Kvinde ondt
SPONSORERET indhold

Stroke: Her er de vigtigste tegn på en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen

Lammelser i arme og ben, talebesvær og hængende mundvig. Det er blot nogle af symptomerne på stroke, som er betegnelsen for en blødning eller en blodprop i hjernen. Lær symptomerne at kende her.

Af: Pernille Lewinsky Kofoed Foto: Getty
10. okt. 2019 | Sundhed | ALT.dk

Hvert år rammes ca. 12.000 danskere af stroke eller slagtilfælde, som det også kaldes. Et slagtilfælde er en fællesbetegnelse for en blødning eller en blodprop i hjernen. Undersøgelser viser, at kvinder har lidt mindre risiko for at blive ramt af slagtilfælde end mænd, men fordi kvinder i gennemsnit lever ca. fire år længere end mænd, er der faktisk flest kvinder, som bliver ramt. Det skønnes, at kvinders lavere risiko formentlig hænger sammen med, at de er lidt bedre til at styre uden om risikofaktorerne og bl.a. spiser sundere, dyrker mere motion og passer på vægten.

I dag er stroke den 4. hyppigste dødsårsag herhjemme og den hyppigste årsag til, at voksne får et fysisk eller mentalt handicap. For at øge chancerne for overlevelse uden alvorlige men, er det derfor vigtigt, at du kender symptomerne på stroke, så du kan reagere i tide.

Hvad er forskellen på en blodprop i hjernen og en hjerneblødning?

Stroke skyldes to forskellige typer skader på blodomløbet i hjernen: Blodprop i hjernen og blødning i hjernen.

Ved en blodprop bliver blodgennemstrømningen i en blodåre afbrudt, så blodtilførslen til en del af hjernen standser. Hjernecellerne i det område, der er blevet berørt, dør herefter på grund af mangel på ilt og næring.

Ved en hjerneblødning går der hul på en blodåre. Det får blod til at strømme ud i hjernevævet, hvor det skaber en blodansamling, og hjernecellerne i området med blodansamlingen dør.

Hvorfor bliver man ramt af stroke?

Den hyppigste årsag til stroke er åreforkalkning i de blodårer, der forsyner hjernen med blod. Når blodårer er forsnævrede, kan der dannes blodpropper i årerne, og samtidigt har årerne lettere ved at briste, hvorved der opstår blødning i hjernen.

Genetiske forhold kan også spille en rolle for risikoen for at blive ramt af stroke, og fx øger det din risiko, hvis nogen i din nærmeste familie har været ramt, eller hvis du lider af type 1-diabetes. Endelig spiller livsstilen og en række livsstilssygdomme også en vigtig rolle. Bl.a. er forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk, type 2-diabetes, overvægt samt rygning og alkohol med til at øge risikoen for at blive ramt af et slagtilfælde. 

Lær symptomerne at kende

Symptomerne på de to sygdomme ligner hinanden til forveksling, og selvom de begge kaldes stroke eller slagtilfælde, er der tale om to forskellige lidelser, der kræver hver sin behandling.

Da en hurtig reaktion er afgørende – ikke bare for overlevelseschancerne men også for, hvor alvorlige handicaps man får, er det vigtigt at kende symptomerne. Jo længere tid hjernen er uden ilt, jo større er risikoen nemlig for alvorlige fysiske og psykiske mén i form af bl.a. lammelser og talebesvær.

Hvis du mener, at du står over for et slagtilfælde, så ring med det samme til alarmcentralen. Selv om du kun bemærker et mindre tegn på slagtilfælde som fx at mundvigen hænger, men resten af kroppen fungerer fint, er det stadig vigtigt at ringe til 112. Undersøgelser har nemlig vist, at hvis man bliver behandlet inden for de første timer efter slagtilfældet, så øger det chancerne betydeligt for at redde de dele af hjernen, der ikke direkte er ramt, ligesom det øger chancerne for at overleve uden nævneværdige handicaps med op til 30 procent.