Juletid er gavetid - og det er faktisk sundt at give

Ifølge forskerne på University of California er der fem gode grunde til at være generøs og hjælpe andre mennesker.

1. Gør glad
   Uanset om du kalder det for en ”varm fornemmelse i kroppen” eller en ”hjælpe-rus”, og uanset om den kommer fra hjernens inderste kroge eller fra de hormoner, der udskilles i kroppen, så har du det godt bagefter.
2. Du får noget tilbage
   Generøsitet og gavmildhed betaler sig – også selvom belønningen ikke nødvendigvis kommer fra den, som modtager, eller som du har hjulpet. Jo mere du giver, desto mere får du igen, så giv, giv, giv!
3. Giver taknemmelighed
   Og taknemmelighed gør os godt. Forskning viser, at netop følelsen af taknemmelighed fra andre er essentiel for vores lykke, sundhed og sociale relationer.
4. Gavner helbredet
   Ifølge forskerne har det at give vist sig at have positive sundhedsmæssige fordele for mennesker, der lider af kroniske sygdomme. Personer, der hjælper deres naboer eller familie, så ud til at have mindre risiko for at dø indenfor en periode på fem år.
5. Øger livskvaliteten 
   Undersøgelser peger på, at frivilligt arbejde giver en større tilfredshed og lykkeniveau, og at det at bruge sig tid på andre påvirker vores livskvalitet positivt.

Prøv i den næste uge eller i den næste måned at gøre bare én god gerning hver eneste dag. Det handler ikke kun om den økonomiske gavmildhed eller den konkrete hjælp. Det handler også om den sjælelige gavmildhed. Det kan for eksempel være:

• Giv en kop kaffe til en, du ikke kender på en café – eller måske til en hjemløs på gaden.
• Inviter din ven eller nabo på middag.
• Ryd sne for din nabo eller lad en komme foran i køen i supermarkedet.
• Pluk en buket blomster til din mor eller veninde.
• Send en lille pakke med posten til en ven eller et familiemedlem. Det behøver hverken at være stort eller dyrt. Nogle lækre tebreve, smukke postkort eller et magasin kan skabe glæde.
• Køb take away-mad eller sæt en gryde suppe foran døren til en stresset børnefamilie eller et ensomt familiemedlem.
• Bliv frivillig i fx Røde Kors, Ældresagen eller en anden frivillig organisation.

I hjernen findes en række forskellige hormoner og signalstoffer herunder oxytocin og endorfin, der fungerer som kroppens egne, naturlige lykkepiller.

Oxytocin:

Oxytocin kaldes populært for kærlighedshormonet, da det bl.a. udskilles ved kys, kram og sex, men også ved følelser som lykke, tillid og taknemmelighed.  Oxytocin frigives til blodbaneanen og påvirker hormonsystemet, nervesystemet og immunforsvaret positivt. Det får kroppen til at slappe af og dæmper depression og angst. Bidrager også til bl.a. at sænke blodtrykket, pulsen og mængden af stresshormoner i kroppen.

Dopamin:

Dopamin udskilles i hjernen, når du belønner dig selv eller andre og bruges at hjernens belønningssystem. Når du fx har gjort noget godt, er glad eller stolt, bliver du belønnet med en følelse af ro, lykke, velvære og eufori. Signalstoffet menes at reducere symptomerne på depression og gavne humøret.