Hvad skal du lave i december? Se julefilm på Netflix, selvfølgelig!
SPONSORERET indhold

Dem skal du se: 9 julefilm på Netflix og andre streamingtjenester

ALT.dk har fundet de bedste julefilm på Netflix til dig.

Af:: Tilde Mariann Broge-Starck Foto: Moviestore Collection/REX Shutterstock
24. nov. 2015 | Livsstil

Der findes mange flere julefilm på Netflix end de ni på listen her. Men glem "Love Actually" og "The Holiday" – dem har du set så mange gange. Vi har gjort os umage for at finde ni film, du helt havde glemt eller måske aldrig har hørt om før.

1. A Very Murray Christmas

Her er en ny film, du kan føje til julens must see-liste. "A Very Murray Christmas" er en hyldest til den klassiske varieté med sang, dans, glimmer, glitter og flotte kostumer. Bill Murray spiller hovedrollen som sig selv. En snestorm truer hans juleshow på det berømte hotel Carlyle i New York. Lufthavnene, togstationerne, broer og tunneller over hele byen er lukkede, og ingen af aftenens gæster ser ud til at kunne komme frem for uvejret. Men mon ikke Murray reder julen alligevel. Filmen kan du se på Netflix fra 4. december. Traileren til den kan du se lige her.

LÆS OGSÅ: Her er 5 sjove idéer til gør-det-selv-julepynt

2. Snemanden

En lille dreng bygger en snemand, og på forunderlig vis bliver han levende om natten. De to leger i sneen og flyver hånd i hånd over bjerge og sovende byer mod det kolde nord, hvor snemændene bor. Men som det er med snemænd og frostgrader, holder de ikke altid helt til morgenstunden. Du husker denne julefilm fra din barndom, og hvis ikke, kan det filmklip tilsat smuk drengesopran helt sikkert hjælpe din hukommelse på vej. Du finder "Snemanden" i sin fulde længde på Filmstriben.dk

3. A Merry Friggin' Christmas

Julen handler om at være sammen med familien. For nogle. For andre handler den om at undgå den. Sådan er det i hvert fald for Boyd Mitchel, men hans juleplaner ryger i vasken, da han bliver tvunget til at tilbringe højtiden med sin far. "A Merry Friggin' Christmas" har Robin Williams på rollelisten – filmen blev en af hans sidste. Se den på Viaplay.

LÆS OGSÅ: Anne Bech: Sådan undgår du at tage på i julen

4. The Fitzgerald Family Christmas

For 20 år siden forlod Rosies mand hende og deres fælles børn. Hun har svoret, at han aldrig igen skal have lov at træde ind over hendes dørtærskel. Nu vil han gerne vende hjem for at fejre jul med sin familie, og de nu voksne søskende må tage stilling til, om de kan tilgive ham. Det er trods alt jul. Endnu en julefilm du kan se på Netflix.

5. Bad Santa

Mon julemanden nede i storcenteret nogensinde får lyst til at slå igen, når møgunge nummer tre i træk hiver ham i skægget? Se selv, hvor galt det kan gå, når Billy Bob Thorton trækker i julemandsdragten i denne julefilm på Viaplay.

6. Arthur Christmas

Når ungerne spørger, hvordan i alverden julemanden når rundt til hele verdens skorstene på bare én enkelt nat, er det denne film, du skal trykke play på. Her får du nemlig forklaringen: Det kræver selvfølgelig et hold af trofaste, hårdtarbejdende medarbejdere og opdateret teknologi. Men hvad sker der så, når de moderne hjælpemidler fejler på årets travleste nat? Se, om det lykkes at redde julen i denne julefilm for hele familien på Netflix.

LÆS OGSÅ: 50 idéer til hans pakkekalender

7. Noget i luften

Der har også sneget sig en dansk film ind på listen over julefilm. Af den romantiske slags. Pernille fornemmer, at der kommer til at ske noget nyt i hendes liv lige om lidt. Hun har netop startet sit eget firma som clairvoyant og hendes første kunde er den charmerende Daniel. Hvad, hun ikke ved, er, at han er journalist undercover i gang med at skrive en historie om clairvoyance. Find ud af, hvad det er, der er i luften på Filmstriben.dk.

8. Fred Claus

Har julemanden en storebror? En gnaven en af slagsen? Jamen selvfølgelig har han da det, og det skal nok blive hyggeligt, når han kommer hjem op til jul. Her er en historie med et noget anderledes plot end andre julefilm på Netflix.

9. Polarekspressen

Hos Billys familie tror man ikke på julemanden. Flyvende rensdyr, en magisk kane og alfer der hjælper manden med det lange hvide skæg? Sikke noget vås! Derfor vakler han også i sin egen tro på julen. Indtil han julenat bliver hentet af et magisk eksprestog. Skal du med om bord? Toget kører fra perronen hos Netflix, når som helst.