed kunne labbe i mig i hele fire dage. Ingen børn og ingen mails, der masede sig på hele tiden. Der skulle ikke laves aftensmad, smøres madpakker, købes ind... jeg skulle bare slappe af! Trække stikket ud og nyde mig-selv-tid, som det hedder, i rigelige mængder. Body SDS, meditation og yoga. Ja tak!
Og det VAR dejligt. For nok vendte jeg hjem med en lidt for tynd krop, men også en helt uvant afstresset krop, som var i balance på en måde, jeg nok aldrig har oplevet før. Jeg følte mig let simpelthen. Og det ikke kun på badevægten. Let og ubekymret. Og gennemopladet som et lille solcellebatteri, der havde suget al kraft til sig. Gid det ville vare ved...
Torsdag - Velkommen til Vejrø
Det er torsdag, da jeg lander på Vejrø sammen med mine 12 medkursister og bliver indlogeret i smagfulde omgivelser i "Karlekammeret". Vi er sejlet med den lille båd fra Kragenæs Havn og lander i fineste solskin på denne hemmelige perle midt i smålandshavet nord for Lolland. Vejrø er en privat ø, ejet af Saxo Banks medejer Kim Fournais. Et lille stykke dansk paradis – (helt præcist er øen 2,6 km lang og 700 meter bred) og næsten uberørt natur, hvor fugle og vildt lever en misundelsesværdig, uforstyrret tilværelse.
Jeg er spændt på, hvordan det skal gå med fastedelen, som jeg egentlig ikke er særlig hooked på, men det er jo ligesom det, det hele går ud på! Jeg frygter, hvordan mine kæber vil have det med ikke at have noget at tygge på i så mange dage, og hvor bims jeg bliver i hovedet af ikke at få noget mad! Derfor har jeg også mit lille knaselager med i tasken. Hvis jeg nu får akut brug for at knuse noget med tænderne i al hemmelighed – to slags knækbrød, mandler og nå ja,... en superflyver.
Den første juice, der møder mig er en ren herlighed: ananas, æble og frisk mynte. Yeah! Det tegner godt, tænker jeg – det er jo næsten som at være på Joe & The Juice! Jeg ser allerede frem til den næste. Jeg får også seks spirulinapiller og et olieshot.
Flere af de øvrige deltagere har i ti dage op til opholdet fulgt Martin Bonde Mogensens principper fra hans bog "Denfede faste". Det har jeg ikke. Til gengæld har jeg ikke spist sukker i tre uger op til, så den værste afgiftning må være overstået...
Martin forklarer, hvad faste går ud på. Jeg har læst lidt om det hjemmefra – og ser virkelig frem til at komme til at lugte af skraldespand ud af mund og hud! Det er jo en udrensning... Men udrensningen skal ses i et bredere perspektiv, forklarer han. Det handler ikke kun om affaldsstoffer. I en faste renser man nemlig også ud i følelserne, fordi man får fat i nogle dybere lag. Det kan være noget, man slipper. Det at faste er i høj grad en mental proces, så det er vigtigt, at vi ikke tænker, men bare er til stede og giver slip. Stress og anspændthed skaber mange affaldsstoffer, og man skylder sig selv at få dem ud af systemet en gang imellem, siger han. Fasten skal ses som et forebyggende frikvarter – det gælder jo om at sige fra, før det hele tilter, og man ryger ned med stress.
Jeg drysser en tur ned til stranden og beundrer de karakteristiske Vejrø-fladsten. Og suger til mig af stilheden, som på næsten magisk vis kun brydes af en nattergal på vej tilbage til huset. En nattergal!
Desværre varer min juiceeufori ikke ved. For næste juice, der rammer bordet består af rødbede og gulerod og heftige mængder citron, presset med skal. Ledsaget af et ingefærshot med æble. En kras omgang.
