Premiere: 08.09.2011
Instruktør: Glenn Ficarra & John Requa
Manuskript: Dan Fogelman
Fotograf: Andrew Dunn
Musik: Christophe Beck
Spilletid: 118 minutter
Originaltitel: Crazy, Stupid, Love
Copyright: SF Film
Medvirkende:
Steve Carell (Cal)
Ryan Gosling (Jacob)
Julianne Moore (Emily)
Emma Stone (Hannah)
John Carroll Lynch (Bernie)
Marisa Tomei (Kate)
Kevin Bacon (David Lindhagen)
Jonah Bobo (Robbie)
Analeigh Tipton (Jessica)
Josh Groban (Richard)
Liza Lapira (Liz)
Joey King (Molly)
Beth Littleford (Claire)
Cal (Steve Carell) bliver slået ud af kurs, da hans kone Emily (Julianne Moore), smider B-O-M-B-E-N midt i en bestilling på en restaurant: Hun kan ikke liiige finde ud af, hvad hun vil ha’ på menuen, men hun ved pludselig godt, hvad hun ikke mere vil ha' - Cal! Emily har nemlig en affære. Emily vil skilles!
Livet som ufrivillig single starter elendigt for Cal. Han aner ikke, hvad han skal stille op med sig selv og hænger blot ud på en bar, hvor han skræmmer alle (især kvinder) væk med sine klager og sit håbløse look (praktiske kondisko og tøj, der er alt for stort).
En nat forbarmer kvindebedåreren Jacob (Ryan Gosling) sig over Cal. Han beslutter sig for at hjælpe Cal ud af sin nørdede skal ved at forvandle ham til en klon af sig selv: en rigtig scorekarl! Recepten er noget med at bruge masser af penge på designertøj og aldrig at kede kvinder med livets hverdags-trivialiteter. Derudover skal der købes drinks en masse til dem, og så skal de selvfølgelig hives hjem til et knald.
Straks som transformationen er nogenlunde fuldendt bliver Hr. Pigeglad, Jacob, pludselig omvendt til en kærestetype, da han møder én, der først vover at afvise ham flere gange, og senere får ham ned på jorden med sin meget direkte facon og afvæbnende naturlige charme. Cal, der måske inderst inde også har tvivlet lidt på 'Projekt Scorekarl,' skal også lige finde ud af, om han måske ikke skulle prøve at vinde sin eks tilbage.
Men der er flere små sidehistorier om kærlighed! Dog gør de ikke særligt meget andet end at udtvære de fængslende træk ved filmen som helhed. At Cal pludselig opsummerer filmens pointe om kærlighedens komplikationer i en tale på sin søns skole er vel et forsøg på at samle den røde tråd op, hvilket i bedste fald keder, men i værste fald fornærmer ens intelligens.
Et andet minus; der trækkes, nærmest mekanisk, på en i forvejen ganske udmattet Hollywood-skabelon, hvilket skaber en gennemgående forudsigelighed - også i dialogen.
Et par scener, der inkluderer Ryan Gosling i bar overkrop og et revival af af Doris Troys "Just One Look" samt Dirty Dancing-hittet "(I've Had) The Time of My Life," vil dog nok glæde de fleste chick flick fans med en puls. Derudover giver det point, at "Crazy, Stupid, Love" gerne vil mere end at underholde og rent faktisk formår at belønne med et fint lille twist tæt på slutningen.
Antal hjerter ud af seks mulige:
»Anmeldelse: De satans chefer
Nøgleord: Crazy, Stupid, Love, anmeldelse.