Pernille Skipper om at være endnu en ung kvindelig politiker i høje hæle

Foto: Andreas Houmann

Pernille Skipper om at være endnu en ung kvindelig politiker i høje hæle

Pernille Skipper: “Jeg er ikke en hykler, fordi jeg ikke sidder nøgen på en mark og spinder mit eget tøj”

Hun har været medlem af Enhedslisten i næsten halvdelen af sit liv, er uddannet jurist og har i en alder af 32 år både prøvet at vælte en minister og blive udråbt til at være frontkvinde for Folketingets fjerdestørste parti. Alligevel har hun ikke kunnet undgå også at blive sat i bås som blot endnu en køn, ung kvindelig politiker i høje hæle. Mød politisk ordfører Pernille Skipper.

"Dem, der har børn og klarer det her job, må få en eller anden form for indsprøjtning hver morgen. Jeg kan ikke engang holde liv i en plante."

Pernille Skipper kigger forpustet på mig og får store øjne ved tanken. Vi er ved afslutningen af folketingsåret. Forbi foråret, en politisk højtid, som hun kalder det, med folkemøde, årsmøde, 1. maj, grundlovsdag, færdigbehandling af lovforslag, afstemninger og afslutningsdebatter. Og så lige turbulensen efter Brexit, som blev en realitet få dage inden dette interview. Men nu kan hun næsten puste ud. Forude kan hun skimte sommerferien, og lige om lidt ligger hun på en strandstol et sted i Spanien. Vi mødes på hendes lille loftkontor i Proviantgården ved Christiansborg. Officielt er hun her slet ikke, forklarer hun. Hun lader, som om hun er på ferie, men i virkeligheden laver hun alt det, hun ikke har nået inden. Tømmer en bugnende mailboks, laver de sidste interviews, skriver det sidste blogindlæg og spiser en æggemad i farten. Og fart er der over Pernille Skipper. Den 32-årige politiske ordfører for Enhedslisten, der i maj i år overtog posten efter Johanne Schmidt-Nielsen, arbejder 12-14 timer i døgnet. Hver dag. Også i weekenden? Ja, også i weekenden. Det var derfor, vi kom ind på det med børn. Det er nu ikke, fordi det er et emne, hun har lyst til at dvæle længe ved. Det gjorde hun heller ikke de 3-4 gange, hun af journalister blev stillet det klassiske kvindelig-politiker-spørgsmål: "Hvad nu med BØRN?" i dagene efter, hun blev udnævnt til politisk ordfører. Hun er godt klar over, at hun ikke vil kunne hente en unge i en børnehave, men hun har ikke ondt af sig selv.

"Jeg er jo voldsomt privilegeret, fordi mit job er min fritidsinteresse. Jeg gik til politik, da de andre gik til håndbold. Nu får jeg lov til at gøre det fra morgen til sen aften, og jeg får endda penge for det," siger hun.

Pernille Skipper vil meget hellere tale om dem, der ikke har de samme privilegier. Hun er trods alt repræsentant for det mest venstreorienterede parti i Folketinget.

"Jeg kan godt finde på at arbejde til klokken 22 lørdag aften, men det er jo ikke alle, der selv har valgt, at de fx skal arbejde i Bilka en lørdag aften. Jeg tror, at de, der arbejder i et supermarked, synes, at det er sindssygt mærkeligt, at jeg gør det frivilligt, og jeg kan egentlig også godt forstå, at de hellere vil være hjemme ved deres børn. Jeg vælger det selv, fordi det er sjovt, men der er jo rigtig mange, for hvem jobbet ikke er centrum i livet, men noget, de gør, fordi de gerne vil kunne forsørge deres familie og have et liv ved siden af. Det har jeg stor respekt for," siger hun.

Når Pernille Skipper ikke svarede journalisterne på, hvordan hun dog ville jonglere karriere og børn i sit nye job, var det også, fordi hun vidste, at intet svar var godt nok. Hvis man er mor med stort M, tager man ikke jobbet alvorligt nok, og hvis man tager en kort barsel, er man en ravnemor.

"Vi har ikke en chance i helvede for at gøre det rigtigt," som hun siger.

LÆS OGSÅ: Danica Curcic: "De seneste to måneder har jeg faktisk været underernæret"

Øjenåbneren
Enhedslistens nye politiske ordfører er vokset op i Aalborg-forstaden Gug. Hendes bedste ord til at beskrive den lille by? Jævn. Middelklasse, ligusterhække, et stort fælles legehus og vejfester. Selv boede hun i et rødt murstensrækkehus med tegltag, og der var hverken tætpakkede bogreoler eller klaver, men derimod masser af Anders And-blade, De fem-bøger og tabloidaviser.

