Tina åbner ”Toppen
af Poppen” med en
ny udgave af Pils
”Ildebrand”.
Tina åbner ”Toppen af Poppen” med en ny udgave af Pils ”Ildebrand”.

Tina Dickow har takket nej til "Toppen af Poppen" i årevis: Nu skal det være

Tina Dickow åbner op om sin oplevelse i "Toppen af Poppen", og hvorfor tiden nu var rigtig for hendes deltagelse.

logo herognu HER&NU HN

Hun skulle tage et meget langt tilløb, men nu hvor Tina Dickow endelig er med i ”Toppen af Poppen”, er det en oplevelse, som har fået en stor plads i hendes hjerte.

Artiklen fortsætter under billedet:

Årets deltagere er fra venstre Burhan G, 43,
Lis Sørensen, 70, Pil Kalinka Nygaard Jeppesen, 35, Nikolaj Manuel Vonsild, 45, Tina
Dickow, 48, og Guldimund med det borgerlige navn Asger Nordtorp Pedersen, 35.
Årets deltagere er fra venstre Burhan G, 43, Lis Sørensen, 70, Pil Kalinka Nygaard Jeppesen, 35, Nikolaj Manuel Vonsild, 45, Tina Dickow, 48, og Guldimund med det borgerlige navn Asger Nordtorp Pedersen, 35.

Musikeren er stadig forbløffet over, hvor hurtigt hun og de andre deltagere åbnede sig for hinanden efter ankomsten til Annebjerggård i Odsherred. 

– Den måde vi møder hinanden her, er jo fuldstændig ulig, hvordan man ellers mødes. Altså, hvor intenst vi er sammen. Det er en gave at få lov til at opleve det med andre mennesker. Det blev hurtigt dybt, varmt og meget venligt allerede inden for de første 48 timer. Jeg fatter ikke, hvor dybe ting vi egentlig sad og snakkede om, fortæller Tina og fortsætter: 

– Det var som om, vi havde kendt hinanden længe. Måske fordi vi havde været igennem hinandens sange, inden vi mødtes. Jeg havde lyttet til dem – også med det for øje, om jeg kunne finde mig selv i dem. Så udgangspunktet for at mødes var virkelig specielt og meget smukt.

Artiklen fortsætter under billedet:

Ligesom Burhan G, vender Lis Sørensen også tilbage. Hun har turneret flittigt de sidste par måneder og
nyder at holde lidt fri i april, inden
det går løs med koncerter igen.
Ligesom Burhan G, vender Lis Sørensen også tilbage. Hun har turneret flittigt de sidste par måneder og nyder at holde lidt fri i april, inden det går løs med koncerter igen.

Artiklen fortsætter under videoen:

Der er mange årsager til, at hun ikke har sagt ja til invitationen fra TV 2 før denne gang. Men nu var tiden til gengæld også helt rigtig. 

– Jeg skulle under alle omstændigheder fejre lidt jubilæum. Det er 25 år siden, at mit første album kom ud. Det markerer jeg også med en stor koncert i København. Og så tænkte jeg, det kunne også være sjovt med ”Toppen af Poppen”, hvor man går gennem hele sangkataloget. Og så også fordi, at det først er nu, jeg føler, at børnene er ved at være store nok til, at det er nemt. Der har altid været så meget. Nu passede det. Det var meningen, det skulle ske nu, fortæller Tina, der bor på Island med sin mand, den islandske musiker Helgi Jónsson, 46, og deres børn Emil, 13, Jósefína, 12, og Theodór, ni. 

Gennem hele sin karriere har Tina Dickow værnet om sit privatliv, og hun er heller ikke meget for at tale om andet end musikken. Men sådan er det endt – både i ”Toppen af Poppen” og på pressemødet forud for premieren – og det er hun alligevel okay med. 

– Det er jo noget, jeg bevidst har forsøgt at holde mig ude af. Jeg har slet ikke behov for sådan at få opmærksomhed på den måde. Og det er jo måske også en af grundene til, at jeg har sagt nej til at medvirke i ”Toppen af Poppen”. Jeg er meget privat og genert – ganske enkelt. Det kan man godt være, selv om man virker fuldstændig afslappet og cool med at være foran et kamera. Eller midtpunkt for den sags skyld. Tanken om det har altid været svær for mig. Nu tænkte jeg, nu gør jeg det. Når de andre kan, så kan jeg også, slutter hun med et forsigtigt smil.

Bandet hedder
Pop Kollektivet
og fra venstre til
højre i billedet er
de: Emilie Espichicoque, 33, vokal og
percussion, Caroline Franceska, 41,
vokal og percussion, Jonas Krag,
54, guitar, Poul Reimann, 49, kapelmester, keyboard,
vokal, Sarah Ziebe,
30, trommer, og
Christian Douglas,
54, bas
Bandet hedder Pop Kollektivet og fra venstre til højre i billedet er de: Emilie Espichicoque, 33, vokal og percussion, Caroline Franceska, 41, vokal og percussion, Jonas Krag, 54, guitar, Poul Reimann, 49, kapelmester, keyboard, vokal, Sarah Ziebe, 30, trommer, og Christian Douglas, 54, bas

"Toppen af Poppen" har premiere på TV 2 i aften klokken 20.00.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad, hvor du kan læse meget mere. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

På forsiden af HER&NU-ugebladet ses Lisbet Dahl, der fylder 80 år, prinsesse Isabella og kronprins Christian, Johnny Reimar, Linse Kessler og Janni Ree.
HER&NU-forside uge 15.