Det generer min kæreste, at jeg snorker, men det er svært at tale om, hvad løsningen skal være, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Min kæreste og jeg har et problem, som vi ikke rigtig kan finde ud af at få løst. Sagen er, at jeg snorker, hvilket har generet min kæreste længe, fordi hun har svært ved at få sovet og bliver vækket af min snorken i løbet af natten.
Vi har talt frem og tilbage om problemet, men vi kan ikke rigtig blive enige om, hvem af os, der skal gå til et andet værelse, når jeg snorker. Min kæreste mener, at da jeg har problemet, er det mig, der skal lægge mig i værelset ved siden af. Jeg ser det som et fælles problem, som vi derfor har et fælles ansvar for at få løst. Hun foreslår nu en 7/3-ordning i hendes favør, mens jeg foreslår, at vi skiftes til at rykke ind ved siden af, når jeg snorker. Kan du hjælpe med en løsning, for det er svært at tale om?
Vibeke Dorph råder til hvert sit soveværelse
Det problem, du her beskriver, er et, som rigtig mange mennesker døjer med, uden at de får gjort noget seriøst ved det. Måske fordi det let bliver opfattet som en afvisning, når den ene part i et forhold er så generet af snorken, at vedkommende ytrer ønske om at sove for sig selv. Her skal du huske på, at det ikke handler om, at din kæreste afviser dig, men om at hun bliver forstyrret i sin søvn, hvilket på den lange bane er dybt ubehageligt og også usundt for jer begge to. For jeg forestiller mig, at hun vel også vækker dig op til flere gange i løbet af natten og gør dig opmærksom på, at du snorker?
Nu går jeg ud fra, at du er blevet tjekket for, at du ikke lider af søvnapnø eller en anden lidelse. Er du ikke det, så få det gjort. For dels er det ikke ufarligt at lide af den slags, dels kan der gøres noget ved problemet. Er du tjekket, så vil jeg foreslå jer, at I indretter jer, som et par af mine venner har gjort det. Her snorker de begge to, og igennem flere år tilbragte de således nætterne med at vække hinanden, hvilket jo viste sig uholdbart. De fik talt om problemet og endte med at indrette hver deres soveværelse. Det kan lyde meget uromantisk, men det gik faktisk stik modsat. For de fandt hurtigt ud af, at de holdt rigtig meget af at ligge og putte sammen, før de gik hver til sit, nogle gange faldt de også i søvn sammen, men så kunne de gå hver til sit, når de fik brug for det. Hverdagen blev også lettere, fordi de begge fik overskuddet igen. Så prøv dog den løsning. For der er da ingen grund til, at jeres forhold skal ende i en krise blot fordi, I ikke kan holde ud at ligge og sove op og ned ad hinanden hver nat.
Om Vibekes Brevkasse - nu på podcast
I podcasten Vibekes Brevkasse kan du blive klogere på alt fra parforholdsproblemer til familiekonflikter og få gode råd til at håndtere svære følelser som svigt, jalousi og vrede. Her vil Vibeke Dorph, der er mangeårig brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, i selskab med journalist og vært Sara Wilkins nemlig gennemgå nogle af de mange dilemmaer, Vibeke har modtaget i årenes løb for at nå til bunds i nogle af de hverdagsproblemer, der fylder allermest hos danskerne.
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.