"Det var vist sådan en standard dansk opvækst. Men jeg siger det også med varme, for jeg har haft en utrolig tryg barndom. Det var ikke et højprivilegeret, fancy hjem med uanede mængder af penge, og hvor alle havde lange uddannelser, men der var masser af kærlighed og ressourcer," siger Pernille Skipper.

Netop det, at hun ikke manglede noget, men faktisk havde det meget godt, lærte hun tidligt at sætte pris på.

"Jeg har altid været meget bevidst om, at jeg har haft nogle privilegier, som andre ikke havde. Det var jo ikke sådan, at vi havde tre biler og en båd, men der var folk, der havde det værre. Og det er da noget, der har smittet af på min opvækst."

De ressourcer, hun havde, skulle hun dele ud af. Pernille Skipper, der indrømmer, at hun var lidt af en duks, som var ret glad for at gå i skole, brokkede sig fra tid til anden til sin mor over, at hun kedede sig, når hun var færdig med at skrive formskrift eller løse matematikopgaver langt før de andre i klassen.

"Der sagde min mor bare: "Jamen, Pernille, når du er færdig med dine opgaver, må du hjælpe din sidekammerat." Underforstået: "Luk røven, og lad være med at brokke dig." Det tror jeg var en fin livslektion for mig at få med," siger hun.

Trods stærke værdier var interessen for politik dog ikke noget, hun havde med hjemmefra. Den politiske bevidsthed begyndte derimod i gymnasiet, hvor især én episode gjorde indtryk. Hendes veninde, der led af narkolepsi, hvilket betød, at hun bl.a. faldt i søvn på mærkelige tidspunkter, blev smidt ud af gymnasiet og gjort til selvstuderende pga. for højt fravær.

"Jeg syntes, det var det dummeste, man kunne gøre. Hvad er det for et system, der er indrettet sådan, at de, der har allermest brug for hjælp, bliver overladt til sig selv? Det blev virkelig en øjenåbner, som fik mig til at indse, at der var noget strukturelt galt med vores samfund," siger hun.

Pernille Skipper involverede sig i løbet af sin gymnasietid i bl.a. elevrådet og antikrigsbevægelsen, og ikke mindst Irak-krigen gjorde stærkt indtryk på hende. Efter nogle år med studenterpolitisk arbejde i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning meldte hun sig som 17-årig ind i Enhedslisten.

Johanne-fabrikken
Når Folketinget åbner i oktober, er det snart et halvt år siden, Pernille Skipper gik fra at være menigt medlem af Enhedslistens folketingsgruppe til at blive ny politisk ordfører. En post, hun overtog efter 15 års medlemskab af partiet, prestigefulde poster som bl.a. socialordfører og retspolitisk ordfører, fem år i Folketinget og forinden en færdiggjort uddannelse som jurist i bagagen. Nå ja, og en væltet minister på CV'et. Det var nemlig Enhedslisten, der i 2013 med Pernille Skipper i front hev tæppet væk under daværende justitsminister Morten Bødskov (S), som kom i modvind pga. fortielser for Folketingets retsudvalg. Pernille Skipper foretog opringningen til Morten Bødskov, der efterfølgende valgte at gå af. Men trods sin succesfulde politiske karriere og tunge uddannelsesmæssige baggrund var hun tilsyneladende stadig også 'blot' en ung, blond pige i manges øjne. Allerede i 2012, da hun efter en vejledende urafstemning i Enhedslisten blev kåret som partiets kronprinsesse, blev hun beskrevet som "ung og smuk" i Information, mens Politiken noterede sig, at hun "kun går i højhælede." En kommentator vurderede, at hun var "lavet på den samme fabrik som Johanne Schmidt-Nielsen," og i juni, da Pernille Skipper gæstede talkshowet Vi ses hos Clement, blev hun budt velkommen af værten, Clement Kjersgaard, under betegnelsen "den nye pige på Borgen." For pige er man vel, hvis man er 31 år, eller? At Pernille Skipper, som sin forgænger, ikke har kunnet undgå at få sit udseende analyseret og inddraget i bedømmelsen af sig, afspejles også på Google, som under 'relaterede søgninger' bl.a. har: "Pernille Skipper højde", "Pernille Skipper lækker" og "Pernille Skipper kæreste". Kvindelig politiker anno 2016. Selve sammenligningen med Johanne tager hun som et kompliment, men siger alligevel:

"Jeg synes da, at det er lidt enerverende, at vi altid bliver sammenlignet, bare fordi vi begge er unge kvinder, for vi er meget forskellige. Prøv at tælle, hvor mange midaldrende mænd, der render rundt inde på Christiansborg. Der er jo ikke nogen, der siger, at Søren Gade er den nye Lars Løkke, bare fordi de har samme hudfarve, alder og statur. Ej, undskyld, men det er da lidt irriterende."

