Her er dine alternativer til de dødsdømte fødevarer

Af Kicki Thomsen

Den ene dag vælter min Facebook-feed af links til artikler om bandlyst bacon. Den næste dag zapper jeg forbi et forbrugerprogram, der fortæller mig, at mit elskede ristede rugbrød og min morgenkaffe er smækfyldt med akrylamid, som også kobles sammen med kræft. 

Dagen efter igen hører jeg, at den også er gal med fødevarer fra dåser. Flåede tomater, fredags-øl og makrel i tomat - ude. FLYGT, FLYGT! – tænker min reptilhjerne. Fødevarer og kræft - hvad skal man snart gøre?

Men helt ærligt, så må der være mere fornuftige måder at håndtere det på, end at løbe hovedløs rundt i mere eller mindre hysterisk frygt og på det nærmeste takle vuggestuepædagogerne, når jeg ser dem række min halvandetårige en halv bolle med makrelsalat til eftermiddagsmad.

Man skal tage risikoen for kræft alvorlig, men is på - vi har samlet information og alternativer til dig, så du igen kan tage det roligt og træffe oplyste valg.

Skinke, leverpostej, bacon og bøffer
... bør man skære ned på. Der er to ting i det: Dels bør man generelt prøve at skære ned på kød fra firbenede dyr, da den slags kød giver øget risiko for tarmkræft, blandt andet på grund af kødets høje indhold af jern. Fødevarestyrelsens officielle råd lyder, at man bør spise højst 500 gram kød om ugen fra okse, kalv, svin eller lam.

- En god grundregel er at prøve at erstatte sit kød og kødpålæg med kød fra tobenede dyr, fisk, æg og bælgfrugter i stedet. Man har aldrig sammenkædet tobenet kød med øget kræftrisiko, siger Anne Tjønneland, forskningsleder ved Kræftens Bekæmpelse.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du have kødfri dage

Og dels bør man også prøve at styre uden om det forarbejdede kød, der indeholder en række stoffer, som også øger risikoen for kræft ved at påvirke cellerne i tarmens slimhinde. Men hvad dækker forarbejdet kød egentligt over?

- Forarbejdet kød er alt det kød, som industrien har haft fingre i på en eller anden måde. Alt det, som man ikke køber som friskt kød nede i supermarkedet. Det kan både være fordi, der er tilsat forskellige konserveringsmidler som nitrit eller nitrat, og det kan være fordi, kødet er røget eller saltet for eksempel. Og flere af de stoffer ér kræftfremkaldende. Det ved vi. Allerværst bliver det derfor, hvis det er firbenet, forarbejdet kød, man vælger, forklarer Anne Tjønneland.

Hvad så med de gode bøffer, hvad med bacon til dine scrambled eggs, hvad med parmaskinken og spegepølsen på rugbrødsmadderne?

LÆS OGSÅ: Tjek, om du spiser for meget protein

- Man skal ikke gå helt i panik og blive hysterisk, men man skal prøve at tænke sig om og tage det alvorligt. Tommelfingerregelen er, at man skal prøve at begrænse sit indtag af den slags kød. Det vil sige, at man skal prøve at erstatte sin skinkemad med for eksempel kyllingebryst, som blev til overs fra aftenen før. Og hvis man vælger kødpålæg fra køledisken, som oftest vil være forarbejdet, så vælg kød, som ikke både er firbenet og forarbejdet. For eksempel fiskepålæg eller kalkun. Og i stedet for at spise bacon flere gange om ugen, så prøv nøjes med at spise et par stykker om søndagen til dine æg, siger Anne Tjønneland.

Stegte kartofler, ristet kaffe og – brød
... kan blive bedre for dig, hvis du skruer ned for varmen, når du tilbereder dem. Når det kommer til kulhydratrige fødevarer, så sker der nemlig det ved stegning, bagning, ristning og fritering ved over 120 grader, at der dannes stoffet akrylamid i overfladen. Jo mørkere madvarerne bliver, desto værre er det for dig og din sundhed.

- Problemet er, at akrylamid er kræftfremkaldende. I store mængder er det faktisk nervegift, men i de små mængder, vi indtager fra maden, så er det ikke dét, der er problemet. Det er, at stoffet omdannes til stoffet glycidamid i kroppen, som kan binde til vores DNA og skade det. I de fleste tilfælde, vil kroppen reparere DNA'et, og så sker der ikke mere, men nogle gange, går reparationen galt, og så kan der opstå en mutation i vores DNA, som kan føre til udvikling af kræft, siger Pelle Thonning Olesen, senior rådgiver ved afdelingen for risikovurdering i fødevarer ved DTU's fødevareinstitut.

