En fejldiagnosticering blev vendepunkt for Katerina Pitzner: “Det var jo en livsændrende besked at få”

For et års tid siden havde jeg speederen i bund. Jeg arbejdede ekstremt meget og havde et højt tempo på alting. Jeg gik med en følelse af, at jeg brændte mit lys i begge ender. Min krop manglede energi, jeg var kort for hovedet, og jeg skyndte mig hele tiden videre til det næste. Jeg glemte at tjekke ind hos mig selv rent åndeligt.

Jeg kunne mærke, at noget var galt, og efter et hav af lægeundersøgelser, scanninger og blodprøver fik jeg konstateret sklerose. 4 uger efter kom det dog frem, at al balladen kun skyldtes D-vitamin-mangel. Jeg fik hurtigt fysikken op på normalen igen ved at proppe mig med D-vitamin, og det var simpelthen som om, at stikket blev sat i igen.

Vitaminer er så undervurderede – det vil jeg gerne slå klart fast. Især D-vitamin. Det er ansvarligt for virkelig mange funktioner i kroppen, og jeg vil anbefale alle andre at tage det. Jeg kommer aldrig til at gå ned på det igen, efter jeg har set, hvad det har gjort for mig. Min krop responderede positivt med det samme.

Da jeg lå og havde det allerværst i de fire uger, jeg troede, jeg havde sklerose, kørte tankerne rundt. Det er jo en livsændrende besked at få. Når der sker noget så voldsomt i ens liv, er det en god idé at stoppe op og tænke ”hvordan kan jeg bruge oplevelsen positivt?” Svaret for mig var, at jeg skulle arbejde mindre. Nu havde jeg en undskyldning, og jeg kunne tillade mig selv at trappe ned. Det var tid til at passe på mig selv.

Det lyder som en kliché, men det er virkelig gået op for mig efterfølgende, hvordan alting hænger sammen. Både det åndelige, det fysiske og det psykiske. Det er så vigtigt, at der er balance i det, for ellers har man det ikke godt. Det nytter jo ikke noget at spise sundt, hvis man omgiver sig selv med mennesker, der ikke er gode for en. Eller at dyrke masser af motion, hvis man har et job, man hader. Så lever man ikke sundt.

Jeg er ikke fanatisk med noget, men jeg lever velbalanceret i forhold til kost og motion. Ifølge mig er man nødt til at have kontakt til sig selv, hvis man vil finde ud af, hvad kroppen har mest brug for. For mig var det at arbejde mindre. Det er ikke os alle, der skal løbe maraton og løfte tunge ting for at føle os sunde, hvis vi synes, det er frygteligt.