-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Flåtsæsonen er begyndt: Her er 6 flåtoverførte sygdomme, du skal holde øje med
Flåter findes i stort set hele Danmark og kan sprede sygdomme. Selv om det kan være skræmmende, så er der ikke nogen grund til panik, siger ekspert. Langt de fleste flåtbid er ufarlige.
Når vi taler om flåter i Danmark, så taler vi næsten altid om skovflåten, som er den mest udbredte.
Men både her i Danmark og i vores nabolande kommer der også nye arter til.
Sidste sommer opdagede svenske forskere for eksempel en helt ny flåt i Stockholmsområdet. Den nye flåtart hedder dermacentor marginatus, og den kan være bærer af flere forskellige smitsomme sygdomme, for eksempel Krim-Kongo hæmorragisk febervirus.
Heldigvis var den fundne flåtart ikke smittet med virussen denne gang, men flåternes fremmarch bekymrer eksperterne – og det gælder både eksotiske og indfødte varianter:
"Vi ser en stigning i vores almindelige flåt, skovflåten, både hvad angår antal og spredning," siger forskeren Anna Omazic fra de svenske veterinærmyndigheder.
En anden af de flåtarter, der er blevet flere af i Sverige, er den såkaldte taigaflåt, som er kommet til landet med trækfugle og pattedyr fra Rusland. Den er dog ikke set i Danmark endnu.
"Den findes hovedsagelig langs den svenske østkyst og kan smitte med en mere alvorlig form for TBE (centraleuropæisk hjernebetændelse, red.).
Vi har også eksotiske flåter, for eksempel jagtflåten, som kan komme på besøg, når vejrforholdene er gunstige."
Jagtflåten kaldes undertiden for kæmpeflåt, fordi den er større og hurtigere end almindelig flåt. Den angriber større dyr som køer og heste, men kan også bide mennesker. I sommeren 2024 blev den første person registreret bidt af en jagtflåt i Danmark.
"I lyset af klimaforandringerne er det en flåt, vi holder øje med," siger Anna Omazic.
Med hjem fra rejsen
Det samme gælder husflåten og engflåten. De findes nu i det nordlige Tyskland, som har et klima, der ligner vores. Begge arter er fundet sporadisk i både Sverige og Danmark.
Ofte tager vi dem med hjem fra rejser i Europa, for eksempel når vi har været på rejse med et kæledyr. De kan også følge med smuglervarer fra Europa.
Det, der gør husflåten så ubehagelig, er, at den, i modsætning til mange andre flåtarter, kan overleve indendørs, for eksempel i en hundeseng, hvor den kan lægge et stort antal æg, der klækkes til store mængder nye flåter.
"Det kan hurtigt blive til en enorm spredning af flåter indendørs, hvis man får den med hjem. Og det er faktisk allerede sket i Sverige," fortæller Anna Omazic.
Husflåten kan smitte dyr og mennesker med bakterien babesia, som kan være dødelig for hunde. Raske mennesker bliver dog sjældent alvorligt syge.
I Sverige er det i dag kun fjeldområderne, der er fri for flåter.
"Vi har set en slags skift, hvor flåter nu kan være aktive året rundt. Det kan skyldes klimaforandringernes effekt med mildere vintre og mindre snedække i store dele af landet."
Anna Omazic fortæller også, at flåterne er begyndt at søge ud af skoven:
"De findes i alle miljøer med græs og buske og ikke kun i skoven. Du kan møde dem i din have eller i en park."
Gå ikke i panik
Bor man i et område, hvor man normalt ser rådyr, harer og gnavere, er der stor sandsynlighed for flåter.
"Vi skal være mere opmærksomme på, at de nu også kan findes andre steder end i skove og på marker. Hvis man har været ude, skal man derfor gøre det til en vane at undersøge kroppen for kryb bagefter – og det gælder også for kæledyr."
"Hvis man har en flåt på sig, skal man fjerne den så hurtigt som muligt. Når det gælder borrelia, overfører flåten først bakterien efter 24 timer," siger Anna Omazic.
TBE-virus overføres direkte ved bid, og man kan beskytte sig mod virussen med vaccination. Statens Serum Institut skriver på deres hjemmeside, at man kan overveje at lade sig vaccinere, hvis man er "1 år og derover med arbejde eller langvarigt ophold i lokalområder, hvor sygdommen findes".
Det kan for eksempel være at man ofte færdes uden for stier i et kendt risikoområde.
Selvom der bliver flere flåter, skal man ikke gå i panik og holde sig væk fra naturen. Ikke alle flåter bærer smitte, og selvom de bærer borreliabakterien eller TBE-virussen, er det ikke alle mennesker, der smittes og bliver alvorligt syge.
"Cirka 15 til 20 procent af alle flåter bærer borrelia, og når det gælder TBE, er tallet én procent," siger Anna Omazic.