Min mand nedgør mig og min familie

Spørgsmål om kritik og temperament

Jeg er en kvinde i 50’erne. Jeg stammer fra Færøerne, mens min mand gennem 30 år er dansker. Sammen har vi to børn på 17 og 21 år. Jeg er opvokset i en stor søskendeflok. Jeg stammer fra en familie med en kultur, som er meget anderledes end min mands. Jeg er vokset op med, at hvad man ikke når i dag, det når man nok i morgen. Jeg er impulsiv og elsker at gå ud og være omgivet af mennesker, og jeg er mere social end min mand.

LÆS OGSÅ: Min kæreste er et humørsvingende monster

Problemet er, at min mand igennem årene har forandret sig en hel del. Han har altid haft temperament, men i de seneste år er det kommet til udtryk ved, at han nedgør min personlighed, min familie og min herkomst, og det er jeg ved at være træt af. Han ser også ned på andre folkeslag, og han taler dårligt om folk, såvel danskere som udlændinge. Når han kører bil, taler han altid om, hvor elendigt andre kører og den slags.

Jeg føler ikke, at jeg elsker ham mere, men hvis jeg forsøger at tale om vores problemer, truer han med at tage børnene fra mig og sende mig til mit hjemland. Jeg elsker mine børn overalt på jorden. Jeg har heldigvis gode veninder og søskende, der også bor her i Danmark. Lige nu har jeg det forfærdeligt, vi har lige været på ferie, og jeg kan snart ikke holde ud at høre på al hans kritik og beklagelser over mig og andre. Hvad gør jeg? Kan du hjælpe mig med et godt råd?

Vibeke Dorph råder til at kræve forandring

Når jeg læser din mail, så kan jeg under dine fortvivlede ord fornemme en kvinde, der i den grad emmer af livslyst og glæde. Anderledes forholder det sig desværre med din mand. Han lyder i den grad til at være røget ned i gryden til en sørgelige suppe af brok og jammer, som alt for mange mænd i hans alder desværre har det med at sumpe rundt i. Det kan de måske have deres grunde til, men at brokke og beklage sig har aldrig løst nogen problemer, så det skal stoppes, for det er da ganske forståeligt, at hverken du eller andre kan holde ud at høre på ham.

LÆS OGSÅ: Kan jeg tillade mig at gå fra min syge kæreste?

I stedet for at dukke dig og blive bange, når han begynder at kritisere dig, så prøv næste gang at spørge ham om, hvorfor han har brug for at tale så grimt og være så sortsynet? Hvad er det, han går og er i så dårligt humør over? Hvad har han tænkt sig at gøre ved det? Hvis han igen giver dig skylden, så sig til ham, at hvis han ikke kan holde dig ud, så må han jo handle, dit liv er for kort til, at det skal søbes ind i passive aggressioner og kritik.

Hans ord om, at han vil sende dig hjem eller tage børnene fra dig, kan du tage med en ophøjet ro. Han har overhovedet ikke myndighed til at sende dig nogen steder hen, og du lyder til at være en fantastisk mor, så dine børn vil nok protestere ret så kraftigt, hvis han forsøger at tage dem fra dig – hvordan skulle han også kunne det, de er jo voksne!

Nu har du heldigvis et godt netværk af veninder og familie, så skulle det ende der, hvor du bare får nok, jamen, så skal du nok klare dig på egne ben, det er jeg fuldstændig overbevist om. Så drop at gå rundt og have det dårligt over, at du føler, som du gør. Der er nemlig intet galt med dine følelser, de er helt forståelige, når du er omgivet af en så sur og negativ mand. Du skal bare turde sætte ord på følelserne og kræve, at din mand opper sig, for ellers er du bedre stillet på egen hånd.