Anders Breinholt trækker sig fra show med Sofie Linde: ”Det var bestemt ikke planen”
Anders Breinholt har valgt at trække sig fra showet 'Linde & Breinholt – En slags forestilling' med Sofie Linde på grund af overanstrengelse. Han havde ellers glædet sig til at blotte sig for publikum, fortæller han i denne uges ALT for damerne, hvor han og Sofie Linde pryder forsiden.
Livet er uforudsigeligt – og det er interviewet med Anders Breinholt og Sofie Linde, som er på forsiden af denne uges ALT for damerne, et godt eksempel på.
I sidste øjeblik har Anders Breinholt på grund af overanstrengelser måttet trække sig fra showet ’Linde & Breinholt – En slags forestilling’, som skulle have haft premiere 9. januar 2020, og i stedet er skuespiller og entertainer Rasmus Bjerg trådt til.
Anders Breinholt skriver søndag på sin Instagram, at han er utrolig ked af at måtte trække sig, men han bliver nødt til at passe på sig selv:
– Jeg har desværre været nødt til at række mit engagement i showet med Sofie. Det var bestemt ikke planen. Rasmus Bjerg er en kæmpe kammerat, der sammen med Sofie vil lave et endnu bedre showet, skriver han blandt andet.
Med opslaget følger et foto af den sygemeldte entertainer, der med næsten lukkede øjne ligger i en sofa og klapper en kat. Han forklarer samtidig, hvad han nu skal lave.
– Hvad jeg skal? Jeg skal, som på billedet, slappe af og nyde julen og nytåret med min dejlige familie. Det glæder jeg mig absurd meget til. Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig og dine nærmeste.... Vi ses i fjernsynet lige om lidt, lyder det fra Natholdet-værten, som henviser til, at han efter planen vender retur på skærmen, når TV 2-programmet er tilbage igen den 27. januar 2020.
"Selvfølgelig lidt ubelejligt"
Sofie Linde er også glad for, at Rasmus Bjerg kan træde til med så kort varsel og skriver på Instagram, at ”alt taget i kærlig betragtning er jeg lykkelig for, at verdens bedste Rasmus Bjerg væltede ind ad døren og reddede min jul – og min forestilling.”
Showet ændrer også navn til 'Linde på Bjerget - Et tomandsshow', og første forestilling er udskudt til 16. januar, for at Rasmus Bjerg kan nå at øve sig på showet inden premieren.
Anders Breinholt havde ellers glædet sig til showet med Sofie Linde og fortæller i denne uges ALT for damerne, at han så frem til at blotte sig på scenen – uden mulighed for efterredigering og fraklip.
Annonse
– Hvis man var porøst anlagt, skulle man nok ikke kaste sig ud i det. Men vi vil gerne prøve noget nyt. Sætte os selv derud, hvor vi ikke har det trygge net og al den opbakning fra et helt hold af dygtige mennesker, som vi er vant til, og hvor man ikke bare kan klippe videre til noget andet. Og så handler det selvfølgelig også om at lave noget, der er skægt. For vi er jo begge to nogle underholdningsgøglere. Vi kan godt lide at gøre folk glade. Ellers lavede vi ikke det, vi laver, lyder det fra den kendte Natholdet-vært i denne uges blad.
På ALT for damerne ser de med ærgrelse på Anders Breinholts beslutning om at trække sig, nu hvor han og Sofie Linde pryder ugens forside, men de har selvfølgelig stor forståelse for hans beslutning, siger redaktionschef på ALT for damerne Rikke Dal Støttrup til ALT.dk.
– Set fra vores synspunkt er det selvfølgelig lidt ubelejligt, når vi for en sjældent gangs skyld har en mand på forsiden, at han så må trække sig. Det er vi naturligvis kede af, men vi ønsker Anders Breinholt alt det bedste og har respekt for, at han vælger at lytte til sin krops signaler. Når det er sagt, så handler artiklen ikke kun om selve showet, men interviewet tager som altid udgangspunkt i noget større og mere personligt. Showet var bare anledningen, og i virkeligheden handler artiklen mere om de tos venskab, forhold til mad og vægt og det at være forskellige steder i livet. Sofie Linde og Anders Breinholt er stadig venner og har den samme connection – uanset om de optræder sammen i et show eller ej. Det vil ugens læsere blive meget klogere på.
ALT for damerne udkommer fredag 27. december med Anders Breinholt og Sofie Linde på forsiden. Læs hele interviewet med dem, hvor de taler om Michelin-bræklyde og deres nære venskab på trods af den 17-årige aldersforskel.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.