Min kærestes store omgangskreds giver mig stress

Spørgsmål om meget social kæreste

Jeg er en kvinde i slut 50’erne, der efter syv år som single har mødt en dejlig jævnaldrende kæreste, der blev skilt, da hans ekskone fandt en anden. Vi har begge voksne børn, som vi også har præsenteret for hinanden, og det er gået godt.

Jeg har bevidst ikke selv en ret stor omgangskreds, men en rigtig god familie, nogle få gode venner og en masse dejlige naboer. Jeg laver en hel del frivilligt arbejde og får rigeligt med snak og socialt samvær her, og jeg er også typen, der nyder mit eget selskab. Anderledes forholder det sig med min kæreste. Han har et tæt forhold til sin ekskone, som han laver mange ting med både med deres børn og børnebørn, hendes nye mand og gamle venner.

LÆS OGSÅ: Min kæreste vil have lov til at flirte med andre kvinder

Min kæreste og hende tager også hvert år på skiferie sammen i selskab med 10-12 gamle venner. Her vil min kæreste have mig med, men det har jeg ikke lyst til. Ekskonen har også flere gange inviteret mig og kæresten hjem til hende og den nye mand, hvilket jeg også har takket nej til. På lørdag er der så konfirmation i familien, hvor jeg også er inviteret med, selvom jeg ikke rigtig kan se, hvorfor. Især da ikke efter at min kæreste meddelte, at vi så kunne blive, til alle gæsterne var gået og hygge med hans ekskone og hendes mand, hvilket jeg overhovedet ikke har lyst til.

Nu har jeg så fået endnu en invitation til en fødselsdag dagen efter konfirmationen! Det er min kærestes ekskone, der har fødselsdag. Der har jeg sagt til min kæreste, at jeg ikke magter, hvilket han ikke forstår. Der er i det hele taget konstant sammenkomster i min kærestes familie og omgangskreds. Jeg orker det ikke, mens min kæreste ikke forstår mig. Han er nemlig typen, der altid går sidst, når der er fest. Er det mig, den er helt gal med? Hvad tænker du?

Vibeke Dorph råder til at holde fast

På mig lyder det til, at mens du er den mere indadvendte type, så er din kæreste typen, der ikke kan få nok af at være sammen med andre. Med et mere moderne sprogbrug, så er du introvert, mens din kæreste er ekstrovert.

Nu står jeg selv med et ben i hver sin lejr, det tror jeg, at mange af os gør. Jeg har dog bemærket en uheldig tendens i vores samfund: At mens vi har det med at forherlige ekstroverte mennesker, så bliver man betragtet som sær, hvis man er introvert og dermed knap så social. Det er en underlig holdning, for hvad galt er der i at kunne finde ud af at være alene med sig selv? At trives og have det dejligt i sit eget gode selskab det må da være helt vidunderligt for ethvert menneske.

LÆS OGSÅ: Min kæreste gør mig virkelig ensom

Af den grund skal du holde fast i, at du er præcis den, du er, men det samme må så også gælde for din festglade kæreste. For ligesom han ikke kan eller skal forsøge på at lave om på dig, så må du også acceptere ham, som han er. Din kæreste må således acceptere, at du har brug for alenetid og ikke har lyst til for meget fest og ballade. Du må respektere, at han drager på ski med sin ekskone og alle de gamle venner og måske også er den, der bliver hængende længere til festerne, mens du selv tager hjem.

I skal kort sagt droppe forsøget på at lave hinanden om og i stedet drage fordelene af, at I er så forskellige. For introverte mennesker har også godt af at blive slæbt lidt ud, mens ekstroverte har glæde af en tryg og rolig base, de kan vende hjem til. Det er sikkert også derfor, at forhold mellem meget udadvendte og indadvendte mennesker ofte er så langtidsholdbare. Netop fordi begge parterer formår at give hinanden lidt af det, de ikke selv har.