LÆS OGSÅ: Kunstneren Cathrine Raben Davidsen: "Jeg prøver ikke at deale med mine kritiske tanker"

Politianmeldt for Facebook-status
Siden Pernille Skipper blev valgt ind i Folketinget i 2011, har hun gradvis fået større og større opmærksomhed. Man lytter, når Pernille Skipper taler, og man læser med, når hun opdaterer sin status på Facebook. Især retspolitik og ligestilling ligger hendes socialistiske hjerte nær, og derfor kunne hun heller ikke holde fingrene fra tastaturet i forbindelse med den meget omtalte voldtægtssag fra Herfølge, hvor tre mænd blev frikendt for voldtægt i Roskilde Byret (de blev senere dømt skyldige i landsretten, red.). Hun skrev bl.a.:

"Selvfølgelig må man som voksent tænkende menneske gå ud fra, at en pige, der er bevidstløs af druk, ikke har lyst til at have sex med tre mænd bag en busk, medmindre hun aktivt samtykker. Det hører en oldnordisk tid til, at mænd må gøre med kvinder, hvad de vil, hvis de bare påstår, at de ikke 'forstod' situationen."

Pernille Skipper mener, at der er noget strukturelt galt med behandlingen af voldtægtssager i retssystemet.

"Helt grundlæggende handler det jo om, at jeg er feminist. Det er jeg helt ind til benet og helt uden på tøjet. Og der er uligestilling i vores samfund," siger hun.

Voldtægtsområdet er et sted, hvor man virkelig kan se uligestillingen komme til udtryk, mener hun.

"Voldtægt er en af de mest forfærdelige forbrydelser, du kan blive udsat for, fordi det er en krænkelse af både din krop og dig som menneske, men også af dit køn og dit selvværd. Men der er så få, som tør anmelde det, og dem, der gør, bliver mødt med skyld og skam og bebrejdelse eller bliver sendt hjem igen for at tænke over, om det nu også var voldtægt. Eller med beskeden om, at de ikke skulle have taget en kort nederdel på eller have taget imod den drink. Der er simpelthen nogle fejl i vores system, som betyder, at kvinder ikke bliver behandlet ligeværdigt i retssystemet," siger Pernille Skipper.

Hun mener i bund og grund, at voldtægt og sexisme er to sider af samme sag.

"Det starter jo med, at man godt må kalde kvinder for ludere, fordi de har noget bestemt tøj på. Eller kællinger, fordi de har en holdning. Eller give dem et dask i numsen på en bar. At man godt må ruske i dem, når man er uenige med dem. Og derfra er der jo en flydende overgang til, at man objektiviserer et menneske så meget, at man faktisk synes, at man har ret til at have sex med dem, selv om de ikke vil. Der mener jeg, at der er noget galt med vores kultur," siger hun.

Faktisk blev Pernille Skipper politianmeldt for sin kommentar om voldtægtssagen på Facebook, fordi forsvareren mente, at hun havde overtrådt retsplejeloven om ikke at blande sig i verserende straffesager. Selv har hun dog ikke hørt fra politiet i den sag, og hun er da også overbevist om, at hun havde loven på sin side.

"Jeg har ikke udtalt mig om skyldsspørgsmålet, men jeg har sagt, at hvis vi har en lovgivning, der betyder, at man ved at spille dum kan slippe af sted med overgreb på en kvinde ved at sige, at man ikke havde forstået, at hun ikke ville, så har vi en forkert lovgivning. Jeg udtaler mig om lovgivningen, og det har jeg eddermame et ansvar for," siger hun.

