Jesper Ole Feit Andersen og Neel Rønholt står i skoven.
Jesper Ole Feit Andersen og Neel Rønholt står i skoven.

Neel Rønholt og Jesper Ole Feit Andersen med i nyt underholdningsprogram

DR lancerer nyt underholdningsprogram, hvor tre makkerpar bliver sendt ud på roadtrip gennem Danmark – uden en plan.

logo herognu HER&NU HN

Et helt nyt underholdningsprogram sender tre hold af kendte danskere ud på en roadtrip rundt i Danmark.

I DR’s nye program "Optur" skal deltagerne løse skæve og overraskende opgaver med hjælp fra de mennesker, de møder på deres vej. Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under videoen:

Holdene skal blandt andet klæde en nordjyde på, improvisere over H.C. Andersen-eventyr, hylde lokale helte og lave teambuilding i en virksomhed. De bliver vikarer for skoleklasser, kaprer færger i det sydfynske øhav og spiller banko med præster, surfere og ulve. Det er Danmark, når det er mest uforudsigeligt – og mest hjerteligt.

I de i alt seks afsnit skal holdene dyster mod hinanden i både kreativitet, samarbejde og mod. Undervejs bliver de udfordret på deres evne til at være spontane og modige nok til at spørge fremmede om at være med på den værste.

— I en verden, der kan virke uforudsigelig og kaotisk, er humor og smil den korteste vej mellem mennesker. Vi har brug for at grine, glædes og for tillid i fællesskabet. Det er præcis det, 'Optur' handler om og som lykkes så fint for vores seks sjove deltagere takket være de skønne danskere, de møder undervejs, siger Eva Kvist, som er redaktionschef for Livsstil og Fakta i DR.

De tre hold består af komiker Christian Fuhlendorff og komiker og skuespiller Anne Sofie Skovlund Nielsen. Skuespiller Neel Rønholt og skuespiller Jesper Ole Feit Andersen. Og de to komikere, Victor Lander og Mikkel Klint Thorius.

— Det mest fantastiske ved "Optur" er, at vi kommer rundt i hele landet og møder så mange forskellige mennesker. Jeg elsker den tillid og åbenhed, der opstår, når man tør kaste sig ud i noget sammen, og folk faktisk er med på legen, fortæller Jesper Ole Feit Andersen

Se det første afsnit af  "Optur" fredag den 31. oktober på DRTV og på DR1. De efterfølgende fem programmer sendes de følgende fredage på samme tid og sted.