Vi er blevet alvorligt uvenner med min steddatter efter, at hun brugte min mand som ulønnet arbejdskraft på renoveringen af sit nye hus. Min mand kunne tydeligvis ikke holde til det, samtidig med han passede sit firma. Vi har senere prøvet at rydde op i uvenskabet, men det har været forgæves, hvad gør vi? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Jeg er gift for anden gang. Min mand har en datter og en søn, der begge er i begyndelsen af 40’erne og har yngre børn, mens jeg har en søn, der snart skal være far.
Vi har gennem årene haft et godt forhold alle sammen, men for to år siden gik det galt.
Problemet opstod, da min mands datter købte hus med sin mand. De havde ikke råd til istandsættelse af det, men alligevel skulle det renoveres fra top til tå. Min mand er håndværker med eget firma, og han gav dem derfor alt, hvad de skulle bruge til den istandsættelse, det var meningen, at de selv skulle stå for.
Der gik dog ikke længe, før min mands datter og hendes mand begyndte at trække voldsomt på min mand. Han har ellers nok at se til med sit firma, oveni havde vi selv lige købt sommerhus. Han gjorde dog sit bedste, men det udviklede sig til, at de behandlede ham som en ansat og bebrejdede ham, hvis ikke han hver dag kom og hjalp til. Jeg prøvede at lade være med at blande mig, men jeg kunne se, hvor presset, han blev, og til sidst endte det med et brag.
Min steddatter bebrejdede os igen for ikke at hjælpe nok, vi blev alvorlig uvenner, og jeg kom desværre her til at sige, at hun skulle passe på, at hun ikke endte som sin psykisk syge mor. Den bemærkning fortrød jeg med det samme og sagde undskyld uden dog at blive tilgivet.
Et halvt års tid efter, forsøgte vi at mødes til mægling på deres initiativ, men her blev vi igen mødt med bebrejdelser og vrede, også selvom jeg gentog min undskyldning. Udover at de de var skuffede over min mand, så beskyldte min steddatter mig også for at være en ”ondskabsfuld kælling”, som ingen kunne lide.
Jeg har ellers altid haft et godt forhold til hende, og jeg har også passet hendes børn, men nu ser vi ingen af dem. Min mand siger, at bolden ligger hos dem, alligevel synes jeg, at hele situationen er forfærdelig, så hvad gør vi?
Vibeke Dorph råder til at søge fred
Ligegyldigt, hvor meget alle strenger sig an, så er en sammenbragt familie ikke ukompliceret at være en del af. Du er ikke din steddatters biologiske mor, og hun ikke din biologiske datter. De følelser, I har for hinanden, er derfor ikke fra naturens hånd så stærke, som de ville være det, hvis I var bundet af blodets bånd.
De mest velfungerende sammenbragte familier er ikke velfungerende, fordi man lader som om, man er en rigtig familie, de velfungerende, fordi alle ved, at der skal bundsolid diplomati til, for at få den til at fungere. Man siger derfor heller ikke, hvad man lige tænker eller føler, for man kan føle mange ikke særlig pæne ting om f.eks. en steddatter eller stedmor. I stedet tænker man sig om og søger løsninger på de konflikter, der helt naturligt dukker op undervejs.
Det glemte du, da du beskyldte din steddatter for at minde om sin psykisk syge mor. Jeg tænker, at du aldrig ville sige den slags ting til dine egne børn, netop fordi dine følelser her er stærkere og dit overskud derfor også større. At din steddatter så i øvrigt opfører sig barnligt og krævende overfor sin far, kan jeg sagtens se, men nu er det ikke hende, der beder om mit råd, det er dig.
Derfor, ønsker du oprigtigt at få genoprettet harmonien i familien, så må du gøre brug af førnævnte diplomati. Du skal således lægge dine egne følelser hylden og søge en løsning. Prøv at fang din steddatter på tomandshånd og giv hende her igen en forhåbentligvis dybtfølt undskyldning, der ikke er efterfulgt af dårlige undskyldninger for, at du sagde de tarvelige ord.
Fortæl hende så, at hun og hendes familie er savnet, og om I derfor ikke skal få lagt stridighederne på hylden, så I kan komme videre. For denne her konflikt handler ikke om noget så barnagtigt som at vinde eller tabe ansigt. Den handler om at søge fred og opføre sig voksent og næstekærligt, gør I ikke det, så ender I nemlig alle som tabere.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.