Efter juicen er der body-SDS udrensningstræning og yoga. Og undervejs forklarer Martin, hvilke organer, vi har fat i under øvelserne – galdeblæren eksempelvis. Øvelserne består af mange typer stræk, som man skal blive i i længere tid – ud fra filosofien om, at kan man strække sig længere fysisk, kan man det også mentalt.
Da klokken når 19.30, spirer hovedpinen omme i baghovedet. Jeg har migrænepiller med, men de skal helst blive i pakken, har jeg vedtaget. Jeg kæmper en brav kamp med min "aftensmad", som er alt for grøn til mine smagsløg og lugter lidt rigeligt af græsplæne. Spinat, broccoli, æble, agurk og citron. Og så kan jeg mærke, at jeg allerede er træt af citronskal, som desværre vil være i samtlige juicer, skal det vise sig. Citron er nemlig basisk og udrensende for leveren.
Vi runder af med åndedrætstræning og aftenmeditation med Pernille Elvirose, som er mindfulness instruktør og terapeut og anden halvdel af kræfterne bag retreatet. Pernille har arbejdet længe og intensivt med åndedrættet. Det lyder besynderligt – for er det ikke bare et spørgsmål om at suge noget luft ind og puste det ud igen? Det er det ikke. Det handler også om at være til stede. At bruge sit åndedræt som anker: "I er jeres åndedræt – I har det ikke", som Pernille siger. Jo bedre vi ilter og ånder, jo bedre restituerer vi, og jo bedre sover vi. Det handler om at være til stede i nuet, det er der nemlig mange ressourcer i, Og så skal vi huske at rose os selv, siger hun.
LÆS OGSÅ: Ida var afhængig af mad: "Jeg er som en tørlagt alkoholiker"
Det er en fantastisk måde at slutte dagen af på! At ligge med en lille kornsæk for øjnene og lytte til Pernilles behagelige stemme.
Desværre har hovedpinen sat sig til migræne nu. Jeg har også kvalme og måtte parkere et halvt glas aftensmad og opgive mit grøntsagsafkog. Faktisk kan jeg næsten ikke overskue sidste punkt på dagsordenen: mit godnatshot bestående af mælkesyrebakterier... Jeg sværger, at hvis det smager dårligt, så kaster jeg op! Det gør det heldigvis ikke. Men jeg føler mig fyldt til randen af væske. Overmæt faktisk. Og skvulpende.
På stranden siger jeg godnat til solen og kryber så til køjs. Meget mæt og noget ør.
Fredag - Smidigere muskler
Klokken 6.30 står morgenmaden klar i fællessalen: lunkent, kogt vand med citron, spirulinapiller og olieshot. Og efter morgenyogaen får vi dagens første juice – selleri, agurk, æble og masser af citronskal – som jeg tvinger ned.Nogenlunde samme program som i går venter for i dag – og for de følgende to dage. Det er fantastisk at starte dagen i det dugvåde græs med morgenyoga. Hilse solen godmorgen. Og for hver gang vi laver øvelserne, kan jeg mærke, at musklerne lige er blevet lidt smidigere. Ploven skal vi for eksempel ligge ekstremt længe i, og i starten føles det vildt ubehageligt og lidt grænseoverskridende overhovedet at svinge benene helt derom og slå knude på nakken på den måde. Men kunsten er at fokusere på åndedrættet. Og allerede på tredjedagen rammer mine tæer det dugvåde græs under morgen-yogaen. Sejr!
Når der ikke er undervisning, lader jeg op i solen med en kop lakridste. Eller tager på fotosafari på den smukke ø, hvor man, ligegyldigt hvor man står, kan nyde havudsigten. Jeg tager også turen rundt langs kysten – godt en time går jeg uden at møde et eneste menneske! Det føles surrealistisk. Om aftenen modtager jeg den ondeste MMS fra mine døtre hjemme i Valby – billede af deres fredagsslikskål!
