To personer taler i en stue med cirkulært indsat billede af dem gående udenfor
Rasmus og Sandra på speeddate i "Landmand søger kærlighed".

Sandra tilbage i "Landmand søger kærlighed": Derfor er hun med igen

For Sandra Demsgård er "Landmand søger kærlighed"-formatet langt fra fremmed, da hun også medvirkede i sidste sæson. 

logo herognu HER&NU HN

I nyeste afsnit af "Landmand søger kærlighed" dukker et velkendt ansigt op blandt bejlerne, som Rasmus Kjærgaard har valgt at invitere på speeddate. 

Det er Sandra Demsgård, som har valgt at sende et brev til den 44-årige landmand, som bor på Langeland og arbejder som skytte.

Artiklen fortsætter under videoen...

Hun medvirkede også i datingprogrammet i sidste sæson, hvor hun datede Kasper Flyger Hansen. 

Til HER&NU sætter Sandra ord på beslutningen om at prøve lykken i programmet endnu engang. 

– Jeg synes, den måde, man dater på i ”Landmand søger kærlighed”, kan noget helt særligt. Hvor ofte bliver du lige spejlet i din dating? Det var der noget lærerigt i, som jeg nød i sidste sæson. Og så har jeg haft meget modstand på Tinder-dating. Jeg synes, at det er blevet useriøst og meget få, gode match, siger Sandra. 

Ifølge Sandra var det TV 2, som gav hende et praj om, at der muligvis var et godt match til hende i denne sæson.

– Da produktionen hviskede mig i øret, at der kom en sød landmand i denne sæson fra Langeland, så blev jeg lidt nysgerrig. Jeg gjorde mig mange tanker om at tilmelde mig, fordi jeg virkelig ikke bryder mig om at være et ansigt, som folk genkender, siger Sandra og tilføjer:

– Samtidig var jeg også nervøs for, at jeg ville fortryde, hvis jeg ikke gjorde det, så jeg endte med at sende brev og video og lade det være op til Rasmus.

Ingen kontakt i dag 

I sæson 12 blev 39-årige Sandra inviteret på romantisk weekend af den 43-årige landmand fra Møn. Derefter datede de i et par måneder, inden de valgte at stoppe relationen

– Jeg tror, det gik alt, alt for stærkt for mit vedkommende, og det var også et pres for mig at lave tv, så det var lidt mærkeligt det hele. Vi prøvede at få det til at fungere, men den var der desværre ikke, og det er jeg meget ked af. Men man kan ikke tvinge følelser frem, fortalte Kasper dengang til HER&NU.

Dengang fornemmede Sandra også, at Kasper trak sig mere og mere.  

– Han gik tilbage til sit travle liv og prioriterede det mindre og mindre, og det er ikke den vej, jeg vil. På den måde var jeg også ret afklaret i, at hvis han ikke havde mere at give, så skulle det ikke være, sagde Sandra, som også var afklaret med beslutningen. 

De to har da heller ikke kontakt i dag, fortæller Sandra.

– Det har vi ikke rigtig haft, siden vi endte vores relation. Men vi har det fint med hinanden og taler sammen, hvis vi mødes.

Det er ikke atypisk, at "Landmand søger kærlighed"-bejlere, som ikke fandt kærligheden i programmet, forsøger sig igen i selvsamme program. 

Artiklen fortsætter under billedet...

Alexanndra med i 'Landmand søger kærlighed'
Alexanndra Christensen og Winnie Topp med i "Landmand søger kærlighed" sæson 13.

I seneste sæson var Winnie Topp og Alexanndra Christensen også tilbage på kærlighedsjagt i TV 2-hittet. 

Om det lykkes Sandra at finde kærligheden i denne omgang, kan du se i "Landmand søger kærlighed" tirsdag klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 PLAY.