Annette Heick: 'Jeg er ansat til at være verdens ondeste mor'
Børn har brug for konsekvens, ro og fordybelse, mener sanger og skuespiller Annette Heick, som synes, det er på tide, at vi som samfund begynder at tage mere hensyn til børnene og mindre til os selv.
Hvad er forældre i dag rigtig dygtige til?
Vi er gode til at bakke op om, hvad end vores børn måtte ønske sig at lave. Da jeg var barn, handlede det om at få en uddannelse.
Det var ikke, fordi mine forældre ikke støttede mig, men de var lidt mere formanende og havde fokus på, at jeg skulle kunne klare mig. Vi taler også mere om vores børn og tolker på dem – 'når du gør sådan, hvad betyder det så?'.
Den indsigt var jo fuldstændig ikke eksisterende, da jeg var barn. Men det er også på godt og ondt, at vi bakker så meget op om vores børn. Nogle børn bliver bakket helt ureflekteret op. 'Du kan, hvad du vil.' Nej du kan ej! Ikke hvis du ikke ejer talentet for det.
Hvad kunne vi blive bedre til?
Konsekvens. Jeg opdrager efter de to k'er: kærlighed og konsekvens. For eksempel er det dårligt for min dreng at sidde og spille computer i længere tid ad gangen. Derfor har vi en regel, der hedder én time om dagen.
Og det skal ikke være til diskussion.
Det med at være konsekvent, det kan jeg, fordi jeg elsker ham! Så må han gerne sige, jeg er dum, men så siger jeg bare, at det er det, jeg er ansat til. Jeg er ansat til at være verdens ondeste mor! Så griner han.
Læs også på Voresbørn.dk: Mor i 4 generationer
Hvad kan vi lære af vores egne forældres generation?
Ikke at være så overbeskyttende! Vi gør det, fordi vi kampelsker vores børn. Men prøv at slappe lidt mere af. Ja, det er farligt at gå over vejen, og ja, vi skal lære vores børn at passe på i trafikken. Men da jeg var barn, var der ikke engang sikkerhedsseler på bagsædet! Jeg kravlede rundt på bagsædet, når vi kørte til Italien om sommeren, og legede med daisydukker.
Så jeg har det sådan, at det er da lidt ufedt, hvis vi sætter os ind i en taxa i udlandet, hvor der er ikke børnesæder, men så må jeg sidde med barnet på skødet, og så går det nok.
Indimellem er situationen bare den, at der ikke er den optimale løsning.
Hvad kan vi mødre lære af vores børns fædre?
Uha, der er meget! Fædre er noget mere afslappede end mødre. Jeg har selv måttet sluge nogle kameler. Min mand er meget fysisk med børnene og kaster rundt med dem. De synes, det er sjovt, og det er sådan en drengeting, hvor jeg tænker 'stop lige en gang!'. Men vi kvinder skal så meget back off! Mødre er så meget fremme i skoene.
For eksempel med hvad tøj børnene skal have på. Jeg kan selv mærke den. Hvorfor skal han have den der gamle trøje på, når nu han lige har fået så meget nyt tøj? Jeg siger det ikke – men jeg tænker det.
Hvad er den største udfordring for børn i dag?
At mange forældre gerne vil have et meget aktivt arbejdsliv. Jeg er selv en af dem. Ud over vores arbejde går vi til noget i fritiden og har aftaler med veninder og venner.
Vores børn skal omstille sig hele tiden, når der er så meget uro omkring dem. Vi er heller
ikke ret dygtige til parforholdet i dag, og det er måske lidt for nemt at blive skilt. Når du bliver skilt i Sverige, er det den med den primære forældremyndighed, der er afsættet for barnets bolig, og den anden part må ikke flytte længere end 30 kilometer væk!
Jeg er på det hold. At tage mere hensyn til barnet og mindre hensyn til os selv.
Læs også på Voresbørn.dk: Hvilken mor vil du være?
Hvad er du sidst blevet ophidset over i den danske familiedebat?
Debatten om anonym eller åben sæddonation. Jeg kan slet ikke begribe, at man indtil oktober i år kun har måtte bruge lukket sæddonation! Hold kæft, vi skaber nogle psykologiske problemer for de generationer, der kommer! Og hvad så, hvis det betyder, at der ikke er nok donorer?
Er det dem, der gerne vil være gravide, vi skal tage hensyn til – eller ER det børnene? Det må sgu da være børnene. Nu kan man selv vælge, om man vil have lukket eller åben donation, men jeg kan ikke forstå, at det overhovedet er lovligt at vælge en lukket!
Hvor ville du sætte ind med en pose millioner, hvis du var statsminister?
Over for alle de forfærdelige sager med børn der mistrives. Skal jeg sætte en debat i gang, så ville jeg begynde at beskæftige mig med retten til at få børn – er det en, vi alle skal have? Det tror jeg nemlig ikke, jeg synes.
Måske skal mennesker, der er dømt for pædofili, ikke have retten til at få børn fremadrettet. Eller hvad med den gamle sag om Anni og Bjarne, som fik lille Jørn (Er du mors lille dreng?, TV2, red.), men slet ikke kunne finde ud af det.
Der gik alt for lang tid, før kommunen valgte at fjerne Jørn, og det fik han men af! Så hjalp man denondelynemig det samme par med at få et barn til! Og der skete fuldstændig det samme. I dag bor begge drenge hos den samme plejefamilie og har begge men. Vi bør kigge mere på de ufødte børns rettigheder end på rettighederne hos de mennesker, der ikke har fået børn endnu.
Læs også på Voresbørn.dk: Test: Hvilken forældretype er du?
Hvad kunne børn godt bruge noget mere af ?
Fordybelse. Der er rigelig fart på i vores børns liv. Gør jeres børn nysgerrige på lidt tungere ting. Det kan være at læse med dem, eller at de selv læser. Det kan også være at gå på museer med dem. Der er så mange gode museer. Nationalmuseet er det mest geniale sted for børn! For det første er det gratis. Og så er der så meget at kigge på. Gamle skeletter, den økse, man huggede hovedet af Struensee med, gammelt tøj og et sørøverskib du kan komme op i. Børn synes, det er det vildeste shit, hvis du bare lige gider åbne den dør for dem!
Hvad er den største udfordring for børnefamilier i dag?
Alle siger 'uh vi er så pressede'. Men det er vi, fordi vi presser os selv. Vi vil det hele. Ingen har bedt os om at bo på en bestemt måde og gå til alt muligt. Der er mange knapper i familielivet, vi kan skrue på.
Hvad er dit bedste råd til nutidens forældre?
Er dit barn pisseirriterende, så husk: Det er ikke hans skyld! Det er så nemt at blive irriteret og skælde ud, men prøv at spørge ind og finde ud af, hvad det handler om.
Vi holder familieråd hver mandag klokken 19.30, hvor vi alle fire sidder om bordet og får en kop te, og så skiftes vi til at tale.
Hvad var godt, hvad var skidt i den uge, der er gået? Er der noget, man går og drømmer om for tiden noget, man gerne vil have eller tænker på? Begge børn taler af hjertens lyst, og så fortæller Jesper og jeg, hvad der sker i den kommende uge.
Jeg kan måske sige 'jeg synes, det var en god uge, men ih hvor ville det være dejligt, hvis I blev bedre til at hænge jeres jakker op på knagen'. Det er meget positivt, alle mand er glade, og mandag er hellig så vidt muligt.
Ida Bjørg Meldgaard, Vores Børn Mini og Junior, december 2012