LÆS OGSÅ: 7 sundhedsråd du absolut ikke skal følge

- Når et stof er DNA-skadende og kræftfremkaldende opererer man ikke med nedre grænser for, hvad man kan indtage uden risiko. Når det er sagt, skal man ikke gå og være meget bange, for vores daglige indtag af akrylamid er heldigvis ret beskedent. Men det er helt klart fornuftigt, at vi prøver på at begrænse vores indtag af akrylamid gennem kosten, siger Pelle Thonning Olesen.

Akrylamid er ret hurtigt ude af kroppen igen. Et døgn efter indtaget er halvdelen ude af systemet. Det helt store problem er, ifølge Pelle Thonning Olesen, at vi indtager det hele tiden. Top tre blandt synderne i vores indtag af akrylamid er stegte kartofler, ristet kaffe og chips, men også ristet brød kan være en kilde, hvis man spiser det hyppigt. Ingen af produkterne indeholder akrylamid til at starte med. Det opstår i tilberedningen, så det er her, man skal være opmærksom.

- Man kan komme langt ved at tænke over, hvordan man kokkererer sine produkter. Man skal ikke lade være med at spise kartofler, drikke kaffe eller spise ristet brød. Man skal bare være opmærksom på tilberedelsens betydning for sundheden, siger han.

En nem huskeregel ifølge Forbrugerrådet TÆNK er, at man generelt skal stege, til maden er lys og ikke mørk. En kartoffel skal for eksempel være gul, ikke brunlig. Det samme gælder brød. Man skal generelt tilberede ved lavere temperatur, og så bør man kassere mad, der er blevet mørk. Det er i det hele taget smart, at prøve at omlægge vaner, så vi koger mere og steger mindre, når vi laver mad.

Et andet tip er at lægge kartoffelbåde eller pomfritter i blød i 20 minutter før, de skal i ovnen eller friteres. Det gør det fordi, man får vasket nogle af de sukkerstoffer og aminosyrer, der ligger i overfladen væk, som danner akrylamid ved stegning, og derved vil gøre forekomsten af stoffet mindre. Men det allervigtigste er temperaturen ved tilberedelsen, siger Pelle Thonning Olesen.

Når det kommer til kaffen er historien en lidt anden. Her er den mellemristede kaffe den største synder i forhold til indholdet af akrylamid, hvorimod forekomsten falder, når ristningen er hård i den mørkristede kaffe. Der findes dog endnu ingen gode råd til, hvilken type ristning, der er bedst for dig, da der ikke er lavet en helhedsvurdering af de forskellige ristningers indflydelse på kroppen.

LÆS OGSÅ: 8 sunde tips til at overleve vintermørket

- Det er rigtigt, at der er mest akrylamid i mellemristet kaffe. Men det er ikke noget, jeg ville gruble over som forbruger. Når vi ser på befolkningsundersøgelserne, ser kaffe i moderate mængder, som er tre til fire kopper om dagen, faktisk ud til at beskytte mod en stribe sygdomme, herunder også en række kræftsygdomme, siger Anne Tjønneland, forskningsleder ved Kræftens Bekæmpelse.

Dåsetomater, makrel i tomat, sodavand og øl
... Kan være problematiske, når de kommer fra dåseemballage. Problemet er, at dåserne ofte er lakkeret med epoxylak, som indeholder det hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stof, bisphenol A. Det bliver de for at forhindre, at fødevaren kommer i kontakt med metallet i dåsen, som heller ikke er godt for os.

- Man er ret sikker på, at bisphenol A er et hormonforstyrrende. Det betyder, at det blandt andet påvirker udviklingen af brystvævet, og at det kædes sammen med en øget risiko for især brystkræft. Det, man er mindre sikker på, er, om mængden, vi indtager igennem fødevarerne, er nok til at give hormonforstyrrende effekter hos mennesker. De europæiske og danske eksperter er ikke enige. Fordi der er uenighed om, hvor meget der skal til for, at stoffet er skadeligt, råder Fødevarestyrelsen til at prøve skære ned på dåseemballagen, som er den største kilde til vores indtag af bishpenol A.

- Vi råder af forsigtighedsgrunde især børn og gravide til at undgå bisphenol A, der hvor det er muligt, siger Mette Holm, biolog ved Fødevarestyrelsen.

Men det er ikke kun børn og gravide, der gør klogt i at prøve at vælge alternativer til mad fra dåse. Der er endnu uvished om, hvor meget det påvirker voksne og på hvilke områder. Hvis man gør det til en generel leveregel, at man går efter de gængse dåsevarer som flåede tomater, kokosmælk, øl, sodavand og makrel i tomat på anden emballage end dåser, så er man nået et langt stykke af vejen for at nedbringe mængden af bisphenol A i kroppen.

- Det kan være svært at begå sig som forbruger, for det står ikke på emballagen, om den indeholder stoffet eller ej. Et godt råd er derfor, at man kan gå efter friske eller frosne frugter eller grøntsager, men man kan også få flere og flere produkter på andre emballager, som for eksempel pap, glas eller plast, forklarer Mette Holm.