Martin er hård, når vi laver strækøvelser. Det gælder om at være så længe i dem, at vi tænker, de er uudholdelige. Under øvelserne fordamper min migræne. Modsat mine forventninger hjælper det at være fysisk. Faktisk har jeg det strålende, da jeg lægger mig i sengen – efter aftenmeditation og bakterie-godnat-shot.
Lørdag - Behagelig afspænding – ubehagelig ånde
I dag får jeg body SDS-behandling. Martin trykker, holder, presser, hiver - det gælder om at give slip. Han behandler os individuelt ud fra vores behov – eller skavanker om man vil. Vi reagerer forskelligt inde på briksen. Nogle får grineflip, andre græder. Jeg gør ingen af delene, men får virkelig afspændt nogle åbenbart meget spændte underben. Bagefter ligger jegtil nedsmeltning i infrarød sauna i tyve minutter.
Vi snakker mere åndedræt. Pernille lyder som en hel orkan, når hun trækker vejret. Trækker luften ind i et laaangt sug, som giver en hvæsende lyd fra et sted inde bag næsen. Vi prøver at gøre hende kunsten efter – og ånder så tungt ud. En doven flue danser rundt om mit ansigt. Sætter sig på min kind og min næse. Faretruende tæt på min meget åbne mund, hvor det sunde åndedræt flyder frit. Forståeligt nok, for den lugter af sur kompostbunke. Jeg har fat i tandbørsten flere gange om dagen, men lige meget hjælper det. Det er mavesækken, der står og afgifter, forklarer Martin. Og afgiftning sker bedst igennem åndedrættet, dernæst hud og så toiletbesøg. Nice. Eneste formildende omstændighed er, at vi alle er i samme ildelugtende båd. Så man bemærker ikke, hvor fæle vinde vi formentlig kaster imod hinanden, når vi taler sammen.
I dag er der frugt i vores eftermiddags-juice. Det føles som den vildeste dessert! Vi begynder også så småt at tale om mad igen. Ubevidst har vi ellers indgået en solidarisk aftale om, at det taler vi ikke om. Men nu løfter folk så småt sløret for, hvad der foregår i underbevidstheden. En fantaserer om bøffer og cirkler rundt om spørgsmålet om, hvorfor hun dog har meldt sig til denne her tur, og en anden har drømt om det billede, mine døtre sendte af deres slikskål, og jeg har allerede sms'et min mand og bestilt den salat, der skal stå klar, når jeg lander på hjemmeadressen i morgen.
I dag kæmper jeg ikke med juicerne – det er, som om jeg nåede over et punkt, da migrænen slap. Faktisk glider det nemt ned. Men maven knurrer vildt under Pernilles aftenmeditation, og da jeg skal sove. Måske ved den, den får mad i morgen!
Søndag - Hverken panisk eller sulten
Sidste dag modtager vi, efter dagens program, vores belønning på vej til båden tilbage til Kragenæs: en fest af en smoothie, bestående af spinat, avokado, citron og æble. Den smager som en drøm. Vi snakker om at skulle vende tilbage til hverdagen og mere fast kost. Pernille siger, at vi skal lægge mærke til, hvordan maden smager, hvordan man tygger... Og råder os til at se på de dårlige vaner – for eksempel at man ikke skal spise sammen med hverken sin telefon, sin computer eller sit tv.
Bølgerne slår ind på båden, og jeg filosoferer lidt over de fire foregående dage. Faktisk er jeg overrasket over, at jegikke har følt mig decideret sulten. Og ikke gik i panik – eller ombord i mit knaselager. Jeg glæder mig til at spise igen, men er ikke ved at gå basærk. Jeg føler mig totalt ovenpå. I zen eller i flow – kald det hvad du vil. Bare oven på. Og med et nervesystem, som føler sig dejligt forkælet. Desuden er min hud – også oven på tre ugers sukkerdetox – nu flottere, end den har været i årevis. Men bedst af alt: Jeg er i balance. Og det føles fantastisk.
LÆS OGSÅ: Bevar vitaminerne: Spis rå grøntsager