LÆS OGSÅ: Ditte og Louise: Vi gider ikke holde kæft og være smukke

Ingen dyre sko
Pernille Skipper har efterhånden vænnet sig til at være en offentlig person, og det er der bestemt gode ting ved, mener hun. De politiske debatter, de mennesker, hun møder, og ikke mindst den privilegerede adgang, hun har til bl.a. eksperter og interesseorganisationer, som står klar til at svare på spørgsmål på alt mellem himmel og jord, når hun beder dem om det. Og så er der de mindre gode ting. For selv om hun er sød og høflig, da hun tager imod Eurowoman, hører personlige interviews til den del af jobbet, der falder hende knap så naturligt.

"Jeg er enormt privat og har det ret akavet med at fortælle om mig selv. Jeg er bare ikke rigtig damebladsmateriale."

Derfor skøjter vi også diskret hen over hendes privatliv, som hun deler med journalist og korrespondent Oliver Routhe Skov. Parret mødtes i 2013, blev gift i 2015 og bor på Nørrebro. Til gengæld fortæller hun gerne, hvad hun laver, når hun ikke er politiker: Tager i sommerhus med veninderne og drikker drinks midt på dagen, mens de ser Tour de France eller flader ud til amerikanske tv-serier som Modern Family, How I Met Your Mother, Top Model og Game of Thrones, mens hun spiser frysepizza. That's it. Men måske er det heller ikke så mærkeligt at værne om sit privatliv, når man er politiker og ikke mindst kvindelig politiker. I hvert fald har Pernille Skipper oplevet lidt af hvert, hvad angår hadske kommentarer på nettet.

"Det er rigtig ofte skældsord, der går på ens køn. Kælling, luder, sæk, fede fisse. Men de kommentarer bekræfter mig egentlig bare i, at jeg har ret, for de kommer netop ofte, når emnet er ligestilling eller værdipolitik. Dem, jeg har svært ved ikke at tage ind, er truslerne. For nylig var der en, der skrev på Facebook, om vi ikke skulle finde et nyt hjem til mig: en kiste. Den havde jeg svært ved at ignorere," siger hun.

Og så er der selvfølgelig kommentarerne fra dem, der kræver, at politikere skal leve op til den politik, de repræsenterer, 1:1. Og at hun dermed som medlem af Enhedslisten fuldstændig skal undgå at købe eller forbruge produkter fremstillet af "private firmaer med profit," som en læser skrev i et debatindlæg på netavisen 180Grader. Pernille Skipper trækker lidt på smilebåndet.

"De fleste ved efterhånden godt, at man ikke behøver at gå i hjemmestrikkede sweatere for at være medlem af Enhedslisten, men jeg tror, at noget af det også handler om, at jeg er kvinde. Jeg skal igennem den samme mølle som Helle Thorning-Schmidt og hendes håndtaske. Jeg kan nærmest ikke begribe, hvor mange artikler der er skrevet om mine sko, og jeg går vitterlig ikke i dyre sko. Jeg går bare i sko med hæle, hvorimod Rune Lund (medlem af Folketinget for Enhedslisten, red.) går i outrageous dyre sko. Det er grotesk, så mange penge han bruger på sko, men det er der sgu da ingen, der spørger ham om," siger hun.

Godt nok vil hun ikke køre med Uber, flyve med Ryanair eller købe varer produceret af israelske bosættere, fordi hun mener, at man så vidt muligt skal "praktisere det, man prædiker." Men hun mener samtidig ikke, at vi skal lægge alt ansvaret over på individet.

"Det er klart, at man også skal starte med at kigge indad, men nu lever vi jo i et kapitalistisk samfund, og så længe vi gør det, betyder det ikke, at jeg er en hykler, bare fordi jeg ikke sidder nøgen på en mark og spinder mit eget tøj." 

LÆS OGSÅ: Emma Leth: "Jeg har overhovedet ikke fundet ud af, hvad jeg vil"

LÆS OGSÅ: Sofie Hagen: "Ingen ved mere om sundhed end tykke mennesker"

LÆS OGSÅ: "Indimellem føler jeg, at jeg er i et hamsterhjul, jeg ikke kan hoppe ud af"

Pernille Skipper

• Født 1984 i en forstad til Aalborg.

• Medlem af Enhedslisten siden 2001.

• Uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 2011 med speciale i menneskerettigheder og strafferet.

• Medlem af Folketinget siden 2011.

• Udnævnt til politisk ordfører i maj 2016 efter Johanne Schmidt-Nielsen.

• Bor på Nørrebro med sin mand, journalisten Oliver Routhe Skov.
Se, hvad vi ellers skriver om: Interview

610x200_woordy_knap2.jpeg