LÆS OGSÅ: Linda fik brystkræft som 24-årig: Jeg følte min skønhed sad i håret

Både flåede tomater og kokosmælk kan fås på pap, og makrel i tomat og sodavand kan fås på plast. Man kan også gå efter dåsemakrel fra danske producenter, som ikke bruger den hormonforstyrrende lak. En del tomatsauce og øl kan desuden findes på glas, og wokblandingen fås frossen som alternativ til diverse dåsegrøntsager. Men før man forsværger al dåseemballage, eller slår sig selv i hovedet over alle sodavand og flåede tomater på tin man har indtaget i løbet af sin graviditet, skal man slå koldt vand i blodet.

- Det er vigtigt at sige, at man ikke være meget bange og bekymret, hvis man har spist dåsetomater, mens man var gravid. Det er af forsigtighedsgrunde, at vi fraråder det, siger Mette Holm.

Madpakkepapir, mellemlægspapir og muffinsforme
... er virkelig skidt nyt for dig. Det fedt- og vandafvisende papir indeholder nemlig fluorstoffer, som er skadelige på en række områder.

- De fluorerede stoffer er blevet sat i forbindelse med nyrekræft, testikelkræft, hormonforstyrrende effekter, sænket immunforsvar, forhøjet kolesterol og fedme. De giver også øget risiko for abort og bevirker, at kvinder har sværere ved at blive gravide, og mænds sædkvalitet falder. Hvis man bruger dem i sprayform til for eksempel imprægnering, kan de give vejrtrækningsproblemer og faktisk få lungerne til at klappe sammen på mus i forsøg. Fluorstoffer er meget, meget farlige, siger Xenia Trier, kemiker og ekspert i fluorerede stoffer og emballage ved DTU's fødevareinstitut.

Fluorstoffer bruges typisk til at imprægnere. Enten i ordets bogstaveligste forstand for eksempel til at beskytte skitøj, sko og havemøbler, men det bruges også fødevareemballager, hvor fedt og fugt fra maden skal forhindres i at trænge igennem.

- Det, der gør flourstoffer særligt problematiske, er, at når først, de kommer ind i kroppen, så binder de sig til blodet og bliver ved med at cirkulere rundt. Perfluorerede syrer er unedbrydelige, og er de stoffer man kender, der har længst opholdstid i kroppen. Fluorstoffer er den gruppe af syntetiske kemikalier, som vi tilsammen har mest af i blodet, siger Xenia Trier.

- Højdespringeren på fluorindhold, som overføres til fødevarer, er mikrobølgepopcorn, men også mellemlægspapir, madpakkepapir, muffinsforme, købekagepapir, fastfoodpapir og pizzabakker indeholder fluor, som transporteres over i maden, siger hun.

Hvis du tit får fastfood, skal du især undgå den slags, der har særlig meget varm og fedtet kontakt med emballagen, og så skal du være omhyggelig med ikke at spise noget af papiret. Og hvis du har nogle af produkterne i din husholdning, bør du overveje at udskifte dem. Heldigvis er det ikke specielt svært at styre uden om fluor i dagligdagsprodukterne.

LÆS OGSÅ: Fødevarer din hjerne absolut ikke kan lide

- Når det kommer til madpakkepapir, mellemlægspapir og muffinsforme så køb den Svanemærkede slags. Så er der ingen flourstoffer i. Til muffins kan man også roligt bruge en teflonform, som i dag også er sikre at bruge. Til madpakken kan man også vælge at bruge sølvpapir som mellemlægspapir, så længe der ikke er tale om sure madvarer som tomater og citron, som nedbryder aluminiummen. Husholdningsfilm fra dagligvarebutikker er i dag helt fri for ftalater, så det kan man også godt bruge til at pakke sine madder ind i med ro i sjælen. Madkasser i hård plast også et godt alternativ, så længe man ikke varmer sin mad deri. Bagepapir kan man købe uden at bekymre sig om fluor. Det er efterhånden mange år siden, man sidst har fundet det i bagepapir i Danmark - også selvom det ikke er svanemærket, siger Xenia Trier

Hvis man er i tvivl, om den emballage, man allerede har i skuffer og skabe er fluorholdig, så er der en simpel måde at efterprøve det på:

- Hvis man sætter en lille dråbe olie på emballagen, og den dråbe står som en helt rund kugle – ligesom på en teflonpande – så er emballagen typisk fluoreret. Hvis dråben flader ud, så er den ikke fluoreret.

Granskning af køkkenskabe viser, at jeg har masser af produkterne i mine gemmer. Hvordan ser din høst ud?

LÆS OGSÅ: Sunde tips: Blodprøve afslører brystkræft

LÆS OGSÅ: Er det usundt at drikke sojamælk?

LÆS OGSÅ: Sådan taber du dig efter din kropstype