Du har investeret i makeuppensler af god kvalitet, men har aldrig vasket dem? Penslerne er små bakteriebomber fyldt med makeup- og cremerester, der kan give urenheder.
Løsning: Vask dine pensler skånsomt en gang om ugen med en mild sæbe, og lad dem altid tørre fladt på et håndklæde, så limen, der holder hårene fast i skaftet, ikke løsner sig.
Duftfri og mild sæbe. Unscented Baby Mild Pure Castile Soap, Dr. Bronner hos Sooluxury. dk, 89 kr.
Du vasker hår hver dag for at undgå fedtede lokker? Hyppig hårvask kan være med til at øge den naturlige produktion af fedt i hovedbunden og slide på hår og hårfarve.
Løsning: Brug en tørshampoo, der suger overskydende fedt fra hovedbunden, mellem hårvaskene, og forlæng både hårets og farvens levetid.
Ryst en lille mængde pudder i hårrødderne og massér ind i håret. Tørshampoo Pret-A-Powder, Bumble & Bumble, 268 kr.
Sleeping beauty...
Du bruger mange penge på ansigtspleje, men glemmer at rense din hud om aftenen? Det er om natten, når vi hviler, at cellefornyelsen er på sit højeste, og huden bedst optager næringsstofferne fra dine cremer.
Løsning: Rens huden hver dag (gerne allerede når du kommer hjem fra job) med et effektivt, men skånsomt produkt, der passer til din hudtype.
Økologisk og mild renseskum til alle hudtyper. Acai Cleansing Foam, Rudolph Care, 245 kr.
Du smører dig ind i fugtighedscreme hver eneste dag, men huden bliver ved med at være tør? Måske bader du i brændende varmt vand? Varmt vand udtørrer huden, og den tørre og ”lukkede” hud har svært ved at optage dine cremer.
Løsning: Bad altid i tempereret vand – aldrig brændende, og dup kun huden tør, så den er fugtig og ”åben” for dine plejeprodukter.
Massér en lille mængde kropsolie ind i fugtig hud hver dag. Aromatic Body Oil, Trilogy, 179 kr.
For gamle produkter
Du vil gerne bruge dine produkter op, men glemmer, at også cremer har en vis holdbarhed? Gemmer du dine produkter for længe, risikerer du, at de bliver fordærvede eller forringede.
Løsning: Tjek det lille krukkesymbol på bagsiden af produktet, der indikerer holdbarheden efter åbning, og invester i den rigtige størrelse, så du kan nå at bruge det op.
Rig og fugtgivende klassiker til kroppen i 125 ml emballage. Creme De Corps, Kiehl’s, 135 kr.
Varm føntørring
Du bruger lang tid på at føntørre dit hår, men frisuren har en tendens til at falde hurtigt sammen? Præcis det, der sker med huden, sker også med håret: Varm luft fra føntørreren ”åbner” håret, mens kold luft ”lukker” håret.
Løsning: ”Fastlås” din frisure, og få den til at holde længere ved altid at afslutte føntørringen med kold luft.
Professionel føntørrer med kold luft knap og kraftfuld AC motor. Føntørrer, gdh, 1.249 kr.
Velmanicurerede negle, men…
Du bruger altid neglelak, men glemmer en underlak? En underlak beskytter ikke bare neglene mod at udtørre og flosse, den beskytter også mod misfarvning fra dine neglelakker.
Løsning: Brug 30 sekunder ekstra på din manicure, og læg underlak hver gang.
Kombineret under- og overlak, der styrker neglene. All in One, Essie, 115 kr.
Shampoo uden balsam
Du prioriterer en god shampoo, men bruger ikke balsam? Hårvask efterlader dit hår ”åbent” og sårbart, hvis du ikke bruger en balsam til at beskytte og pleje hårets yderside og lukke hårstrået.
Løsning: Træk overskydende vand ud af håret, og påfør balsam i længderne, hver gang du vasker hår.
Let balsam der beskytter mod spaltede spidser. Aloe and Dittany Conditioner, Korres, 95 kr.
Anti-age, men ingen solfaktor?
Du investerer i målrettede, dyre anti-age-produkter, men glemmer solcremen? Solen er synder nr. 1, når det kommer til ældningen af huden, og dit dyre anti-age-produkt beskytter ikke mod (nye) rynker og pigmentpletter.
Løsning: Brug en let solcreme over din anti-age-creme hver dag – også om vinteren – for beskyttelse mod UVA - og UVB-strålerne.
Oliefri og beskyttende solcreme, der fungerer godt som underlag for makeup. Super City Block SPF 40, Clinique, 225 kr.
Tørre lokker
Du plejer dit hår med en ugentlig hårkur, men glemmer at beskytte håret mod varmen fra dine stylingredskaber? Varmestyling slider på håret og gør det skrøbeligt og tørt.
Løsning: Brug altid et varmebeskyttende stylingprodukt i det håndklædetørre hår før styling.
Varmebeskyttende stylingcreme, der gør håret silkeblødt. Styling Cream, Sachajuan, 165 kr.
10 skønhedsfejl, du begår uden at vide det
Du husker troligt hårkuren, fugtighedscremen og neglelakken, men resultatet skuffer? Få hjælp til at få det optimale ud af dine skønhedsrutiner..
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.