To smilende personer sidder tæt sammen udendørs med drinks foran sig
Anders og Mie i Bachelorette

Sekunder fra at blive opdaget i kys: Troede det var et safe space

Mie regnede ikke med, at produktionen ville give grønt lys til at lade Adam gå ned og afbryde daten med Anders, men hun tog fejl. 

logo herognu HER&NU HN

Mie og Anders blev nærmest taget på sengekanten, da Adam kom ned for at afbryde deres date i dagens afsnit af "Bachelorette". 

Kort forinden havde de delt et kys, og ifølge Mie var det sekunder, inden Adam kom gående ned mod dem. 

– Jeg ved jo ikke, at Adam har fået go fra produktionen til at gå derned, så vi sidder der jo bare, og vi når så lige op ad stien, hvor vi kan se, han kommer gående. Og jeg ved faktisk ikke, hvor meget man kan se derfra, hvor mændene kommer gående ned for at afbryde os, for jeg sidder altid på bænken. Men jeg er glad for, han ikke så det, siger Mie.

 Artiklen fortsætter under videoen.  

Ifølge Mie er det vigtigt for hende at holde hver relation med mændene adskilt. 

– Når jeg er sammen med Adam, er jeg i det rum, og når jeg er sammen med Anders, er jeg i det rum og så videre. Det ville have været svært for mig, hvis det rum, jeg har med Anders, blev set af Adam, som jeg tror ville skabe en konflikt, for det ville ikke være rart for ham at se mig med en anden. Det var en meget uheldig situation, og jeg er glad for, han ikke så det, for det ville mudre det hele lidt til. 

Mie er uforstående over, at produktionen lod Adam gå derned, når hun havde den intime stund med Anders. 

– Det er godt tv, kan man sige, hvis han havde set det. Jeg tænkte bare, at de da ikke ville sende nogen ned, når jeg sad og kyssede med en anden, siger Mie, der havde taget det med oprejst pande, hvis det alligevel var sket. 

Håbede at blive opdaget

Mens Mie kunne ånde lettet op, da Adam ikke så kysset, så havde Anders ikke noget imod, hvis Adam havde set det. 

– Man kan lige nå at høre, at jeg siger "hold da kæft, det var tæt på". Det havde været godt tv, hvis de prøvede at få ham til at opdage det. Det havde også været mere træls for Mie, end det havde været for mig, siger Anders og tilføjer: 

– Havde det været omvendt, havde jeg heller ikke synes, det var nice, men det kunne sgu havde været sjovt, hvis han lige kom 20 sekunder før. Jeg ville i hvert fald gerne have set, hvordan reaktionen havde været. Men omvendt havde det ikke været fedt at svinge rundt om hjørnet og se en sidde og kysse med en, man selv synes er sød. Så det var nok meget fint.