De bedste nordiske produkter til din hud

De bedste nordiske produkter til din hud

Kerstin Florian (Svensk)

Svenske Kerstin Florian er et luksuriøst og professionelt wellnessbrand, der både udvikler hele spabehandlinger og produkter, der bruges på flere hoteller og spasteder i Norden. Kerstin Florian forhandles kun på spahoteller, hvor du kan vælge af få hele pakken bestående af behandlinger, kostvejledning og træningsprogram – eller nøjes med at købe produkterne med hjem. Aromatherapy Soothing Mineral Bath, Kerstin Florian, 95 kr. på Comwellshop.dk.

LÆS OGSÅ: Make-up: Her er sæsonens farver

Rudolph Care (Dansk)

Bag det økologiske og svanemærkede Rudolph Care står tidligere radio- og tv-vært Andrea Elizabeth Rudolp, som fik idéen til sin hudplejeserie, efter at en test afslørede, at hende krop var fuld af skadelige kemikalier. Serien er baseret på det brasilianske acai-bær, men produceres i Danmark. Acai Roll-On Deo, Rudolph Care, 155 kr.

Rønsbøl (Dansk)

Rønsbøl Skin Care er udviklet af danske Trine Rønsbøl og er en enkel hudplejeserie produceret uden parabener, parfume og farvestoffer. Produkterne indeholder hudplejende vitaminer og mineraler og kan bruges af alle. Vitamin Mask, Rønsbøl, 295 kr.

Økologi, bæredygtighed, kvalitet og effektivitet er nogle af de ord, der går igen, når nordiske producenter skal beskrive deres egne produktserier. Vi har valgt de ypperste produkter til din hud fra de bedste nordiske serier ud.


Maya Water (Norsk)

Fugt er hemmeligheden bag en smuk hud og er filosofien bag Maya Water - en kildevandsspray udviklet af den norske kosmetolog og makeupartist, Maya Gulbrandsen. Kildevandet, der er tappet fra en kilde i Hemsedal i Norge, indeholder plejende mineraler og beskyttende antioxidanter. Facial Mist Pure, Maya Water, 150 kr.

BioEffect (Islandsk)

Islandske BioEffect har med rødder i medicinalindustrien haft succes med at dyrke menneskelig vækstfaktor i kornsorten byg. Herfra er udvundet et yderst effektivt antiage-serum, der ved hjælp af kliniske studier har dokumenteret en væsentlig forbedring af hudkvaliteten efter få ugers brug. EGF Serum, 15 ml, BioEffect, 825 kr.

LÆS OGSÅ: Se direktørens favoritskønhedsprodukter

Beauté Pacifique (Dansk)

Beauté Pacifique er en dansk serie med et omfattende sortiment. Firmaet har base i Nordjylland, hvor de også driver deres egen hudplejeklinik ’Ambulatoriet’ med tre hudlæger og en psykolog tilknyttet. Produkternes effektivitet testes ved hjælp af ultralydsscanninger, som også tilbydes alle kunder. Crème Paradoxe, Beauté Pacifique, 445 kr.

Dr. Bragi (Islandsk)

Den nu afdøde Dr. Jón Bragi Bjarnason er ophavsmand til det islandske brand Dr. Bragi, som er baseret på forskning i marineenzymer – en nu patenteret forskning, som Dr. Bragi har modtaget flere priser for, og som har vist sig meget effektiv til at optimere cellefornyelsen og dermed udsætte de fysiske aldringstegn. Age Management Moisturiser, Dr. Bragi, 1.199 kr.