Vegansk vægttab
SPONSORERET indhold

Podcast: Camilla har testet Vegansk vægttab, men er det en kur der dur?

Vegansk kost er hot, men gælder det også kuren Vegansk vægttab? Det har Camilla testet i tre uger. Hør. hvordan det gik, og hvad eksperterne mener om kuren.

Af:: Susanne Knutzen Foto: Getty
10. sep. 2019 | Sundhed | Fit living

Vegansk kost er virkelig oppe i tiden. Og det har blandt andet resulteret i bogen Vegansk vægttab, der er skrevet af Kira Eggers, som i dag lever af at være personlig træner og kostvejleder.

På denne kur skal man leve udelukkende af plantekost. Det betyder, at man fx ikke må spise kød, æg, fisk og mejeriprodukter, men det gælder fx også honning i din dressing til salaten om aftenen. Kuren går i al sin enkelthed ud på, at du dagligt skal spise seks måltider bestående af tre hovedmåltider og tre mellemmåltider, og spise omkring 1500 kcal om dagen. Du skal skære ned på sukker og fedt i planteolie. Til gengæld må du gerne bruge sødemiddel, og Kira Eggers anbefaler, at du spiser proteinpulver og husker at have fokus på at få dækket sit de essentielle vitaminer og mineraler. Derudover skal du styrketræne mindst tre gange om ugen. Et specifikt vægttab er ikke garanteret med kuren, men bogen rummer eksempler på personer, der har tabt sig 1 kg om ugen. Kira lover dog, at du kan blive fit, slank og mentalt stærk på 12 uger.

26 årige Camilla har testet Vegansk vægttab i tre uger. Hun var ikke veganer før kuren.

"Jeg kunne godt tænke mig at prøve noget helt andet, men jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle tabe mig mange kilo. Og da jeg fik at vide, at jeg skulle teste en vegansk kur, fik jeg mere lysten til og håbet om, at kuren ville hjælpe mig med at tænke mere over mit kødforbrug, og hvorfor jeg spiser kød."

I podcasten fortæller Camilla om sine oplevelser med kuren. Hvad giver det hende at leve vegansk i tre uger, og hvad mener omgivelserne?

I studiet er også adjunkt Pia Christensen, som til dagligt er forsker i fedmeforskningsgruppen, der er en del af Københavns Universitet, samt antropolog Bodil Just Christensen, der er akademisk medarbejder ved DTU Fødevareinstitut.

Hør, hvordan det gik Camilla, da hun testede Vegansk vægttab, samt hvad eksperterne mener om kuren.

Du finder podcasten i Talk Town

Anbefalet til dig