Tjek dig selv: Lider du af kronisk inflammation?
Hver femte dansker lider af kronisk inflammation i kroppen – de fleste uden at vide det. Men motion, sund kost og en sund livsstil kan være med til at forhindre betændelsen og holde dig rask og ung.
Selvom det måske ikke er til at se eller mærke, så går rigtig mange af os faktisk rundt med en smule betændelse i kroppen uden at vide det. Der er ikke tale om en infektion som ved f.eks. influenza eller halsbetændelse, men en lille irritation eller såkaldt inflammation, som ikke får dig til at føle dig syg her og nu, men som på sigt kan slide på kroppen, så du ældes før tid og risikerer at udvikle en række forskellige sygdomme.
– Ved inflammation frigiver kroppen en række stoffer, som hidkalder hvide blodlegemer til det beskadigede væv. De hvide blodlegemers opgave er at bekæmpe årsagen til inflammationen og begrænse skaden, men hvis kroppen konstant er udsat for en irritation, så opstår der en kronisk inflammation, fortæller Bente Klarlund, som er læge og professor og forsker i kronisk inflammation.
LÆS OGSÅ: Spis dig fra rynkerne
– Ved den kroniske inflammation har man ofte ingen symptomer, men inflammationen kan på sigt påvirke stofskiftet og være en direkte årsag til bl.a. insulinresistens, som er en forløber for type 2-diabetes. Kronisk betændelse kan også føre til forstyrrelser i fedtstofskiftet og dermed åreforkalkning, der kan forvolde skade på hjernecellerne og føre til demens og stimulere kræftcellers vækst, forklarer Bente Klarlund.
Man kan ikke ved undersøgelser konstatere, om man har en kronisk betændelsestilstand i kroppen, men da kronisk inflammation får os til at udvikle for meget fedt inde omkring de indre organer og omkring maven, kan din livvidde være med til at afsløre, om du er i farezonen, og har du en let, kronisk inflammation, er din livvidde som regel for stor. Ryger du, eller dyrker du lidt eller ingen motion, er der også en sandsynlighed for, at du har kronisk inflammation – også selvom din livvidde er normal, og der er grund til at udvikle nogle sundere vaner.
LÆS OGSÅ: Spis dig fra rygsmerterne
– Både det vi spiser, men også vores livsstil i øvrigt, kan virke som en irritation på kroppen og give anledning til inflammation. En usund livsstil kan føre til en svag, kronisk betændelse, som altså risikerer at gøre os syge. Det gælder f.eks., hvis du udsætter kroppen for rygning, store mængder mættet fedt eller mangel på motion. Til gengæld kan en sund livsstil, som bl.a. indebærer, at du spiser rigtigt og er fysisk aktiv være med til dæmpe inflammationen.
Tjek din livvidde
Vil du vide, om du er i farezonen, bør du tjekke din livvidde. Det sikreste tegn på tavs inflammation er, at livvidden er større end halvdelen af din højde. F.eks. bør en person, der er 170 cm høj, ikke måle mere end 85 cm omkring livet.
Giv dig selv et KRAM
KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion. En såkaldt KRAM-venlig livsstil styrker kroppens antiinflammatoriske forsvar.
KOST: Sørg for at holde igen med mættet fedt som f.eks. kød, smør, ost og andre fede mælkeprodukter, og spis i stedet kost, der virker antiinflammatorisk. Antiinflammatorisk kost: Umættet fedt, ikke mindst omega- 3-fedtsyrer, som du finder i bl.a. fede fisk som laks, sild og makrel samt i nødder, avokado, oliven- og rapsolie. Frugt og grønt. Desuden groft brød og grød med fuldkorn af rug, byg eller havre samt kogte fuldkorn som perlebyg og perlerug. Naturlige sojaprodukter som tofu, edamamebønner og misosuppe. Mejeriprodukter med probiotisk virkning, f.eks. A38 og Cultura.
RYGNING: Rygning medfører en konstant, let kronisk inflammation i kroppen, som blandt andet tærer på musklerne. Omvendt medfører rygestop, at du ret hurtigt får slået inflammationen ned.
ALKOHOL: Alkohol virker antiinflammatorisk, da det hæmmer immunfunktionen, hvorved man også opnår en generel antiinflammatorisk effekt. Det kan altså være hensigtsmæssigt at indtage alkohol, men vel at mærke i små mængder. Store mængder alkohol medfører nemlig en så kraftig svækkelse af immunsystemet, at det øger risikoen for alvorlige infektioner.
MOTION: I forbindelse med fysisk aktivitet producerer musklerne såkaldte myokiner, som er hormonlignende stoffer, hvoraf nogle hæmmer betændelsestilstande. Derudover er regelmæssig motion med til at bekæmpe fedtet mellem de indre organer. Dette såkaldte bugfedt medfører kraftig inflammation og udskiller nogle betændelsesstoffer, som blandt andet øger risikoen for blodpropper.
MØD EKSPERTEN
Bente Klarlund Pedersen er professor og leder af Trygfondens Center for Aktiv sundhed og Danmarks Grundforskningscenter for Inflammation og Metabolisme ved Rigshospitalet og Københavns Universitet.