Spørgsmål om at føle sig som luft

Kort fortalt handler det om, at jeg føler mig udenfor på min arbejdsplads, og at mine kollegaer behandler mig som luft. Jeg kan sidde ved frokostbordet og prøve at tale om et eller andet emne, men der bliver ikke fulgt op på noget af det, jeg siger. Jeg føler hele tiden, at der er mig, der skal spørge ind til de andres ve og vel, jeg hører ingenting fra andre. Jeg arbejder som konsulent i et vikariat. Vi er et lille team på ti kolleger, og jeg har arbejdet her lige over et år.

På min tidligere arbejdsplads måtte jeg stoppe efter ni år på grund af mobning og dårligt arbejdsmiljø. Jeg føler, at jeg er ren luft, og hvis nogen forholder sig til noget af det, jeg siger, så mener de altid det modsatte af mig. Jeg har dog en kollega, som ser mig, som den jeg er, men de andre kollegaer gør mig usikker.

Jeg har altid kæmpet med lavt selvværd, men sidste gang, hvor jeg blev sygemeldt og senere sagde op, tog jeg en selvbetalt uddannelse som mentor og coach. Jeg syntes, jeg lærte en masse, men det har så alligevel ikke hjulpet mig i mit nye job. Jeg er glad for selve jobbet, men jeg får ikke opbakning af min chef eller mine kollegaer. Jeg forstå ikke, at jeg kan være så uinteressant, at jeg hele tiden skal være som luft for andre. Min egen familie er ikke nogen støtte for mig. Jeg får aldrig tak for det, jeg gør for dem. Hvad gør jeg galt? Har du et råd til, hvordan jeg kommer videre.

Vibeke Dorph råder til at søge hjælp

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at den mobning, du var udsat for på din tidligere arbejdsplads, stadigvæk spøger. For i din beskrivelse af dit forhold til dine nuværende kollegaer, så slår det mig, at du udviser det, jeg vil kalde for mobbeoffer-adfærd. Det betyder, at din frygt for igen at blive afvist af dine kollegaer resulterer i, at du hele tiden er på vagt og er opmærksom på, om du er i gang med at blive udstødt og mobbet. Det er en frygtelig tilstand at befinde sig i, for det bevirker, at du ikke er i situationen, som den du er. Du bliver usikker og holder dig tilbage og ender derfor med at føle dig holdt udenfor og måske også blive det.

Jeg synes, det er rigtigt flot, at du har taget en uddannelse som mentor og coach, men det, jeg godt kan frygte, er, at du i det forløb ikke fik sat fokus på dig selv og på den aktuelle mobning, du har været igennem. Du har dermed ikke fået de redskaber med, som lige du har brug for. Var jeg dig, så ville jeg derfor starte med at kontakte en ordentlig veluddannet psykolog, gerne en, der har erfaring med mobning. Har du ikke råd til at bekoste sådan én så gå via din fagforening eller overvej din HR-afdeling på dit arbejde. På den type arbejdsplads, hvor du er, har de ressourcerne, og de skal tage din henvendelse alvorligt. Der findes også en forening "Voksenmobning nej tak", som du kan kontakte.

Læs mere her: voksenmobningnejtak.dk

Jeg vil gerne understrege, at når jeg skriver, at du selv skal gøre noget ved problemet, så er det ikke for at lægge skylden eller ansvaret for dine oplevelser over på dig. Du er bare den eneste, der kan starte med at gøre noget ved problemet. Det tror jeg, du har brug for hjælp til, og den hjælp skal du skynde dig at få.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.