Jeanette Lagoni og Michael Ewald Hansen.
Jeanette Lagoni og Michael Ewald Hansen.

Efter skilsmissen: Nu tager Jeanette bladet fra munden

Rygterne har floreret efter skilsmissen, og nu er det blevet tid til at stå op for sig selv, fastslår Jeanette.

logo herognu HER&NU HN

Det kom som et chok for mange, da et af de få par fra "Gift ved første blik", som rent faktisk fandt kærligheden i programmet, for nylig annoncerede deres skilsmisse

LÆS OGSÅ: Tv-par skilt: Her skal Michael Ewald Hansen bo

Jeanette og Michael havde netop været på en længere rejse, og alt virkede som fryd og gammen for parret. Men da de smed skilsmisse-bomben slog de fast, at de var enige om beslutningen og forblev venner.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Den historie købte følgerne dog tilsyneladende ikke, og nu tager Jeanette bladet fra munden i et opslag på Instagram.

- Siden vi offentliggjorde skilsmissen, har der floreret mange historier fra private mennesker – der ikke kender os. Nogle af dem gør ondt. Blandt andet at jeg aldrig har elsket ham, at jeg har smidt ham ud, tvunget ham til at sælge sin lejlighed, brugt alt, hvad han ejer, i mit hus. Dette er blot lidt af de tarvelige sætninger, der har ramt internettet.Det er ikke sandt, og jeg kan ikke længere være tavs, når det får mig til at fremstå som noget, jeg ikke er, fastslår Jeanette og tilføjer:

LÆS OGSÅ:  Sebastian og Asta afslører bryllup: Går en helt anden vej

-  Jeg har gjort mit bedste i de to år, og det har været ærligt. Der er ikke nogen, der er offer i vores forhold – det er en fælles, voksen beslutning. Vi står i dag med respekt for hinanden, et godt venskab og en kuffert fyldt med sjove minder, jeg aldrig ville være foruden. Jeg deler ikke dette for at skabe dårlig stemning – men fordi jeg skylder mig selv at sige fra, når der bliver spredt så mange usandheder.

Og Jeanette får fuld opbakning fra sin nykårne eksmand i kommentarfeltet med en kærlig besked.

-  Folk drager alle mulige underlige konklusioner om os på baggrund af minimalt indblik i vores historie. Intet af det er sandt, og vores fælles beslutning er taget i fred og fordragelighed, og vi skilles som venner. Vi har elsket hinanden, kæmpet for forholdet og kan kigge tilbage på fantastisk mange gode minder, som jeg ikke vil være foruden! Håber folk passer sit eget og holder deres mund, hvis de ikke har noget pænt at sige, skriver han efterfulgt af et hjerte.

LÆS OGSÅ:  "Gift ved første blik"-par afslører stor plan

Jeanette og Michael blev gift for rullende kameraer i "Gift ved første blik" i 2023, hvor de var det eneste par fra sæsonen, der valgte at forblive gift.

Læs hele Jeanettes opdatering herunder: