Se de kendtes vilde yndlingshoteller

5 drømmehoteller: Her bor stjernerne på deres ferie

Når mode- og musikikonerne lægger vejen forbi Europa indlogerer de sig i vild luksus – se deres foretrukne hoteller her.

Hvor skal din næste ferie eller weekendtur gå til? Vi samlet en vanvittig liste over fem luksuriøse hoteller, hvor internationale kvinder har overnattet på ferier og forretningsrejser i Europa.

Skulle det være lidt afslapning på et spansk palads, gastronomi og kunst på et fransk landhotel eller storbyvisit til den kulturelle metropol London? I så fald kan du få tips af verdens mode- og musikelite. De har nemlig allerede været på visit og inspiceret. Tag et kig på fem hoteller i overdrevet luksus og se, hvor klodens powerkvinder lader sig indlogere.

LÆS OGSÅ: Få insiderens tip til VesterbroHelena Christensens eksklusive kunstnerbolig

Hotel: La Colombe d'Or , Saint-Paul-de-Vence, Frankrig

I det skønne Provence i Frankrig ligger en gourmetrestaurant med tilhørende hotel. Her har gudesmukke Helena Christensen opholdt sig i sporene af nogle af verdens største kunstnere. Hotellet og omgivelserne er helt unikke og dekorerede med kunstværker fra tidligere besøgende, bl.a. Picasso og Matisse, som har leveret nogle af deres smukke værker i betaling for forplejning. Hotellet og restauranten har således opbygget en unik kunstsamling, som gæsterne kan opleve.

Når talentfulde fotograf holder ferie i Provence, indlogerer hun sig derfor gerne her og nyder gourmetmåltider til morgen, frokost og aften. Hotellet består kun af tre suiter, og man skal derfor være tidligt ude for at sikre sig en overnatning.

Foto: La Colombe d'Or

LÆS OGSÅ: Noget er nyt ved listen over de mest magtfulde stjernerKate Moss' rolige oase på festøen

Hotel: Cas Gasi, Ibiza, Spanien

Udover at være centrum for den elektroniske klubscene tilbyder Ibiza den smukkeste natur og de hyggeligste små hoteller. På midten af øen ligger det intime boutique hotel Cas Gasi, som Kate Moss har kastet sin kærlighed over. Når den 40-årige supermodel og designer holder ferie på den spanske ø foregår det som oftest med indlogering i en af hotellets to lækre suiter. Hver suite på 80 kvadratmeter er dekoreret med i harmoniske farver, har åben pejs og spabad og ikke mindst egen balkon med udsigt til den fine have. Hotellets restaurant kreerer menuer af økologiske råvarer fra deres egen baghave og nærområdet. Ikke det værste sted at tilbringe feriedagene.

Foto: Cas Gasi

Lady Gagas britiske luksus

Hotel The Langham Hotel, London, England

Den amerikanske sangerinde Lady Gaga er med 23 millioner solgte album og 64 solgte singler en af de mest succesfulde kunstnere i nyere tid. Når stjernen er i London indlogerer hun sig oftest i The Langham Hotels Infinity Suite. Den elegante suite indeholder to soveværelser og et bad, man kun kan drømme om! Lady Gaga vækker opsigt ikke kun for sin musik, men også på grund af sin utraditionelle og originale fremtoning. Under et af hendes ophold på The Langham Hotel i London viste sangerinden sig i en gennemsigtig pink BH, sorte løstsiddende latex smækbukser og en frisure med søstjerner og skaller.

Foto: The Langham LondonPenélope Cruz' franske kendismagnet

Hotel: Le Byblos, Saint Tropez, Frankrig

Saint Tropez er bl.a. kendt som ferieparadiset for de rige og berømte, men byen rummer også autentiske franske hoteller og restauranter med ægte fransk provinsbystemning. I centrum af den sydfranske perle ligger det hyggelige hotel Le Byblos, som er populært blandt kendisser. Her har den skønne Penelope Cruz boet. Hotellet består af suiter og værelser, som alle er unikt indrettede i middelhavsstil og stedet bliver især rost for sit venlige og servicemindede personale. Den skønne skuespiller er blot en af flere kendisser, som har tilbragt sin sommer på dette hotel. Af andre stjerner, som har overnattet i de bløde senge kan nævnes Uma Thurman, Naomi Campbell og Elton John.

Foto: Le Byblos

Michelle Obama og datterens favorit

Hotel: Villa Padierna Palace Hotel, Marbella, Spanien

Trods en travl politisk karriere og de forpligtelser der følger med, når man er USA's first lady, har Michelle Obama taget sig tid til at holde ferie med sin datter Natasha. Ferien blev holdt i Villa Padierna Palace Hotel i Spanien. Det luksuriøse femstjernede hotel i Marbella er bygget som et palads fra det 18. århundrede og har en betagende udsigt over Middelhavet. Resortet består af 130 luksuriøse værelser og suiter, som er indrettet i en elegant stil, med store bløde senge og fine antikke møbler og malerier. Hotellets spa omfatter swimmingpool, fitness-center, saunaer, dampbade og tyrkisk bad. Der er desuden tilknyttet 4 restauranter til hotellet, som har udendørs terrasse med fantastisk udsigt.

Foto: Villa Padierna Palace Hotel

Om trivago:

www.trivago.dk giver rejsende en unik mulighed for at finde det perfekte hotel til den bedste pris. Hver måned hjælper trivago 45 millioner brugere med at sammenligne priser fra mere end 150 hotelbookingsider. I gennemsnit sparer rejsende 35 % per booking ved at benytte trivago, og mere end 700.000 hoteller og 120 millioner hotelanmeldelser fra hele verden er inkluderet i søgningerne på trivago, som dermed giver brugerne de bedste vilkår i deres rejseforberedelse. trivago GmbH blev grundlagt i 2005 og har hovedkvarter i Düsseldorf, Tyskland