✚ Jonathanolivia
Jeg har ingen anelse om, hvordan jeg fandt frem til denne profil, men den tilhører en butik i Canada, som mildest talt er begejstret for nordiske mærker og afslappet stil. De gør meget ud af at tage billeder af outfits og lave små opsætninger. Det er lige mig og hamrende inspirerende, hvis du er til Acne, Wood Wood og den slags.
✚ Hellevp
Først anede jeg ikke, jeg faktisk kendte kvinden bag denne profil. Helt syret, men navnet sagde mig ikke umiddelbart noget. Det var først, da jeg læste nogle af kommentarerne og beskrivelsen, at det gik op for mig, at det er vores creative director på bladet. Helle har umiskendelig god stil, en forkærlighed for Isabel Marant og poster dejligt mange inspirationsbilleder, der er så gode for øjnene og stilen.
✚ _linedahyernst
Det er lidt sært at anbefale en profil på en person, man slet ikke kender, men jeg faldt for ca. et år siden over Lines profil, og jeg er helt pjattet med hendes fotografiske sans og billedredigering. Hun tager især boligbilleder og giver mig lyst til at bo i en lejlighed med bjælker og kongeligt porcelæn. Det er som at læse et lækkert boligblad.
LÆS OGSÅ: Ny sjov app: Sådan bruger du Snapchat